Til diskussion og snak om computerskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af Need for detail
#4530
ok nu har jeg fandme søgt på nettet og jeg ahr ikke fundet noget svar,

ER DVI-D

ET DVI stik

ET DVI- DUALLINK

tak for hjælpen
Brugeravatar
Af azrael
#4540
Hej!

Jeg håber, at jeg kan hjælpe lidt. Kort fortalt er DVI afløseren for den gamle (analoge) VGA-tilslutning af grafikkort. Du kender sikkert de typiske 15-bens stik (de kaldes for DSUB).

En af ideerne bag DVI er at stikket skulle virke både med analoge signaler ligesom VGA, og standardisere digitale tilslutninger til f.eks. fladskærme. Før DVI kogte næsten hver grafikkort- og skærmproducent deres egen lille suppe mht. digitale signaltilslutninger.

DVI findes typisk i 3 varianter, som alle anvender samme stik:
DVI-A (rent analogt signal)
DVI-D (rent digitalt signal)
DVI-I (både analogt og digitalt signal)

Næsten alle grafikkort anvender DVI-I, bl.a. fordi man også med et konverterstik kan lave DVI-I om til endnu en VGA-udgang. Ved fladskærme er det lidt anderledes. Typisk har fladskærme både en VGA- og en DVI-indgang, og det betyder at mange producenter ofte kun bruger DVI-D-løsningen for DVI-indgangen. Ellers skal man bruge VGA-indgangen til analogt signal. Der er dog intet der afholder producenter af fladskærme i at anvende DVI-I. Det er vist mest et spørgsmål om penge.

Du kan læse meget mere om DVI lige her. Der kan du også læse noget om single link vs. dual link, som kort fortalt har noget at gøre med båndbreddebegrænsninger i single link. For at overkomme dette sendes signalerne så på 2 udgange (dog i samme stik).

Noget nyt man efterhånden ser over det hele (dog foreløbigt mest på flad-tv) er HDMI. HDMI er en efterfølger til DVI og standarden er også bagudkompatibel til DVI. De helt store forskelle (udover et mindre stik, som muligvis ikke sidder helt så fast som DVI) er, at HDMI er rent digital og overfører både billede og lyd hvor DVI kun overfører billede. Du kan læse mere om HDMI her.

Håber, at det hjælper dig lidt.

Hilsen,
az