Til diskussion og snak om computerskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af Qazen
#3595
Jeg har lige købt en Viewsonic VX922, og har desværre fundet 1 subpixel fejl.. Bør man returnere/ombytte denne ved forhandleren?

Herudover har jeg læst diverse test om hvor meget bedre skærmen bliver ved kalibrering, jeg synes dog i den forbindelse at det er svært hvordan man gør dette. Håber nogen har nogle gode forslag til hvordan jeg indstiller.

På forhånd tak :)
Af Mr_Mo
#3597
Vel, du kan jo benytte dig af dine 14-dages returret ved fjernsalg. Eftersom pixelfejl ikke er en defekt i følge forhandleren, så burde dette ikke være nogen problem.
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#3599
Jeg har før gjort opmærksom på at selvom Rasmus tester skærmene med en Lacie kalibrator, så er det ikke noget man kan videreføre til andre brugere idet kalibratoren er afhængig af de lysforhold der er i lokalet.

Du bør indstille dine farver så de passer til dit behov. Hvis du ikke kan se noget galt med dem, så er der ingen grund til at rode med dem bare fordi vores test viser at man kan få dem lidt bedre. Hvis vi ikke havde gjort dig opmærksom på fænomenet var du sandsynligvis lykkelig over farvefremvisningen, ikke?

Mht. pixelfejl, så send den retur inden 14 dage. Jeg synes efterhånden det er ret symptomatisk med pixelfejl på den model, så hvis ikke det er de samme skærme der cirkulerer pga. pixelfejl, så er det lidt foruroligende at Viewsonic har så ringe en kontrol med lige præcis den model.
Af Johnny
#3614
hvis ikke den ene pixel irriterer dig, så fred da være med den.
Der skal være 7 defekte pixels før end at det godtages som en defekt :o
Er det ellers noget der virker, det håber jeg for jeg har lige bestilt en :p
Af Qazen
#3627
Tak for svarene.. Da jeg gerne vil optimere mit PC-udstyr bedst muligt var jeg selvfølgelig interesseret i også at gøre dette hvad angår skærmen, og da testen viste en markant forskel efter kalibrering var det målet. Jeg forstår man ikke skal gøre sig nogle forventninger om dette, andet end hvad øjet kan se, så jeg håber bare at jeg har truffet det rigtige valg af skærm.

Jeg er desværre lidt for sent ude hvad angår de 14 dage, så jeg håber jeg vender mig til den ene prik.

Der blev spurgt om den ellers er god, hvad jeg tror er meget individuelt. Jeg synes måske at teksten i bunden af skræmen bliver en smule udflyende, men det er ikke sikkert at andre ville dele min opfattelse af dette. Herudover har jeg kun haft den tændt i et par dage, hvilket ikke er meget at bedømme udfra.
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#3633
Min pointe mht. farvekalibrering var blot, at hvis vi ikke havde inkluderet farvetesten, så var der ingen der ville have forsøgt at justere på noget. Langt de fleste ser ingen problemer i farverne ved normalt brug. Den er nyttig i testsammenhænge, men ud over de kommentarer Rasmus skriver efter kalibreringen ang. justering af lys og evt. hvilke farver han har justeret lidt på, bør I ikke være bekymrede for dette aspekt så længe I ikke er grafikere.