Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonTest: LG C1 OLED - FlatpanelsDK

Test: LG C1 OLED

|


LG’s middelklasse OLED-model, C-serien, er opdateret til en 2021-version, hvor nyhederne tæller et nyt look til WebOS, nogle ekstra features på spilsiden og lidt ekstra billedfunktioner. Vi får også adgang til 83”-varianten af skærmstørrelserne. Lad os se om der stadig er value-for-money.

 Læs også: Oversigt: LG 2021 TV


Pris og forhandler:

48"
55"
65"
77"
83"

Første indtryk

Designmæssigt har C-serien fra LG ikke ændret sig meget de seneste år. Vægmonterer man sit TV, så vil man næppe lægge mærke til ændringerne fra år til år, da det primært er farven på bagsiden man kan spotte det på. I år vil C1 findes i flere varianter (C16, C15, C14). De er teknisk identiske, men der vil være visse designforskelle såsom bagsiden (sort eller hvid). Fodens design ligner dét vi så på CX-modellen med en ret stor ballast på bagsiden og en metalplade foran. Elektronikken til skærmen sidder i puklen bagpå, som har lidt mere tykkelse på sig, end eksempelvis Sony A90J, som også står på bænken samtidigt. Øverst er panelet ultra tyndt - også tyndere end A90J - men ved vægmontering ville jeg personligt nok favorisere en overordnet tyndere profil, som så måske bredte sig mere ud over bagsiden.
Bliver vi på bagsiden, så er det et sted, hvor LG nærmest nægter at innovere, og således så stikker adskillige af portene - inklusive én HDMI-port - direkte ud mod bagvæggen. Det gør det noget mere bøvlet at købe kabler, hvis man skal tage højde for, at nogle stykker af dem skal have knæk. Stilles skærmen på et møbel, så er der mulighed for at føre kabler ned gennem basen på bagsiden og ud bag TV-møblet. Fodens udformning gør det mindre kritisk hvilke dimensioner møblet har, da den primære ballast sidder snævert fordelt inde midt på skærmen og front-pladen mest af alt sørger for, at TV’et ikke tipper forover. På refleksionerne er alt ved det gamle, hvilket såmænd også er fint nok, men når vi nu hvert år ser på Samsungs ret effektive coating på de større modeller, så er det tydeligt, at OLED-panelerne ikke helt kan matche performance på de direkte refleksioner af lyskilder.

Brugeroplevelse & features

WebOS tager i år et markant skridt væk fra det look det har haft siden dets oprindelse. Styresystemets overordnede version opdateres ikke på TV’et fremadrettet, så dette nye look kommer ikke til ældre generationer af LG TV, hvilket er kritisabelt. TV’et er strandet på den version, det lanceres med.

Styresystem og smart-TV

webOS 6.0
Førhen har “hjemmeskærmen” på WebOS bestået af en række kort i bunden, som repræsenterede en app eller andre genveje man måske havde fastlåst, hvilket vi har været ret begejstrede for gennem tiden. I år er man gået et kæmpe skridt mod designet fra team Google, så man nu i stedet kalder en fulddækkende hjemmeskærm frem, som overtager hele skærmbilledet og i ret høj grad minder om det nye Google TV interface, som vi har set på her i 2021. En meget stor del af startskærmen domineres nu af LG’s eget indhold, hvilket pt. er vejr, reklame for egne features, samt en genvej til søgefunktionen. Dernæst mødes man af en lidt lille række af app-genveje, som man kan flytte rundt på ikonerne i, og derefter er der adgang til inputs og LG’s smart Dashboard. Det virker lidt malplaceret, at man således nu har to fuldskærms-oversigter, hvor den ene har fokus på indhold og den anden fungerer som en separat app, der har fokus på tilkoblet udstyr, såsom eksterne HDMI-enheder, USB-sticks, men også dine IoT-enheder såsom lys og kamera. Hvorfor ikke lige gå skridtet videre og få det hele samlet i én hjemmeskærm. Alt på LG’s TV fungerer som apps, som lige skal have tid til at loade første gang, hvilket gælder IoT Dashboard, Hjemmeskærmen, EPG-menuen, og basalt set alting du måtte have lyst til at åbne for. Det kan være lidt frustrerende første gang, at hjemmeskærmen ikke bare loader i baggrunden, så den altid er klar. LG tilføjede mulighed for at holde øje med ens yndlingssport direkte fra hjemmeskærmen og også få notifikationer når der var begivenheder, som involverede netop DIN klub. Tjenesten dækker forskellige sportsgrene, men forvent ikke at finde danske ligaer i listen, så du skal helst være interesseret i mere internationale hold for at tjenesten bliver brugbar. Nederst på hjemmeskærmen ligger indhold fra app-partnere, men som på de øvrige smart-operativsystemer, så kan der kun vises indhold fra udbydere, som understøtter den API, der kan hente og vise indholdet på skærmen. Med det yderst begrænsede antal apps, som understøtter dette, så ender hjemmeskærmen essentielt med at være en kæmpe plade med én række brugbare ikoner. Er du typen, der elsker Youtube og Rakuten TV, så vil du dog også kunne få glæde af indhold fra disse tjenester, samt et par få andre. Netflix er ikke en af dem. Samme begrænsning gør sig gældende hvis man bruger søgefunktionen til at lede efter indhold, da der ikke søges på tværs af ret mange tjenester. Menusystemet har også fået en opdatering ift. tidligere år og er blevet en smule mere minimalistiske og fylder mindre på skærmen, når indstillingsmenuen er aktiveret. Det er især en hjælp under kalibreringen, men rent betjeningsmæssigt føles det ikke som en nævneværdig opgradering. Der er mange undermenuer der skal åbnes hver gang man vil justere noget eller teste en feature af.

LG C1 test

Ser vi på de tilgængelige tjenester i form af apps er der mange, og de apps der måtte mangle kan iPhone-folket sende over på TV-skærmen via AirPlay 2. C1 kan også tilføjes HomeKit, men mulighederne for betjening deri er yderst begrænset, så forvent ikke at styre dit TV fra Homekit. Betjening via LG’s egen ThinQ app fejlede desværre konsekvent når man forsøgte at tilføje C1, hvilket muligvis kan skyldes, at vi er for tidligt ude ift. app’ens formåen. Kigger vi lidt videre på understøttelserne i de forskellige apps, så vil kunder hos Netflix og Disney+ nok glæde sig over, at der nu er kommet Atmos-support på lydsiden (dette var der ikke på lanceringstidspunktet for CX sidste år). LG har en hel portefølje af “AI”-features, som man kan aktivere efter behov og lyst og tæller justeringer af billede og lyd. På lydsiden promoverer LG deres AI Sound Pro på, at der nu kan upmixes til virtuel 5.1.2 lyd og der er kommet mere fokus på automatisk justering af volumen, hvilket kommer til sin ret når du zapper rundt mellem TV-kanaler, som ofte have meget forskellig volumen. På billedsiden er AI Picture Pro opgraderet, så TV’et nu forsøger at identificere hvilken type indhold, der vises på skærmen og tilpasse en række parametre, så eksempelvis tekst fremstår skarpere, skygger fremhæves eller andre ting, som essentielt ændrer på billedet ift. indholdsskaberens intention. Lyd- og billedpuristen vil nok vælge at slå begge features fra.

LG C1 test

Hvis jeg skal komme med en overordnet bedømmelse af den seneste udvikling af WebOS, så virker den mest af alt som en facade for en skjult ambition om, at kunne servere flere reklamer for brugerne, og ikke så meget som et bud på en bedre brugerflade. Den dominerende startskærm, som ikke indeholder meget nyt eller hverdags-forbedrende indhold, virker som et tilbageskridt ift. den ellers minimalistiske stil, som vi har rost LG for hidtil. Det er muligt, at LG formår at få noget godt ud af designet i fremtiden, men foreløbigt stiller jeg mig “skeptisk afventende” og håber, at tiden bringer skam over min kritik.

Betjening

LG’s ‘Magic Remote’ er opgraderet en smule ift. sidste år og føles bedre i hånden. Den benytter stadig den bevægelsesstyrede markør på skærmen, som bevæges ved at pege med fjernbetjeningen. Rullehjulet i midten føles også en smule bedre i år, og skulle man være mere til “klikbaseret” navigation, så er piletasterne også fornuftige at trykke på. Desværre kan man ikke deaktivere markøren, som dukker op når man bevæger fjernbetjeningen et kort stykke tid.

LG C1 test

Der er dukket tre ekstra app-knapper op på fjernbetjeningen, hvor Disney+ og Rakuten TV er nye og en af dem har erstattet den mærkelige “Movies”-knap vi så sidste år. Dertil er der kommet genveje til Google Assistant og Alexa, som ikke virker herhjemme. At indholdsudbyderne på denne måde skal tvinge sig adgang til fjernbetjeningen er ganske enkelt et skråplan, som slet ikke harmonerer med den diversitet af streaming-apps vi ser skyde frem - og ikke mindst gå til grunde - for tiden! Vi vil have færre knapper, ikke flere. Hvorfor skal der være særskilte genveje til Google Assistant, Alexa og LG’s egen stemmeassistent? Hvorfor kan vi ikke få lov til selv at vælge hvad en app-knap skal åbne?

LG C1 test

Lad os også lige vende stemmeassistenterne, for herhjemme virker hverken Google eller Amazons varianter, så man må nøjes med LG’s egen, som ikke altid er lige vellykket i sin forståelse af talte ord. Generelt var der en meget lav hitrate på søgninger på specifikt indhold, hvor TV’et ganske enkelt ikke forstod engelske ord og dermed konstant henviste til at søge videre på internettet. Enkelte gange fandt den indhold fra Youtube eller Disney+, men hvis man skal bruge 4-5 forsøg på at få noget brugbart ud af den, så går idéen lidt af konceptet. For lande med Google Assistant eller Alexa vil problemet være mindre, da disse assistenter er noget bedre til at forstå kommandoer.

TV og lyd

Tunerdelen i C1 fungerer som man kunne forvente med mulighed for optagelse. Menusystemet er også opfrisket når det kommer til TV-navigationen, hvor det måske primært er nogle mere minimalistiske menuer man vil lægge mærke til. Fjernbetjeningen er i høj grad centreret omkring betjening af netop dette med sine mange tal-taster og taster til programskift og EPG. Jeg synes personligt, at Sonys og Samsungs TV-navigation fungerer en smule bedre, hvor især Sonys fremhæver sig ift. navigation mellem EPG og kanaloversigt (i bunden). LG’s sidemenu med kanaloversigten virker mere påklistret.
Som nævnt, så er der tilføjet lidt ekstra regnekraft i LG’s AI Sound Pro, som søger at opmixe lyden til 5.1.2 og skabe en illusion af multikanallyd, der breder sig ud i rummet og konstant analyserer lydbilledet for at give den optimale oplevelse. Effekten kan hjælpe til at kompensere for de fysiske begrænsninger, der nødvendigvis må være til stede på en flad skærm, men personligt fandt jeg lydbilledet alt for forvrænget til at det var behageligt at have aktiveret. Stemmegengivelsen i Biograf-profilen er ganske udmærket, men til film eller musik mærker man manglen på bas. Diskanten er dog en smule skinger og bliver kun værre ved aktivering af AI Sound Pro og jeg vil egentlig pege på gengivelse af de højere frekvenser, som det svageste punkt for skærmen og ikke, som man skulle tro, basgengivelsen. Til et TV i denne prisklasse bør man nok generelt overveje at se mod ekstern lyd - også selvom det måske kun er en soundbar i 5000 kroners klassen.

LG C1 test

Som tidligere, så er der en del muligheder for at tilslutte ekstern lyd til C1 i form af både ARC, eARC, optisk forbindelse, surround via Bluetooth baghøjttalere eller surround via WiSA. I disse tider, hvor Dolby Atmos i stigende grad er tilgængeligt fra streamingtjenesterne, så er den optiske forbindelse, Bluetooth-baghøjttalerne (begrænset til 2.0-lyd upmixet til surround) og til dels også WiSA ikke helt kapabelt til at levere lyd til alle tilgængelige kanaler. C1 blev, som sædvanligt, testet med vores Sonos Arc, som uden problemer afspillede Atmos fra både apps og eksterne enheder.

Kalibrering

LG markerer sig som den producent, der pt. har det mest avancerede kalibreringssystem på konsummarkedet, hvilket blev initieret med samarbejdet mellem LG og CalMAN tilbage i 2018. Via AutoCal-funktionen kan stort set alle aspekter af farvegengivelsen fintunes på hardwareniveau, og for puristen kan denne feature sagtens være den udslagsgivende funktion, som gør at valget falder på netop dem. Tag eventuelt et kig på vores gennemgang af systemet i vores test af LG C9 fra 2019. AutoCal vil endvidere også kunne udføres på de øvrige profiler i TV’et, herunder Spil-profilen Som på mange af markedets øvrige TV, så er der et hav af billedprofiler at vælge mellem på C1, og fra et forbrugersynspunkt er det ganske kaotisk at finde ud af hvad man bør benytte. Sidste år tilføjede LG Filmmaker Mode, som profilmæssigt er identisk med ISF Mørk, dog med lavere lysstyrke. Idéen med profilen er, at man dels får serveret TV’ets mest nøjagtige billedprofil og samtidigt får deaktiveret de features, som påvirker billedet i en anden retning end filmskaberen havde tiltænkt, dvs. kunstig skarphed og billedudglatning skal deaktiveres. Hvor konceptet er fint, så er der pt. ikke rigtig noget indhold, som kan trigge profilen automatisk, så man er lige så godt stillet, hvis man blot selv skifter til en ISF-profil og blot benytter denne til alting. Der er stadig lidt at hente på billedsiden ved at udføre en kalibrering, hvor det nok især er justeringen af røde nuancer, der lige skal tweakes lidt, men med ret få justeringer med 2-punkts-indstillingerne for hvidbalancen er dette justeret på plads. Får man alligevel TV’et kalibreret, så sørg dog for, at det sker hos nogen, der har adgang til AutoCal, da det giver adgang til en langt finere justering og ikke mindst på hardware-niveau, så man undgår de artefakter der kan forekomme, hvis man justerer for aggressivt på farverne via TV’ets normale håndtag. Tænk på brugermenuen, som et lag af justeringer, der ligger ovenpå grundjusteringen og kun kan lægge til eller trække fra, men ikke rette op på den helt fundamentale måde TV’et tolker farveinput på - det er derimod dér hvor AutoCal kan gå ind og justere og endda med en langt finere nuancering end hvad brugermenuen tillader. I HDR er Biograf eller FilmMaker-profilerne de mest præcise i udgangspunktet og også her vil en kalibrering af TV’et hjælpe med, at få lidt mere ud af profilerne. Det er ikke mindst tilfældet hvis man agter at spille, da man da kan få justeret den ret skæve Spil-profil ind på plads også. Igen noget, som med fordel kan gøres med AutoCal. Vi har i kalibreringen af HDR-profilen tilføjet samme justeringer til hvidbalancen, som i SDR, så indstillingerne i tabellen længere nede er gyldig for dem begge. Der er ikke megen ændring i dækningen af farverum i forhold til tidligere år, og vi ligger et par procentpoint højere end eksempelvis Sony A90J. Det vil ikke være noget der er synligt i praksis. Afslutningsvist kan det fremhæves, at LG understøtter HGiG (HDR Gaming Interest Group), der er interessant i forbindelse med spil i HDR, da det muliggør, at tonemapping ikke går i kludder, hvis både TV og konsol forsøger at styre lysstyrken i et spil. Spilkonsollen skal også understøtte HGiG til HDR-kalibrering.

Målinger

Vores "måling"-afsnit omhandler alle de ting vi går og måler på TV’ene samlet ét sted frem for at ligge i de enkelte afsnit. Vi henviser til vores artikel omkring bl.a. målemetoder her for en gennemgang af hvordan vi måler under testen. Bemærk: Vi har fra denne test implementeret en ny metode for måling af gennemsnitligt strømforbrug i SDR og HDR, hvilket gør at tidligere målinger ikke er 1:1 sammenlignelige. Denne metode vil blive anvendt fremadrettet. Bemærk: Vi har under testen ikke benyttet os af lyssensoren, men ønsker du, at TV'et selv kompenserer for lyset i stuen, så kan dette aktiveres i menuen.
LG C1 test

Billedkvalitet

C1-serien er lidt unik i den forstand, at det er hér du kan få fingre i den “lille” 48-tommer model, som har vist sig at være ganske populær til spilfolket. Betragtningerne omkring vores eksemplar på 65-tommer bør være gældende for de øvrige størrelser i serien også. Justeringen af farvebalancen er, som nævnt tidligere, rimelig enkel og der er næsten ingen undskyldning for ikke at få referencekvalitet ud af sin skærm, men er man ikke villig til at betale for kalibreringen, så er ISF-profilen et godt udgangspunkt. Lysstyrken (ikke at forveksle med billedhåndtaget kaldet “Lysstyrke”) styres, som vi har set det på Sonys modeller, via håndtaget “Højeste belysning”, som har 4 niveauer. I højeste indstilling er lysstyrken ikke vanvittig høj i SDR, og vil man have lidt mere overskud, så kan ISF-profilen “Lyst rum” benyttes eller man kan justere kontrasten op på 100. Der var dog mere overskud at finde i Sony A90J i SDR. C1 har ikke fået LG’s nyeste Evo-panel, som lover højere lysstyrke - dette panel er forbeholdt G1-modellen, som vi tester senere. Skifter vi billedtilstand til HDR lysner tingene lidt og C1 er blevet en tak mere lysstærk ift. CX (fra 2020)i fuld skærm samt når de lyse objekter fylder store dele af billedet. For Movie/Cinema-agtige billedprofiler matcher LG C1 på lysstyrken Sony A90J. Den maksimale lysstyrke (peak) er også fint med på godt 750 nits, hvilket dog svarer til hvad vi så på sidste års CX-model. Vil man have lidt mere knald på højlyset (peak-lysstyrken ændres dog ikke), så kan man aktivere den dynamiske tonemapping, men det påvirker dog balancen i billedet, da det virker lidt som at skrue på et kontrasthåndtag, hvor de lyseste områder boostes, men dermed også påvirker korrektheden af billedet. Jeg tillader mig at hive et eksempel fra sidste års anmeldelse af CX frem igen (deraf det ældre interface vist), hvor effekten kan ses.
Dynamic tonemapping vist på LG CX fra sidste år
Forløbet af den såkaldte EOTF-kurve er eksemplarisk, forstået på den måde, at afrullet af lyset ,når man nærmer sig højlyset, følger normen ganske godt. Vælger man at gå AutoCal-vejen vil man endvidere få endnu bedre kontrol over dette, men det er nok en øvelse for ultra-entusiasten. Overordnet set, så fremtræder vores eksisterende reference, HZ2000 fra Panasonic, dog stadig med overlegen lysstyrke og billedgengivelse, men som det er tilfældet med stort set alle de OLED-modeller, vi har testet, så er feltet utroligt tæt og C1 er bestemt ikke et dårligt alternativ, hvis man søger at spare et par kroner, men stadig vil have reference-billedkvalitet. Helt så god stil fremviser C1 dog ikke, hvis der skrues helt ned for lyset og vores eksemplar havde nogle triste striber i billedet, når vi nærmede os 5% gråtonerne. Som altid, så kan denne form for banding i de mørke regioner være meget specifik for netop det eksemplar der er udlånt, så se det ikke som en garanti for, at andre eksemplarer vil opleve det samme. Det fremhæver dog, at man stadig ikke kan være sikker på perfekt panelhomogenitet i 2021. Der blev ikke oplevet nævneværdige problemer med retention fra lyse elementer, men for god ordens skyld, så skal vi nok nævne, at OLED-teknologien vil være disponeret overfor burn-in, hvis man vælger at have stillestående elementer på skærmen i længere tid. “Længere tid” er et lidt løst begreb, men betragt det som en rettesnor, at hvis du er kæmpefan af nyhedskanalerne, der kører med samme nyhedsbanner på skærmen altid, så er OLED nok ikke paneltypen til dig.
Videoprocessoren hedder stadig Alpha 9 og er nu i 4. generation, men ud over en masse ekstra AI-funktioner, så indeholder den ikke så meget nyt til de, der alligevel slår de fleste “billedoptimerende” funktioner fra. Billedbehandlingen er dog stadig glimrende og opskalering af dit HD-materiale bør ikke vække bekymring. Ligeledes er LG’s motionsystem, TruMotion, ganske effektivt til at øge skarpheden af objekter i bevægelse. Systemet kan tweakes på forskellig måde, og sidste år fik fik vi adgang til 120 Hz versionen af Black Frame Insertion, som er effektiv til at reducere slør, men som også tager et solidt indhug i lysstyrken og bør ikke aktiveres i HDR. Den anbefalede indstilling er “Biografagtig bevægelse”, som sikrer korrekt håndtering af materiale i 24 billeder per sekund og ikke tilføjer nævneværdige artefakter til billedet.
En af de ting, som har gjort LG’s OLED-modeller populære, er de HDMI 2.1-features, som kan udnyttes af de nyeste spillekonsoller og spilhardware. Med adskillige HDMI 2.1-porte samt HDMI VRR, AMD FreeSync og Nvidia G-Sync Compatible, så er C1 en særdeles velegnet makker til de som har været heldige nok at sikre sig mere end én next-gen spillekonsol eller PC-hardware kraftig nok til at kunne udnytte 4K-opløsning. VRR og G-Sync er som bekendt teknologierne, som tillader, at skærmens opdateringsfrekvens matches med den billedrate, som hardwaren i den anden ende er i stand til at levere, og det baner vejen for en mere flydende spiloplevelse, hvor man ikke længere er begrænset til billedrater, som kan matcher med 60 eller 120 Hz. På C1 kan VRR spænde fra 40 Hz op til 120 Hz. Udover godt samspil med spilhardwaren, så har LG også hamret input-forsinkelsen godt i bund, og uden VRR aktiveret ligger vi omkring 12 ms, men med systemet aktiveret rapporterer andre sites (vi kan ikke måle lag i VRR), at man nu er under 6 ms. Med 48”-modellen af C1 er vi da næsten nede i noget, som reelt kunne bruges til mere seriøs spilbrug hos PC-folket.
I forlængelse af vores kig på de mørke nuancer ovenfor, så skal der også knyttes en ekstra kommentar til dette i sammenhæng med VRR, da OLED-panelerne for nuværende lider af et hævet sortniveau, når VRR er aktiveret. Det er et problem, der eksisterer på hardwareniveau og ikke umiddelbart ser ud til at have en løsning, så har man systemet aktiveret, så vil skærmen være ude af stand til at fremvise kulsort. Én ting er, at man således vil kunne miste en af OLED-panelernes mest fremtrædende egenskaber til spilbrug, men spørgsmålet er, om det kan gå hen og være dét, der spænder ben for at vi får QMS implementeret i fremtiden. QMS (Quick Media Switching) er en HDMI 2.1 feature, som skulle eliminere det sorte blackout, der fremkommer når panelet matcher billedfrekvens med videomaterialet, og du har uden tvivl set det når du starter en film. Ingen TV understøtter endnu denne feature, men de gange vi har talt med HDMI-sammenslutningen, så har de berettet, at QMS sandsynligvis vil komme til at hænge sammen med VRR. Lad det være sagt med det samme: Vi er ikke parate til at opgive det perfekte sortniveau for at slippe af med blackout før afspilning af en film!
En af de nye features, der er introduceret i år, er den såkaldte Game Optimizer, som består af en række justeringer, der har til formål at fremhæve forskellige elementer af spillet afhængigt af hvilken genre man spiller. Man kan også selv skrue på hhv. Black og White Stabilizer, som fremhæver detaljer i hhv. skygge og højlys. Hvis man udelukkende går op i at have en konkurrencemæssig fordel i spillene i form af ikke at blive overrasket af fjender, der gemmer sig i enten skygger eller modlys, så er disse features sikkert fine, men går man op i at spille spillet med de visuelle effekter, som udvikleren havde i tankerne, så skal man måske moderere brugen. Jeg fandt aldrig helt en god indstilling, som ikke ændrede billedet så meget, at det kunstneriske udtryk gik delvist tabt, så selvom det måske ville være fint lige at skrue op for lyset i skyggerne for at se hvad der gemmer sig derinde, så tager det også lidt af realismen ud af spillet.

Konklusion

Nyhederne på OLED-fronten har de sidste par år været ret begrænset og først i år har LG pirret med deres “Evo”-panel, som man dog skal op i G1-serien for at få. LG C1 minder dermed en hel del om CX fra sidste år, som igen mindede ret meget om C9 fra året før. Det betyder, at billedperformance er meget lig det vi har set tidligere - dvs. tæt på referencekvalitet.
Annonce:
LG C1 byder på en god portion features, hvor ikke mindst de 4 HDMI 2.1-porte vil være nyttige, hvis man ejer en ny spilkonsol. I det hele taget besidder C1 en del features, der tilgodeser spilfolket med VRR, samt en ny Game Optimizer-funktion til at fremhæve skygge- og højlys-detaljer. Vi har stadig til gode, at se HDMI 2.1 blive udnyttet ret mange andre steder end til spilbrug, men stillet overfor valget mellem to identiske TV med og uden HDMI 2.1, så bør man nok fremtidssikre og tage det med. WebOS har fået et nyt udseende, som nok vil dele vandene med mere fokus på sponsoreret indhold og lidt dårligere adgang til apps. For en gangs skyld bør købere af sidste års model nok ikke begræde LG’s valg om ikke at opdatere platforme bagudrettet, men det siger vi primært i den kontekst, at brugerfladen ikke føles som et skridt op - manglende opdateringer er et problem i almindelighed. Ser vi bort fra den skæve retning, som webOS har taget, så giver resten af pakken virkelig meget TV for pengene. Vores “Top anbefalings”-award handler netop om billedkvalitet for pengene, og den alsidighed, som man får i LG C1, gør den til det helt rigtige valg til både filmentusiasten og spilentusiasten. Vi tildeler derfor igen i år vores award til LG’s mellemklasse OLED-model.
!
Ændret testparameter: I 2018 ændrede vi en testparameter, der relaterer sig til karakteren for features, som resultat af flere års dårlig praksis i branchen. Såfremt producenten af et givent ”Smart TV” ikke kan forsikre Flatpanels om, at tv-platformen i opdateres til næste fulde software-version, fratrækkes 10 point på feature-scoren. Det skal betragtes som et opråb, der forhåbentlig kan skabe debat og ændre på praksis.

LG kan ikke give os denne garanti, hvad angår webOS-platformen.

Pris og forhandler:

Fremragende HD og 4K HDR
HDMI 2.1 porte & funktioner
Spil-funktioner som 4K HFR, VRR
Forbedret fjernbetjening


Ny webOS føles som tilbageskridt
webOS opdateres ikke fremadrettet
VRR giver hævet sortniveau
Stadig bagudvendte porte




Flere anmeldelser

Test: 98" TCL C805 (MQLED80)

01 Mar 2024 |

Test: Panasonic MZ2000 (MLA OLED)

23 Feb 2024 |

Test: Sony A95L (QD-OLED)

21 Dec 2023 |

Test: Apple HomePod (2nd Gen) som TV-højttalere

07 Sep 2023 |