Til diskussion og snak om computerskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af kenya1546
#124
Hej. Efter lang tids læsen på jeres fremragende hjememside er det alligevel ikke lykkedes mig at finde svaret på et spørgsmål.
Hvilken skærm 17-19 tommer vil være bedst til spil og photoshop. Spil er primært Gran Prix 4. Need for speed serien og Madden NFL 2006 samt NBA 2005.
Skærmen skal desuden også bruges til surfing, word behandling og billedbehandling i henholdsvis adobe photoshop og corel Paint shop pro X.
Jeg går ud fra at et TN panel er udlukket på grund af 6 bit.
Men jeg kan ikke helt gennemskue S-IPS i forhold til overdrive versionerne af pva mva.
Grafikkortet er geforce ti-4200 128mb med dvi udgang.
maks pris for skærm vil være omkring 3500.
Tak for hjælpen.
Brugeravatar
Af Rasmus Larsen
#126
Når vi snakker 17-19 tommer, så er S-IPS panelet ikke just det hurtigste. De bliver ikke produceret i 17 tommer og 19 tommer versionerne er 25 ms skærme.

Jeg er enig i din betragtning om, at du kan udelukke skærme baseret på TN paneler. Ikke fordi de er dårlige, men hvis din billedredigering ikke er på fritidsniveau, så forventer du sikkert også lidt mere af skærmen. Der er i f.eks. ikke noget, som er mere irriterende end at sidde på en skærm og lave grafisk arbejde for så derefter at udskrive et billede, som har en anden farvesammensætning. Eller for den sags skyld videresende det og opdage, at det ser anderledes ud hos andre grafikere.

Derfor synes jeg, at de nye MVA og PVA paneler med Overdrive virker som de bedste bud til spilbrug og grafisk brug. Jeg skal dog ikke kunne sige om du vil være tilfreds med et 25 ms S-IPS panel til spil. Enkelte vil, mens lidt mere hårdkogte gamere ikke vil overveje det. Ud fra de spil du nævner, kan jeg dog godt danne mig et indtryk og umiddelbart vil jeg ikke råde dig til at satse på et så relativt langsomt panel.

Samsung 193p+ kunne være et bud. Jeg ved ikke om du har læst testen her på siden, men ellers kan du med fordel gøre det. Der kommer snart den nye version af ViewSonics VP191b, som uofficielt var hurtigste skærm. Den nye VP930 kommer til test her på flatpanels.dk evt. med et afsnit, hvor den stilles overfor 193p+.
De har selvfølgelig begge en pris på lidt over budgettet, men da du skriver omkring 3500, går jeg ud fra at du ikke er helt sikker ;)

Ej, hvis det bliver for dyrt, så råber du bare op, så må vi lige få kigget på nogle andre bud. Du kan med fordel også kigge lidt i de andre tråde, der er blandt andet nævnt nogle andre modeller i 19 tommer med Overdrive MVA/PVA paneler.
Af kenya1546
#127
Mange tak for besvarelsen.
For at præcisere så bruger jeg photoshop til billedbehandling af billeder op til 8mpx.
Derfor er det som du skriver vigtigt at de billeder jeg behandler blvier set på samme måde af andre grafikere og også ser ens ud når de kommer tilbage fra print.
Eftersom jeg også skal bruge den til de spil jeg nævnte så tror jeg du har ret i at 25 ms S-IPS er for langsomt..
Jeg ville foretrække en 17" skærm fremfor en 19" pga pladsproblemer og den optimale ergonomiske afstand til en 19" skærm er ikke muligt at opnå uden indretningsændringer :-)
Jeg har med glæde nu læst anmeldelsen af samsung 193p+ og prisen på ca. 3700 inkl fragt afskrækker mig ikke. Derimod vil det der afskrækker mig være forandring fra at gå fra en 17" crt skærm til 19". Det er jo i egentlig en ca. 20" crt skærm i størrelse (korrekt?).
ViewSonics VP930 er for dyr for mit budget. idet den overskride med ca. 1000 kr. ifølge pt priser.

Så hvis du har nogle andrebud. Fortrinsvis i 17" og med det nødvendige indhold vil det være dejligt at høre.
Samsung 193p+ er gemt i min prisagent på edbpriser indtil jeg hører andre bud.
Brugeravatar
Af Rasmus Larsen
#128
Jeg håber på, at VP930 falder. Den er næsten lige blevet tilføjet og hvis den følger tendens for Samsung 193p+, så burde den falde en del når folk får øjnene op for den. Den tidligere model, VP191b, lå også i et betydeligt lavere prisleje.
Men det må tiden vise.

Det er rigtigt, at en 19 tommer fladskærm cirka vil svare til størrelsen på en 20 tommer CRT. Men selve billedet på et 19 tommer fladskærm indeholder ikke mere information end på en 17 tommer LCD - de kører begge med opløsningen 1280x1024. Da mange vælger at køre 1600x1200 på 20 tommer CRT skærme, så kan man umiddelbart godt argumentere for forskellen. Men jeg kan godt se at det slet ikke er relevant, hvis du slet ikke har plads =)
Derfor kunne det måske være interessant at kigge på 17 tommer versionen af 193p+. Den hedder 173p+ og har de samme egenskaber plus et specificeret kontrastforhold på 1500:1. Hvor meget det reelt betyder, tvivler jeg på og forskellen er sikkert kun at se, hvis det er placeret ved siden af hinanden - hvis den da er der.

Derudover er 17 tommer segmentet primært præget af TN baserede skærme eller langsomme PVA og MVA paneler (uden Overdrive). Der findes naturligvis et alternativ, som f.eks. kunne være Fujitsu-Siemens P17-2 eller Eizo L578. Førstnævnte har dog ikke fået meget ros med på vejen og sidstnævnte overstiger også budgettet med en del. Eizo skærmen er en decideret prof. grafikerskærm, men som du kan se, er prisen også derefter.
Af kenya1546
#129
Godt Vp930 er den du vil anbefale fremfor samsung 193p+ når den lige har fået taget toppen af prisen, korrekt? Jeg prøvede at finde vp191b men det lykkedes mig kun at finde den i en s version, men hvis 930 er bedre så er den ligemeget.
Samsung 173p+ ligger i et prisleje omkring 2500 kr. Den eneste forskel på den og så 193p+ var det 17" vs 19"?
Alternativt hvis det ikke er muligt at få en ordentlig 17" er jo at hænge 19" samsung 193p+ eller viewsonics op på væggen så får jeg lige lidt mere plads. Er det noget du har erfaring med mht arbejdsstilling?
Eizo har jeg kendskab til og kvaliteten der fejler ikke noget mht. den grafiske side. Dog fejler min pengepung noget i forhold til prisen. Den er for dyr og en fujitsu siemens som p17-2, som egentlig kan anskaffes til en fornuftig pris er ikke interessant idet som du selv siger den ikke har fået ros.
Jeg vil ikke købe katten i sækken ej heller vil jeg bruge penge på noget som jeg ikke vil være tilfreds med, hvis du forstår.
Så giv mig en top 3 blandt 17" og blandt 19" hvor maksprisen må være viewsonics 930 som vi så håber falder snart.
Mange tak for hjælpen så!
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#132
Nej, det er ikke sandt at VP930 anbefales frem for 193P+ - før en sådan udtalelse kan foretages må vi ha 930 til test, hvilket forhåbentlig sker inden alt for længe.

Til rent grafisk brug er det dog observeret at skærme uden overdrive (f.eks. Samsungs 193P) har bedre farveegenskaber end dem med overdrive. Jeg kan således se at farveskalaen ikke er så god på 193P+ som den ældre 193P, hvilket også er observeret af andre testsites som f.eks. XYZ der har haft en rigtig kalibrator sat til.

Den eneste forskel på 193P+ og 173P+ er størrelsen og kontrastforholdet. 17" versionen har et højere angivet kontrastforhold, men om det holder i virkeligheden ved vi endnu ikke. Det skal noteres at der eksisterer en anelse pixelborders på 19" versionen, så hvis du vil slippe for disse, skal du nok satse på 17" versionen.
Brugeravatar
Af Rasmus Larsen
#133
Jeg ved ikke om jeg fik antydet, at jeg så VP930, som bedre end 193p+, men det var hvert fald en fejl. Jeg vil nemlig helst ikke udtale mig om VP930 kontra 193p+ før vi får den ind til test. Det er klart, at hvis den lever op til VP191b, så er det super, men VP191b kunne heller ikke endegyldigt konkluderes til at være bedre eller dårligere end 193p+.

VP191s er den grå model af VP191b, som du selv nævner. Men med VP930 i kikkerten, virker den jo ikke lige så interessant som den kunne være.

Jeg har ikke erfaring med vægophæng i hjemmet, men har en del erfaring med det fra mit tidligere job, hvor vi både havde LCD-TV, Plasma skærme og almindelige skærme hængende og tilsvarende, alternative ophæng liggende.
Jeg kan personligt godt lide at have mulighed for at justere skærmen efter min stilling. Jeg sidder så nok heller ikke i min kontorstol, som alle andre, da jeg har svært ved at sidde stille for lang tid ad gangen.
Det du kunne gøre er at hænge skærmen på væggen med f.eks. et Vogels vægbeslag. De kan også fås i varianter, som har justerbare arme, men samtidig kan de også sidde ret tæt ind mod væggen.
Det du bør kigge efter er om den pågældende skærm overholder VESA standarden. Der findes flere, men den typisk i 17 til 19 tommer skærme er VESA 100, hvilket du så bare kigger efter når du skal finde et separat vægbeslag. Du kan evt. kigge lidt her:
http://www.vogels.com/default.aspx?taal=2

Men ja forskellen mellem 173p+ og 193p+ er størrelsen. Der kan selvfølgelig forekomme små marginale forskelle, men de kan nu alligevel betragtes som størrelsesmæssige alternativer.

Jeg ved ikke om jeg kan give dig en top 3, men jeg kan da nævne 3 i vilkårlig rækkefølge ud fra dine behov. Mest fordi jeg ikke har været hele markedet igennem, men også fordi jeg ikke vil dømme den ene til at være bedre end den anden. Det bliver nemlig ofte en meget subjektiv vurdering at opstille dem sådan, hvis du kan følge mig?

Et af de eneste reelle bud jeg ser i 17 tommer til både spil og grafisk brug må være 173p+. Ellers er de enten baseret på TN paneler eller langsomme MVA/PVA paneler. Så er det selvfølgelig førnævnte Eizo, men den er jo udelukket.

Blandt 19 tommer kunne både VP930 og VP191s være interessante. Sidstnævnte falder dog nok ikke i pris da den så småt er ved at udgå. Derudover er Belinea skærmen interessant og evt. BenQ FP91E, som er baseret på et 8 ms (g2g) PVA panel. I øvrig det samme som 193p+.

Ellers kan du med fordel benytte dig af panelsøgefunktionen her på siden. Når du går ind i den står der også en masse tilfældige tips til hvordan du kan optimere dine søgninger. Hvis du f.eks. søger på Samsung 193P+, så får du også oplyst paneler LTM190E4-L02. Hvis du søger på det, så får du alle skærme med det panel frem, som ligger i databasen.
Af netsat
#135
Hvad med en Eizo S1910?

Skulle efter hvad prad.de skriver være god til spil og have perfekte farver. Den bruger 10 bit gråtoner, som blive downsized til 8 bit - se evt. gammakruven på eizo's hjemmeside. Superflot skrærm.

- Så det kedelig.. koster desværre ca. 4700. :((

Men den falder jo nok i pris.. :)

/netsat
#4121
Nu er det efterhånden et stykke tid siden jeg skrev første indlæg her. Jeg har læst at der måske kom andre SIPS MVA paneler i januar februar måned her i forumet, men kan ikke lige se hvilke der skulle være kommet.
Jeg står stadig og mangler min fladskærm. Nu mere end før da min bærbar har mistet pusten, dvs CCFL eller backlighten er gået og ifølge toshiba skifter man kun skærme og ikke den der lille stang til 10 $,, sådan er det i hvertfald i danmark indtil videre, så ud med den.
Nå men valget stod som før imellem samsung 173p+,193p+,970 og så viewsonic VP930. Jeg vil aller helst have en 17" pga størrelsen på skærmen, opløsningen er fint til mig måde 17" og 19".
Jeg spiller pt følgende spil. FIFA 2006, NBA LIVE 2006, TW PGA tour 2006, og NFS MW, spiller også lidt Battlefield, men det er ikke det store.
Er gået igang med at lave hjemmesider og redigere stadigvæk omkring 200 billeder til fremkaldelse hver måned. Udskrift på op til 80x60cm.

Hvilken skal jeg vælge til maks 3800?
LIDT slør kan jeg leve med. Farven skal være iorden når jeg redigere foto's.
Mange tak for hjælpen!!!
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#4126
Der er ikke noget der hedder SIPS MVA - enten S-IPS eller MVA. Det er to forskellige teknologier.
Nu har vi jo i mellemtiden fundet ud af at alle de nævnte modeller reelt set kører med 6 bit paneler og også lider af dithering, hvilket er ret skidt til fotoredigering. Du får nok ikke en anstændig MVA/PVA skærm i 17" genren idet det stadig kun er 173P+ der findes med disse paneler.

Der er flere andre tråde herinde der handler om 19" skærme til fotoredigering, hvilke du med fordel kan kigge nærmere på. Blandt andet nævnes Lacie, Eizo og NEC som kandidater.
Af kenya1546
#4127
[QUOTE]Der er ikke noget der hedder SIPS MVA - enten S-IPS eller MVA. Det er to forskellige teknologier.
Nu har vi jo i mellemtiden fundet ud af at alle de nævnte modeller reelt set kører med 6 bit paneler og også lider af dithering, hvilket er ret skidt til fotoredigering. Du får nok ikke en anstændig MVA/PVA skærm i 17" genren idet det stadig kun er 173P+ der findes med disse paneler.

Der er flere andre tråde herinde der handler om 19" skærme til fotoredigering, hvilke du med fordel kan kigge nærmere på. Blandt andet nævnes Lacie, Eizo og NEC som kandidater.[/QUOTE]

Tak for det hurtige svar. Der manglede lige et par - og mellemrum imellem S-IPS og MVA ;-)
Okay havde ikke lige læst mig til at samsung kun kører med 6 bit paneler og lider af dithering. ØV..
Ok at 17" er ude.
Du skriver lacie, Eizo eller NEC..
Findes de modeller i den prisklasse jeg efterspørger? og hvad hedder de modeller så?
Var ellers ret sikker på at når 17" var ude så blev det 970 eller viewsonic, men når de kun kører med 6bit så er de ude.
Det er dog stadig vigtigt at skærmen kan kører de spil jeg nævner.
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#4128
Problemet er at lav responstid og 24 bit farver åbenbart ikke går så godt sammen. Til dit budget er det meget svært at finde en skærm der kan bruges til det hele, så det kan være at du må gå lidt på kompromis. Så vidt jeg husker, så havde VP930 ikke samme dithering som Samsungs PVA paneler har, men det må vi lige ha bekræftet fra nogen der rent faktisk har den stående - det er trods alt længe siden vi testede og da var vi ikke klar over ditheringproblemet.
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#4134
Jeg er nu ret sikker på at der ikke var dithering på skærmen, men hvis du vil være helt sikker så spørg endelig løs i forum - det er jo ikke sikkert at alle brugere herinde læser netop denne tråd.