Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonTest: Sony A90J OLED - FlatpanelsDK

Test: Sony A90J OLED

|


2021 modellerne er klar, og som sædvanligt er Sony lige en tand hurtigere ude af starthullerne end konkurrenterne herhjemme, så første model på testbænken i år er Sony A90J, som er flagskibsmodellen i OLED-genren. Her bydes på et mere lysstærkt panel, Android 10 og adgang til 24 måneders filmkigning via Sonys nye Bravia Core tjeneste. Som det første i rækken vil A90J kunne leveres i det nye panelformat 83”, som erstatter 77” OLED i high-end. 

 Læs også: Oversigt: Sony 2021 TV


Pris og forhandler:

55"
65"
83"

Første indtryk

Der er ikke mange dikkedarer på Sonys OLED-modeller, der takket være deres Acoustic Surface ikke har brug for en højttaler eller lydviadukter på fronten eller i bunden. Skærmen fremstår ganske minimalistisk med kun en helt smal stribe i bunden til at gemme på hullerne til mikrofonen og et lille Sony logo. Sony har ændret på designet af fødderne, hvilket i min mening har været en ganske succesfuld opgradering. Der er stadig mulighed for at vende fødderne i to forskellige positioner, som hhv. får TVet til at stå næsten fladt med underlaget eller hæver skærmen lige præcis så meget, at der er plads til en Sonos Arc nedenunder. Fødderne sidder næsten helt ude i hjørnerne på skærmen, hvilket er værd at notere sig, hvis TV-møblet er smallere end TV’et. Der er ingen slingren eller ustabilitet når først fødderne er skruet fast.
Bagpå er puklen med elektronik blevet mere strømlinet i sit design og ligner nu mere noget af det vi også ser hos LG og Philips, med en afrundet kant, der til gengæld kommer tættere på kanten. Alle stik vender enten ned eller mod siden, men det tynde design vil måske gøre det svært at komme til de nedadvendte, hvis TV’et vægmonteres. Som på de tidligere OLED High-end-modeller fra Sony finder vi indgang til højttalerforbindelse, som kan bruges i et surround-setup, hvor TV’et kan agere centerhøjttaler og dermed tilsluttes din surroundreceiver, som var den en almindelig højttaler. Højttaleren i A90J er naturligvis Sonys Acoustic Surface, som bruger panelet som højttalermembran, og supplerer med en subwoofer bagpå. HDMI 2.1 porte får man 2 af, men begge kræver en opdatering før det fulde potentiale udløses idet vi stadig mangler VRR- og ALLM-understøttelse. Det er desværre efterhånden mere reglen end undtagelsen, at Sonys modeller ikke har det fulde sæt features ved lancering. På trods af, at Sony benytter dette års mere lysstærke OLED-panel, så er der ikke ændret på den antireflektive behandling af fronten, så der er stadig samme mængde refleksioner fra omgivelserne. Det ville være fedt, hvis man snart kunne få Samsungs overlegne panelbehandling, som er særdeles effektiv til at kvæle direkte refleksioner fra lyskilder. I kassen finder man endvidere Sonys fjernbetjening, som sidste år blev lanceret i en variant med lys i knapperne.

Brugeroplevelse & features

I 2021 er Sony rykket til Android 10 med Google TV ovenpå. Google TV er en ny brugerflade ovenpå Android TV, som ændrer på opsætningen og i højere grad fokuserer på indhold. Den nemmeste måde at opsætte TV’et er helt klart blot at benytte Google Home app’en og lade sig guide igennem processen fra mobilen, så Google konto og apps automatisk tilføjes TV’et. Integrationen med Google Home gør også, at du kan bruge TV’et til at styre dine øvrige smarte enheder, som måtte være tilgængelige i Google Home, via stemmen. A90J vil også indgå i Apple HomeKit, hvis du aktiverer det. Vi testede for nyligt Google TV i form af den nye Chromecast, hvor Rasmus gennemgik de nye features. Designet er ændret, men startskærmen minder en del om det vi har været vant til fra Android 9, med en række med apps, og nogle rækker med anbefalet indhold fra de apps, som understøtter visning af indhold. Her i Danmark er der dog ikke meget spræl i dette, da meget få apps øjensynligt er klar til dette. Konceptet er for så vidt godt nok, men det kræver, at indholdsudbyderne er med på vognen ellers kommer konceptet ikke til at fungere særlig godt. Ud over manglen på indhold på forsiden, så mangler vi her i Danmark også en del af de faner, som Google tilbyder i USA, UK, Italien, Spanien, Tyskland, Frankrig, Canada og Australien. Herhjemme mangler man 'For You'-fanen samt de kuraterede anbefalinger og rækker. Også rækken med “Watch next” mangler herhjemme, hvilket igen var noget af det, som ellers ville personliggøre hjemmeskærmen og gøre den langt mere brugbar. Se herunder hvordan platformen ser ud i fuldt flor i USA:
Google TV-brugerfladen som den ser ud i USA. Danmark har endnu ikke den fulde funktionalitet

På app-fronten er Apple TV+ nu udkommet og siden sidst, er også Disney+ kommet med i puljen, så der er rig mulighed for at få adgang til det mest populære indhold. Med Sonys 2021 lineup er der endvidere kommet endnu en app i kataloget, som på udvalgte modeller (se listen her) giver adgang til den streamingtjeneste Sony ud af det blå annoncerede på CES tidligere på året, nemlig Bravia Core. Vi vil ikke gennemgå hele konceptet med Bravia Core her, men henviser til nyheden vi bragte tidligere, og koncentrerer os om resultatet. Bravia Core giver dels mulighed for fri streaming af over 300 film fra Sonys katalog, og derudover er der enkelte film, som kræver, at man bruger “kreditter” for at låse op og disse kreditter tildeles på baggrund af hvilken TV-model man har købt. For A90J følger der 10 kreditter med, som vi brændte af på IMAX Enhanced-titler. Der er ikke mulighed for at bruge egne penge på flere kreditter. Bravia Core er ikke den hurtigste app at benytte og loadtiderne gjorde ofte, at man spekulerede på om forbindelsen var røget. Der kan vælges indhold blandt forskellige kategorier, hvor noget findes i 4K HDR10 (ikke Dolby Vision) kvalitet og andet kun i HD. Dertil er der en hel sektion dedikeret til “behind the scenes”, hvor man kan gå bagom kameraet på en række film. Kvaliteten af dette indhold er dog ikke i samme boldgade, som selve filmene er, så forvent ikke bonusmateriale i liga med de ekstra-skiver man måske kender fra udgivelserne på fysisk disc.
Sony reklamerer med streamingkvalitet i UHD Blu-ray-klassen, med bitrater op til 80 Mbit/s for 4K HDR indhold med DTS lydspor. Hvis man læser det med småt, så nævnes det, at denne kvalitet kræver en internethastighed på 115 Mbit/s og minimum 40 Mbit/s for at kunne aktivere “IMAX enhanced”-kvalitetshåndtaget i app’en. Uden dette aktiveret vil man ikke kunne få hastigheder over 20 Mbit/s.
Øverst: Bitrate på Bravia Core ved et uplink på 94 Mbps. Nederst: Wifi hastighed målt med mobiltelefon ved siden af A90J
Den mest stabile hastighed til streaming får man ved at benytte sig af kablede forbindelser, så man undgår støj på netværket fra naboer eller pga. dæmpning fra vægge mv., men ironisk nok, så understøtter Sonys netværkskort ikke mere end 100 Mbit/s via kabel, så hvis man vil gøre sig forhåbning om at nå de 80 Mbit/s, så skal man bruge Wifi. Det lykkedes os ikke, at opnå højere hastighed end 90 Mbit/s via Wifi og 94 Mbit/s via kabel, hvilket dermed ikke er nok til at ramme peak. Vore andre enheder på samme netværk havde ingen problemer med at nå op på over 200 Mbit/s på Wifi (på 5 GHz via et Ubiquiti accesspunkt), og tæt på forbindelsens max. på 1 Gbit/s på kabel, så det kan godt skabe lidt bekymring for, hvor mange kunder der reelt vil kunne opfylde kravene den fulde IMAX Enhanced-oplevelse. Det kan undre, at man ikke har satset på Dolby Vision og ikke mindst Dolby Atmos til dette indhold - i særdeleshed da Sonys TV ikke understøtter DTS:X og dermed ikke giver adgang til andet end 5.1 lydspor. På trods af vores stabile ~100 Mbit/s opkobling fra TV’et, så lykkedes det ikke at opnå højere bitrate på selve streamet end 60 Mbit/s (hvilket passer med det krævede overhead), og oftest lå det omkring mere skuffende 30 Mbit/s. Kvaliteten af sidstnævnte er stadig på højde med det bedste derude, og sammenholdt med hvad man finder på iTunes eller Google Play, så er vi helt klart i front på billedet, men manglen på dynamiske metadata og et bedre lydspor gør det svært at favorisere Bravia Core. Det kan på nuværende tidspunkt også være svært at gennemskue hvad fremtidsudsigterne for tjenesten er. Sony giver - for A90J’s vedkommende - adgang til tjenesten i 24 mdr efter aktivering og 10 kreditter til ekstra filmvalg, men da man ikke kan tilkøbe ekstra kreditter og da antallet af film er begrænset, så kan man ikke betragte det som andet end et frynsegode. Sony tilbyder både AirPlay 2 og Chromecast, så skulle du sidde tilbage med apps, som ikke lige kan findes i AppStore for Android TV, så kan du sandsynligvis caste indholdet i stedet. Desværre så er systemerne stadig låst til 60 Hz, så materiale fra eksempelvis 50 Hz kilder, som de fleste danske udsendelser er skudt i, vil fremstå med en vis hakken. Vi har klaget over denne mangel i adskillige år, men Sony er dog ikke alene om at låse AirPlay 2 i 60 Hz. De øvrige år har vi klandret Sony for, at deres TV periodisk vågnede fra standby for at foretage sig et eller andet, såsom at læse USB-grej mv., og igen i år kan vi konstatere, at TV’et med mellemrum smutter op på et strømforbrug omkring 25 W. Det er mindre end sidste år, men stadig uacceptabelt højt.

Betjening

Da vi ikke så på A9-modellen sidste år, fik vi ikke testet fjernbetjeningen med lys i tasterne, men det har vi så muligheden for nu. Lyset aktiveres når fjernbetjeningen løftes og reagerer generelt på bevægelse og fungerer fint i praksis. Look og feel af fjernbetjeningen matcher de modeller Sony har leveret de sidste par generationer og er fornuftig i kvalitet om end tyngden gerne måtte være en anelse højere. Taktilt feedback i tasterne er god (og ikke som på A8) og i år er forbindelsen til TV’et blevet Bluetooth, så det ikke kun er mikrofoninput, der kan registreres dén vej. Mikrofonerne sidder dog i bunden af skærmen og kan aktiveres med en tast på fjernbetjeningen. Styringen med mikrofon er stadig hæmmet af, at Google Assistant ikke har dyb integration med alt på TV’et, så selvom du kan styre dit lys og ting i din Google Home app, så kan du ikke bede TV’et om at “afspille seneste afsnit af Falcon and the Winter Soldier på Disney+”. Kommandoerne bringer oftest kun hits fra internettet eller YouTube frem, hvilket er meget lidt brugbart i det daglige.

Sony A90J test

I slaget mellem streamingtjenesterne er TV-producenterne fanget i krydsilden og således har der i år sneget sig endnu flere genvejstaster ind til tjenester, så vi nu må glo på Disney, Amazon, samt de vante YouTube og Netflix-taster. Der er sikkert de, der sætter pris på genvejen, men disse tjenester rammer med garanti ikke plet på alle fire taster hos enhver bruger. Det samme kunne nok siges om mange af de TV-relaterede taster, som også har en svindende fanskare - her på redaktionen er kablet klippet og lappes kun sammen i anledning af nye TV på testbænken.

TV & lyd

Tv-menuen og interaktionen med TV-kanaler har ikke ændret sig siden vi så på A8 sidste år, men det betyder, at den er ganske udmærket. Kanaloversigt og EPG kan skubbes op fra bunden og er klart den mest praktiske måde at navigere i indholdet. Der er plads til en del kanaler i EPG-oversigten og det lille preview i toppen gør at du lige akkurat kan følge med i indholdet samtidigt med, at du planlægger aftenens program. Der er desværre stadig ikke adgang til PIP i stil med Samsungs eller Panasonics modeller, og som hidtil er der også kun én CI-port, så optagelse af kodet indhold kan kun ske, hvis man ikke ser en anden kodet kanal.
Under testen var der problemer med, at få videresendt multikanal lyd korrekt, hvis eARC var aktiveret, men Sony informerede om, at det var en kendt fejl, som var under udbedring. Ingen af de tidligere modeller har haft problemer af denne art, så det må antages, at det kan løses hurtigt. Dolby Atmos understøttes direkte i TV’et, og for at få videresendt lyden korrekt, så skal man være varsom med at rode med de lidt ulogisk navngivne indstillinger for lydoutput, og huske at lade udgangsformatet stå på “Auto 1”, dvs. videresendelse af komprimeret og ukomprimeret lyd uden ændring. Læs også: HDMI ARC (Audio Return Channel) og eARC forklaret Sonys Acoustic Surface giver fornemmelsen af, at lyden kommer ud af selve billedet, men som med de fleste fladskærme mangler der bund. En ekstra feature man fået A90J er, som tidligere nævnt, muligheden for at bruge skærmen som centerkanal i et surroundsetup, hvor man blot forbinder centerkanalen fra ens surroundreceiver med almindelige højttalerkabler bagpå TV’et. Det er en sjov feature, som ikke ses mange andre steder, og det er en af de ting, som adskiller highend-modellen fra de mindre modelserier. Sony har flere gange demonstreret forskellen i et surround-setup, og i de tilfælde, hvor man ikke har valgt at bestykke sin receiver med højttalere i den tunge ende, så kan det sagtens give mening at benytte TV’et som centerkanal. Har man punget ud for et setup i de højere prislag, så er det nok mindre sandsynligt, at man stilles tilfreds med lyden fra Acoustic Surface.

Kalibrering

En af de ting man godt kunne ønske sig blev skåret lidt ind til benet er den mængde af billedprofiler, man har at vælge mellem på Sonys TV. For det første er det typisk marginaler der adskiller dem rent billedmæssigt og for det andet, så kan det være svært at gennemskue hvilken profil Sony mener hører til hvilket indhold. Til alt andet end spil bør man satse på profilen “Personlig”, som har mange af de features, som påvirker billedet i en skæv retning ift. referencen, slået fra. Til spil bør man benytte spil-profilen, da den tilbyder lavest input lag og samtidigt er i stand til at gengive farverne ganske fornuftigt. Vi finder også IMAX Enhanced profilen i listen, og basalt set er den ikke voldsomt forskellig fra de øvrige, men det betyder også, at den ikke giver det mest korrekte billede ift. referencen. Profilen skal ikke forveksles med “Filmmaker”-profilen, som andre producenter støtter op omkring, og der er da også pillet ved flere håndtag, som trækker billedet væk fra referencen. Profilen aktiveres heller ikke automatisk når TV’et fodres med et IMAX Enhanced feed, så brugeren skal selv aktivt vælge profilen (eller altid benytte den), hvis han ønsker at matche de to ting sammen.

Øvrige billedprofiler

Tryk på profilen for at se målekurve

Standard (SDR)
Film (SDR)
Kraftig (SDR)
Spil (SDR)
IMAX (SDR)
Photo (SDR)
Vanen tro, så skal indstillinger justeres på SDR-profilen og overføres da til HDR-profilen af samme navn når skærmen kører i HDR-modus, og som hidtil så kan man lade Calman-softwaren udføre kalibreringen for sig, hvis man har hardwaren til det. Dette vil i så fald låse op for to ekstra billedprofiler (yay - to mere!). Det er muligvis det nye panel, som har en lidt anderledes karakteristik end tidligere, men farverummet i SDR måles i år noget for bredt, så i nedenstående kalibrering er der justeret på CMS for at få primær- og sekundærfarver justeret på plads. Det er vist første år det har været så skævt, at det har været nødvendigt at gøre i Personlig-profilen. Læg også mærke til hvor bred IMAX Enhanced-profilen er i sit farverum. Efter kalibrering med 2-punkts justering - som ud over dét med CMS var nem nok at justere - så er nøjagtigheden fortrinlig, men ikke helt så præcis som visse andre modeller, herunder vores nuværende reference HZ2000 fra Panasonic. For mere præcis farvegengivelse, så skal man op og hive i 10-punkts justeringen, hvilket ikke er illustreret herunder. I HDR måler vi godt 95% dækning af DCI-P3 farverummet, hvilket er omtrent på højde med tidligere år. Ser man på EOTF-kurven, så har man denne gang valgt et noget tidligere afrul på kurven. Det giver effektivt et lidt mørkere billede i mellemtonerne, og det er ikke helt så tæt på normen, som vi har set tidligere år - og slet ikke sammenlignet med Panasonics topmodel. Det er typisk et valg producenten tager, men vi havde nok fortrukket, at man havde vedholdt en højere lysstyrke i mellemtonerne og dermed fulgt referencekurven længere op imod plateauet for højlyset.

Målinger

Vores "måling"-afsnit omhandler alle de ting vi går og måler på TV’ene samlet ét sted frem for at ligge i de enkelte afsnit. Vi henviser til vores artikel omkring bl.a. målemetoder her for en gennemgang af hvordan vi måler under testen. Bemærk: Vi har under testen ikke benyttet os af lyssensoren, men ønsker du, at TV'et selv kompenserer for lyset i stuen, så kan dette aktiveres i menuen.
Sony A90J test

Billedkvalitet

Evaluering af billedkvalitet på et OLED-TV, hvor alle panelerne kommer samme sted fra, er en taknemmelig opgave, da bundniveauet ligger meget højt. Der er ikke rigtig nogen af de gængse producenter af OLED-TV, som har formået at levere et TV, som ikke havde tæt-på-reference-kvalitet med ganske få justeringer. Sony A90J er ingen undtagelse, og når man lige har lavet et par nemme justeringer, så står billedet fantastisk flot. Den pixelpræcise styring af lyset og det helt dybe sortniveau gør A90J til den perfekte makker til afspilning af HDR-materiale, som der efterhånden er rig mulighed for at få adgang til - og én mere hvis man tæller Bravia Core med. Med det nye high-end panel er denne oplevelse kun forbedret og Sony hæver barren for hvor højt deres egne OLED-modeller kan nå i lysstyrke.
A90J kan nå 1300 nits, men det er forbeholdt ‘Kraftig’-profil (Vivid)
Vi noterer os, at man i Personlig-profilen har fået boostet peak-lysstyrken til godt 750 nits, hvilket er godt 100 mere end på A8 - men stadig et godt stykke fra Panasonic HZ2000’s 1000 nits - og at man i visse konstellationer af indstillingerne, kan booste det til hele 1300 nits i et par sekunder. De 1300 nits kommer dog ikke uden omkostning, og enten skal man benytte Kraftig-profilen (Vivid) eller også skal man rode med de dele af indstillingerne, som påvirker gråtonerne til en grad, hvor gengivelsen af billedet begynder at lide under det. Uanset hvad, så vil A90J ikke kunne opretholde de 1300 nits i mere end ganske få sekunder, hvorefter det hurtigt falder til godt 800 nits, så anvendeligheden af den høje lysstyrke er begrænset til situationer, hvor der er korte lysglimt på skærmen og ikke i scener med vedvarende højlys. Personligt ville jeg favorisere et stabilt niveau på 1000 nits frem for muligheden for ultrakorte boosts på 1300 nits. Ud over, at peak-lysstyrken er hævet på A90J, så er den overordnede lysstyrke på paneler også blevet hævet ift. tidligere OLED TV. Det gælder fuld skærm (100%) og ned til 25% dækning, som det også fremgår af grafen for lysstyrke i målingstabellen længere oppe. Dermed matcher A90J nu bedre Panasonic HZ2000 på lysstyrke i fuld skærm, og overgår tidligere Sony OLED TV samt konkurrerende TV som LG CX.
Faren for burn-in er stadig til stede, og retention blev også observeret efter længere sessioner med testmønstre under kalibrering, men ikke under afvikling af hverken spil eller andet indhold på skærmen. Som tidligere, så kan der ikke foretages en evaluering af hvor disponeret A90J er overfor reel burn-in, da det kræver længere tids eksponering end hvad man kan nå under en test. Rådet er derfor stadig - som for alle OLED - at hvis du bruger TV’et til eksempelvis nyhedskanaler i et “set and forget”-scenarie, så overvej lige om det er OLED du burde købe. TV’et er stadig forsynet med en algoritme til at nedtone lyset, hvis der er statiske elementer på skærmen i for lang tid, og dette kan ikke slås fra, hvis det skulle være generende i udsendelser med eks. store scoreboards eller lignende. Systemet er en smule aggressivt og selvom det naturligvis er til for at skåne panelet, så kan der godt opstå situationer, hvor indhold har for store plamager af stillestående grafik, som dermed trigger panelet til at nedtone billedet uønsket. Gengivelsen af flydende gradienter har længe været en af Sonys livretter og A90J skuffer bestemt ikke på dén front. Skulle der være en anelse banding visse steder, så er den sikre justering at skrue lidt op for Sonys “Smooth Gradation”, hvilket kan gøres uden de helt store konsekvenser på skarpheden. Med denne feature aktiveret på de laveste trin, så fremstår både SDR og HDR gradienter helt flydende og kun på Dolby Vision kan vi stadig ane en smule ekstra udglatning af billedet, så vil man have højest mulig detaljegrad, så skal man ikke aktivere denne feature dér (indstillingen huskes for hhv. SDR, HDR10 og DV særskilt). Billedbehandlingen hos Sony hører også til i topklassen, både hvad angår opskalering og håndteringen af bevægelse. Vi har igen i år adgang til BFI (black frame insertion, altså indsættelse af sorte mellemliggende billeder) ved 100/120 Hz, og denne feature kan hjælpe til med yderligere at øge skarpheden ved bevægelse, men især på HDR-indhold vil det forårsage et drastisk dyk i lysstyrken, og vi er stadig ikke overbeviste om, at det er dét værd, at få lidt ekstra skarphed, men så meget lavere lysstyrke. Se sidste års anmeldelser for en mere detaljeret evaluering af 100/120Hz BFI på forskellige fabrikanters OLED TV. OLED-skærmenes akilleshæl når det kommer til bevægelse er den ultrahurtige responstid, som godt kan give følelsen af stroboskopeffekt på filmindhold skudt i 24 pictures/s, og vi har omtalt denne effekt i flere af vore anmeldelser tidligere, men igen er det en af de ting, som mere er en effekt af den lave billedrate end det er en fejl i TV’et. Havde man adgang til indhold i 60 eller måske blot 48 pictures/s, så ville der slet ikke være samme behov for at forsøge at kompensere bevægelserne, da billedet ville fremstå ultraskarpt selv under moderat bevægelse af kameraet. Med Motionflow aktiveret på et af de lavere trin, så leverer Sony stadig den bedste bevægelseshåndtering på et OLED-TV uden at få tilføjet nævneværdige artefakter i billedet.
Hvis vi lige skal runde billedkvaliteten af, så bør man også efterse OLED-panelerne for skavanker i de helt mørke nuancer på en ensfarvet baggrund, og her ses der en smule mørke plamager i siderne når vi kommer helt ned omkring 3-4% gråtone. Det kræver i praksis en lang lukketid at spotte, eller også skal man have siddet med hænderne for øjnene indtil de har vænnet sig helt til mørke og så se på en næsten sort skærm, så problemet er til at overse. Så snart vi kommer op over 5% grå, så bliver skærmen mere og mere homogen. Der er heller ikke noget farvestik at spotte på skærmen, så overall set er homogeniteten af panelet godkendt.
På A90J har vi endelig fået HDMI 2.1 til at matche den next-gen spillekonsol, som du ikke har formået at få fingre i endnu. Eller det vil sige: Vi har næsten fået HDMI 2.1. Der er stadig ikke ALLM til automatisk at skifte billedprofil og der er heller ikke VRR ombord. Så dét du reelt får er pt. blot båndbredden, så du kan game i 120 Hz i 4K opløsning og så eARC. De to førstnævnte features skulle komme snarligt, men som tidligere, så er det svært at få hevet en præcis dato ud af Sony, så du køber TV’et på forventet efterbevilling. Læs også: Oversigt: 4K TV og 8K TV med HDMI 2.1

Sony A90J test

A90J kunne fint klare afvikling af spil i 4K120 Hz, men enkelte gange oplevede vi blackout på skærmen under afvikling af spil i 4K 60 Hz HDR10 med 4:4:4 chroma subsampling. Om det skyldes TV eller kabel er svært at sige, men problemet blev ikke oplevet på Sony AF9, som A90J har substitueret under denne test. Se hvordan andre TV klarer sig i oversigten over bedste TV til spilkonsol Input-lag er identisk sammenlignet med A8 fra sidste år, og da vi ikke har fået VRR, så kan vi kun gisne om hvorvidt dette vil reducere niveauet. Skeler man til konkurrenterne, så er det med VRR at man for alvor kommer ned i responstid, så det kunne være spændende at få syn for sagen når opdateringen til TV’et engang ruller ud. Vores udstyr kan desværre ikke sparkes op i 120 Hz, men vi kan forstå på vore canadiske kolleger hos Rtings, at man i 4K120 Hz når ned på 12 ms lag. Vi har dykket ned i 4K120 og andre aspekter af HDMI 2.1 mellem konsoller og HDMI 2.1-udstyrede TV-skærme i vores test af Xbox Series X og vores test af PlayStation 5.

Konklusion

Sony A90J er flagskibsmodel i år og leverer flagskibsperformance pakket ind i et minimalistisk ydre. Vi har fået hævet lysstyrken en tak overordnet og måler faktisk den højeste peak-lysstyrke på OLED hidtil - dog kun kortvarigt og kun med indstillinger, der ikke tilgodeser det korrekte billede. På de øvrige performanceparametre ligner A90J sine forgængere og i Sony-regi er det næsten en garanti for god billedbehandling og også god håndtering af bevægelse.
Annonce:
På mangelsiden, så venter vi stadig på VRR og ALLM på trods af, at A90J er forsynet med 2x HDMI 2.1-porte. Vi oplevede lidt problemer med kombinationen af eARC og multikanals-lyd, men Sony lover, at der er et fix på trapperne. Android TV er sprunget en version op på version 10 og Sony indkører fra i år Google TV med en hjemmeskærm, som er modificeret en smule så indholdet kommer mere i fokus. Desværre er der mange features i systemet, som ikke er tilgængelige i Danmark, så fra en danskers synspunkt er der ikke meget spændende nyt ud over en omrokering af ikonerne. Android byder således ikke på meget nyt endnu, men er stadig en af de mere omfangsrige smart-platforme. Sonys underliggende menusystem er også opgraderet en smule og er behageligt og responsivt i brug. Med både Chromecast og AirPlay 2 ombord er der også rig mulighed for at få indhold fra ens yndlings-device castet over på TV’et. Dét du får ved at vælge A90J frem for A80J er først og fremmest det mere lysstærke panel, et andet design på fødderne, muligheden for at bruge skærmen som centerhøjttaler og en fjernbetjening med lys. Skulle du synes, at 77” er for småt, så tilbyder A90J også, som den første, et 83” panel - til de der har råd. Ift. konkurrenterne ligger A90J egentlig udmærket prissat og matcher LG G1 (testes senere), som har samme panel, men ingen af de to bliver sandsynligvis prisbaskere i nær fremtid.

Pris og forhandler:

Fremragende HD, 4K & HDR
Kontrast & betragtningsvinkler
Anstændige TV-højttalere
Godt motion-system
Atmos-support


For aggressiv lysdæmper
Google TV begrænset i DK
eARC virker ikke pt. med multikanal-lyd
HDMI 2.1 funktioner kræver opdatering




Flere anmeldelser

Test: 98" TCL C805 (MQLED80)

01 Mar 2024 |

Test: Panasonic MZ2000 (MLA OLED)

23 Feb 2024 |

Test: Sony A95L (QD-OLED)

21 Dec 2023 |

Test: Apple HomePod (2nd Gen) som TV-højttalere

07 Sep 2023 |