SamsungPanasonic skrev: ↑9. apr 2022, 10:04Hvad er forskellen på 8 bit og 10 bit, når det kommer til DVB-T2 HEVC?
Det er antallet af bits, der bruges til at angive lysstyrken på en enkelt pixel. Tager vi det helt fra bunden skal du huske at et bit et binært ciffer (dvs. kan være én af to muligheder). I det digitale domæne kan der defineres 2 positioner (0 eller 1). For at gøre det nemmest eksemplificerer jeg det her med RGB video (men princippet er det samme også selv om der begynder at komme farvekompression i spil med YUV 4:2:0, men den er mere spatial). Men lad os tage den rene RGB vare for at gøre det helt simpelt: Idet der er 8 Bit til at definere lysværdien for den enkelte pixel i 8 bit video kan 8 bit video således have 2x2x2x2x2x2x2x2 = 256 forskellige lysstyrkegradueringer og dermed (husk tænk RGB subpixels), producere 256x256x256=16.777.216 forskellige farver.
Ved 10 bit video er regnestykket 2x2x2x2x2x2x2x2x2x2 = 1024 lysstyrkegradueringer og 1024x1024x1024 = 1.073.741.824 forskellige farver, hvilket er 64 gange så mange farver som i 8 bit video.
Der er bl.a. derfor at 8 bit video langt oftere og langt mere tydeligt resulterer i banding og det er også derfor at HDR transmitteres som 10 bit video, selv om det hører med at nævne at der oven i de 1024 lysstyrkegradueringer også benyttes EOTF, men det er en anden snak. Men det korte af det lange er at HDR ville have for lav dynamik og for mange artifacts ved 8 bit video.
SamsungPanasonic skrev: ↑9. apr 2022, 10:04Kan 10 bit automatisk også klare 8 bit?
Bokse der kan modtage og behandle 10 bit video kan også modtage og behandle 8 bit video, mens det ikke gælder den anden vej. (hvis en boks er begrænset til 8 bit kompatibilitet)
SamsungPanasonic skrev: ↑9. apr 2022, 10:04
Kan denne boks tage f.eks. dansk og tysk DVB-T2?
https://elektronik-lavpris.dk/p146029/n ... c-10-bits/
Der står kan kan modtage free-2-air DVB T2 kanaler i op til 1080p30fps - Her er det så det med 30 fps der gør mig usikker (resten matcher). På den anden side så plejer både broadcasterer og producenterne af den her slags udstyr at have godt styr på standarderne, så jeg tænker at det med 30 fps er en "trykfejl", da den i så fald IKKE vil virke til udsendelserne i 50 fps, men kun dem i 25 fps.