Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reason<div class="billede"><img src="billeder/mini-philipsaurea2-2.jpg"></div>Philips pressemøde d. 10-12 - FlatpanelsDK Philips pressemøde d. 10-12">

Philips pressemøde d. 10-12

17 Dec 2008 | Rasmus Larsen |

Philips har senest introduceret tre high-end Tv, der repræsenterer tre ret forskellige elementer. Jeg så alle tre på IFA 2008 i Berlin tilbage i september, men her i midten af julemåneden havde Philips inviteret til en præsentation for en lille udvalgt gruppe journalister på hotel Sankt Petri i København.



På præsentationen skulle vi snakke Philips Aurea 2 - Ambilight modellen, Philips Essence med ekstern medieboks og Philips 9803D med LED backlight.



To af modellerne repræsenterer to spændende nye teknologier i LCD branchen, mens den sidste, Aurea 2, kendetegner det Philips har stået for med deres LCD-TV gennem generationer: Ambilight - og nu i en ny version.



Jeg vil ikke snakke så meget billedkvalitet i denne artikel, men i stedet kigge nærmere på hvad de tre nye Philips Tv egentlig er for nogle størrelser. Primært med hensyn til funktionalitet, nye teknologier og mine egne indtryk.



Brugervenlighed frem for alt


Philips motto"Sense and Simplicity" er et gennemgående element i produktudviklingen, og brugervenligheden bliver ikke negligeret. Der er mere hjælp at hente end nogensinde og allerede første gang man tænder for Tv'et, hjælper Philips dig.



Der kommer en assistent på skærmen, der har til formål at tilpasse billedet efter dine præferencer. Man kan argumentere for, at dette ikke er en optimal måde at opnå optimal billedkvalitet på, men ikke desto mindre, kan det hjælpe brugeren i gang. Denne assistent er desuden suppleret med en tilslutningsassistent, der hjælper brugere med at tilslutte ekstraudstyr. Der er også hjælp at hente til indstilling af fjernbetjeningen og opdateringer.





Brugervenligheden er god og Philips er generelt gået langt for at integrere forklarende menuer og funktioner.



Philips satser også på integration, for det skal være nemt at tilslutte og benytte både andre enheder og Tv nettet. Man har derfor integreret både DVB-T til antennenettet og DVB-C til kabel-tv nettet, som begge understøtter mpeg4, så de nye digitale kanaler fra november 2009 kan modtages, ligesom HDTV kan modtages over f.eks. kabel-tv.



Der er også den trådløse streaming teknologi DLNA indbygget. Det gør det muligt at streame musik, film og fotos trådløst direkte ind på skærmen fra f.eks. en computer et andet sted i hjemmet.



Philips Aurea 2


Ambilight er efterhånden kendt over det meste af verden. Philips har haft relativ stor succes med Ambilight lyssystemet, der over de seneste par år har taget nogle ret markante skridt i forhold til dengang man første gang introducerede det.



Philips Aurea 2
Philips Aurea 2


Følelserne omkring Ambilight er imidlertid meget blandede og på den ene side står den gruppe som elsker Ambilight og på den anden side, står dem som forbander det. Uanset hvad man måtte mene, kan Philips ikke benægtes at have skabt en ret unik feature. Sanseindtrykket af lys skaber holdninger og Ambilight er aldrig gået i glemmebogen som endnu en ligegyldig teknologi.



Philips Aurea 2
Philips Aurea 2


Philips produkter - og Ambilight - er produceret ud fra et tæt samarbejde med en fokusgruppe bestående af en stor gruppe forbrugere, som giver feedback på både design, brugervenlighed, billede, funktioner mm. Ud fra feedback, har Philips også registreret, at Ambilight specielt er populært blandt tidligere Ambilight-Tv ejere og kvinder. Ifølge Philips selv vil hele 90 procent af tidligere Ambilight-Tv ejere have Ambilight igen, når de køber nyt Tv.





Ambilight er svært at beskrive på ord, men jeg vil alligevel forsøge kort. Ambilight systemet er udviklet i synergi med Philips generelle aktiviteter i lysbranchen. Man har udnyttet flere principper og senest er Ambilight systemet også udvidet med dioder (LEDs), der betragtes som et af de bedre bud på fremtidens belysningsmetoder.



Philips Aurea 2
Philips Aurea 2


Ambilight skal fungere beroligende for øjnene og skabe stemning. Det kan enten vise et statisk lys i én farve eller skifte farve i forhold til skærmens billede. Ambilight systemet kan nu også lyse uafhængigt i mange zoner, så det øverste højre hjørne kan have en anden farve end det nederste venstre hjørne.

Men Ambilight er en lidt diffus størrelse og svær at forholde sig objektivt til. Oplevelsen og sanseindtrykket med Ambilight er meget subjektivt betinget og derfor bør Ambilight opleves i forbindelse med en real-life præsentation.



Philips Aurea 2
Philips Aurea 2


Selve Aurea skærmen er nu i 2. udgave. Man har blandt taget materialevalget i betragtning og har forbedret byggekvaliteten med blandt andet glaselementer. De runde, bløde hjørner er fastholdt, hvilket ifølge Philips appellerer kraftigt til det kvindelige publikum, der - ganske vist - er kendt for at have en del at sige i indretningen af hjemmet.



Philips Aurea 2 har fået Philips nye billedsystemer, såsom Pixel HD. Det løfter billedkvaliteten, hvilket også var øjensynligt på præsentationen. Jeg registrerede imidlertid en for høj skarphed, der får billedet til at virke overskarpt, men billedpræsentationen var helt bestemt overbevisende.



Læs også mere om Philips Aurea 2 her: Pir dine sanser og bliv forført at lyset



Philips Essence


Philips Essence er et nyt produkt fra Philips, der ikke hører til tidligere serier. Det en et nyt koncept, hvor man tager en del af elektronikken ud af skærmen og placerer i en ekstern medieboks.



Philips Essence
Philips Essence


Det betyder, at alle stik sættes ind i medieboksen og herefter tilsluttes boksen til skærmen med ét kabel, der også leverer strøm. Medieboksen kan så gemmes væk - f.eks. i et skab eller en reol.



Philips Essence
Philips Essence


Der blev spurgt ind til medieboksen og muligheden for en trådløs udgave. Philips har indtil videre taget tiltaget med et fysisk kabel op til skærmen i brug, da den trådløse variant dels ikke understøtter 1080p signaler på nuværende tidspunkt, dels ikke er stabil nok ifølge Philips. Philips udelukker ikke, at man i næste generation af Essence vil satse på en trådløs variant, men man mener ikke teknologien er moden nok på nuværende tidspunkt.



Philips Essence
Philips Essence


Den eksterne medieboks åbner samtidig op for, at en del af tykkelsen på displayet kan smides, så Essence bliver en tynd og slank model på blot 38 mm. Den er ideel til at hænge på væggen, hvilket tydeligvis også er Philips egen holdning, da der medfølger vægbeslag - og et ganske smart et. Vægbeslaget er en buet skinne, som sættes fast på væggen med nogle skruer. Den buede skinne, kan drejes, hvilket altid sikrer, at Tv'et hænger lige - uanset om du skulle have fået vægbeslaget sat skævt på væggen.



Philips Essence
Philips Essence


Essence er en af Philips modeller uden Ambilight, men hører stadig til i den billedmæssige sværvægtsklasse. Man har integreret en række af Philips nye billedsystemer og generelt synes jeg Essence er et ret spændende Tv. Der er, ligesom i de andre apparater, lagt stor vægt på flydende og glidende billeder ved bevægelse og Philips har derfor integreret Perfect Natural Motion, som tilsikrer et naturligt flow i billeder, så de ikke hakker.





Philips Essence
Philips Essence


Lyden leveres af en højttaler under Tv'et, som er udformet i en separat boks, der skaber stor valgfrihed. Den kan helt udelades, hvis man - ligesom undertegnede - sværger til rigtige højttalere. Den kan også benyttes om centerhøjttaler i en surroundsystem.



Læs mere om Essence her: Philips lancerer Essence - et nyt supertyndt tv



Philips 9803D


9803D serien er Philips bud på det ultimative indenfor LCD teknologien. Med det såkaldte LED LUX system, har man for første gang integreret et LED backlight i et af Philips LCD-TV.



Philips 42PFL9803
Philips 42PFL9803


LED teknologien små dioder, som kan erstatte de fluorescerende lamper, der traditionelt har været anvendt til at oplyse LCD paneler. Med LED kan man blandt andet opnå klarere hvid, perfekt fordeling af lyset over skærmen og lavere strømforbrug. Samtidig åbner udnyttelsen af LEDs op for andre systemer, som eksempelvis local dimming, hvor man opdeler baggrundsbelysningen i"zoner", så den kan styres lokalt. Kræves der eksempelvis meget lys i højre side, men lidt lys i venstre side af billedet, kan dette muliggøres med LEDs.



Philips 9803D
Philips 9803D


Problemet med de første LED systemer der kom ud i Samsungs tidligere LCD-TV, var, at der var for få zoner til at skabe et helt overbevisende resultat. Formålet er givetvis, at man, ved at skrue ned for lyset, kan gengive dybere sort. Men hvis der kun vises en lille stjerne på nogle få pixels på en helt sort baggrund, vil området omkring stjernen også blive oplyst mere, så stjernen får et"omrids"; en slags glorie.
Philips lover at have taget LED teknologien et skridt videre med deres LED LUX system, fordi man har introduceret et større antal LED zoner.

LED LUX systemet bringer ifølge Philips eget udsagn gengivelsen af sort op på niveau med Pioneers sortgengivelsen, og Philips oplyser, at kontrastforholdet måles til 2.000.000:1.



Philips 9803D
Philips 9803D


9803D serien har også Ambilight bag skærmen, og med en ramme i børstet aluminium skaber den et interessant designudtryk, der både er atypisk og appellerende.





Billedmæssigt har skærmen naturligvis også systemer som Perfect Pixel HD og 100 Hz. Koblet med LED LUX systemet mener Philips, at man har skabt sin hidtil bedste skærm, og man er ikke ene om at mene dette, da EISA komiteen har tildelt skærmen EISA Award for bedste high-end LCD-TV 2008/09.



Philips 42PFL9803
Philips 42PFL9803


9803D serien kommer i første omgang kun i 42 tommer og skal hedde 42PFL9803D. Læs mere om 9803D serien her: IFA 2008: Philips 42PFL9803 med LED backlight



Med de ord vil jeg afslutte denne artikel. Philips nye produkter er så småt ude på det store marked og kan ses i aktion i mange af de større elektronikbutikker. Vi satser også på at få eksemplarer af skærmene ind til test her på Flatpanels.dk.



Indtil næste gang..

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere overbliksartikler

Oversigt: LG 2024 TV-skærme

03 Apr 2024 |

Oversigt: Samsung 2024 TV-skærme

28 Mar 2024 |

Oversigt: Panasonic 2023 TV

24 Jul 2023 |