Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonTest: Sony A8 OLED (A85, A87, A89) - FlatpanelsDK

Test: Sony A8 OLED (A85, A87, A89)

|


I Sonys 2020 line-up er Master Series modellerne gledet lidt ud, da eneste variant pt. er 48”-størrelsen, og trinnet ned derfra er arvtageren for AG8, som i år hedder A8. A8 er dermed Sonys bud på et OLED-TV i den øvre mellemklasse (eller nedre high-end klasse om man vil) og byder på ting som Acoustic Surface, Dolby Atmos understøttelse og eARC. 

Sony A8 kommer i 55” og 65” varianter, og vi har set på 65”-modellen. Der findes tre varianter kaldet A85, A87 og A89. Der er små forskelle i design og de to sidstnævnte leveres med fjernbetjning med bagbelyste knapper.

 Læs også: Oversigt: Sony 2020 TV


Pris og forhandler:

55"
65"

Første indtryk

Sonys OLED-modeller har de seneste par år været forholdsvis minimalistiske i deres udseende, til dels hjulpet på vej af, at højttaleren er indbygget i selve panelet. Forsiden byder på en tynd mørk metalramme og kun et svagt logo i det ene hjørne afslører, at det er Sony der står bag. Man har i år skiftet den flade base ud med to separate fødder, som giver et solidt fodfæste, men som også gør det sværere, at placere TV’et på et smalt møbel. Fødderne kan stå i to positioner, hvor den ene næsten står fladt mod underlaget, og den anden hæver TV’et for at gøre plads til en soundbar foran. Under testen havde vi en Sonos Arc på prøve, som dog ikke var tæt på at kunne passes ind mellem fødderne, så man skal nok se på de smallere af slagsen ala dem Sony selv sælger. Vender vi TV’et om, så er bagsiden ikke helt så raffineret, som på sidste års AG9 idet vi ikke har de tilpassede dækplader til at lukke af for stikforbindelserne, men heldigvis vender alle stik korrekt og de fleste er gemt inde i en fordybning i bagsiden. Det betyder dog også, at der ikke er nogen fiks kabelføring gemt i kabinettet, som vi så det på AG9 og alle kabler skal dermed kunne løbe langs bagsiden hvis du vægmonterer skærmen. Et kig på HDMI-portene, som der er 4 af, afslører at selvom vi har fuld båndbredde på dem alle - noget som tidligere har været et issue - så er der ingen HDMI 2.1 porte ombord. Det kan synes sært, at man i året hvor PS5 er skemalagt til at ramme markedet, ikke har fået HDMI 2.1 med. Manglen hænger naturligvis sammen med den øvrige elektronik, men det er at springe for hurtigt fremad, så den gemmer vi lige lidt. Adskillige af Sonys skærme har fået Dolby Atmos-understøttelse, og A8 er én af dem. Sammen med eARC, så er du således godt rustet til at håndtere mindst ét multikanals lydformat - i teorien i hvert fald. Der er to subwoofere at finde bag på skærmen ud over de to unikke drivere inkorporeret direkte bagpå OLED-panelet i form af Sonys Acoustic Surface.
Der er ikke meget nyt på panelfronten - bogstavelig talt - og coating på TV’et ligner tidligere generationer i form af refleksioner, hvilket ikke er på højde med de fabelagtige performance, som Samsung fremviste med deres Q90R sidste år. Sony fremviste på CES en ny fjernbetjening, som havde belyste taster, men desværre så er det ikke dén model, som følger med A85, som vi har testet. A87 og A89 varianterne leveres med fjernbetjening med bagbelyste knapper.

Brugeroplevelse & features

Sony A8 lanceres med Android 9 (Pie). Sony siger, at A8 vil få opdateringer, men har ikke kommenteret på tidsaspektet eller nærmere forhold. Typisk har Sony Android TV fået et par versionsopgraderinger hen af vejen, men der er også eksempler på det modsatte.
"Android Pie"
Android har ikke ændret udseende i væsentlig grad de sidste par år og undertegnede er ikke voldsom begejstret for den måde, at systemet overtager hele skærmarealet når det åbnes. Det virker påtrængende i forhold til Samsungs, LG og Panasonics varianter, hvor apps blot udfylder et lille område i bunden. A8 er forsynet med 16 GB hukommelse, men kun de 8 er til rådighed for installation af apps. Ser vi på motoren i smart-delen, så er den identisk med det chipsæt, som blev introduceret med AF9-modellen for 1½ år siden, dog med en lille nedgradering af mængden af RAM. Det har måske ikke den store betydning til app-afvikling, men med en status quo på chipsættet følger også en status quo på de øvrige features - herunder understøttelsen af HDMI 2.1-features. Smart-TV-delen føles dermed ikke anderledes end den har gjort på de sidste par generationer af OLED-TV, og afviklingen af apps sker i samme tempo som hidtil. Sony har i mange år haft et genvejsikon til HbbTV-versionen af DRTV, som dog har haft begrænsninger. Under testen af Sony A8 blev DRTV udgivet som en officiel app til Android TV, om end i en beta-udgave, der lige skal finpudses. Af mangler på app-fronten kan man nævne Apples seneste app Apple TV, men derudover så er Android nogenlunde velassorteret på streamingfronten og vil også være klar med Disney+ når tjenesten engang er klar til Danmark. Tag et kig på vores komplette liste over streamingtjenster på tværs af de tilgængelige TV-platforme i vores guide til streamingtjenester. De apps du ikke kan finde i butikken er dog ikke fuldstændig udelukket fra at blive vist på skærmen, og sidste år implementerede Sony - ud over Chromecast-funktionaliteten - også AirPlay 2 og Homekit til en lang række af deres modeller. Det byder, at der er gode muligheder for at caste til skærmen fra enten en iPhone eller Android-telefon. Desværre så er systemerne stadig låst til 60 Hz, så materiale fra eksempelvis 50 Hz kilder, som de fleste danske udsendelser er skudt i, vil fremstå med en vis hakken. Vi har klaget over denne mangel i adskillige år, men Sony er dog ikke alene om at låse AirPlay 2 i 60 Hz. At TV’et er Homekit-kompatibelt betyder, at det kan indgå på samme måde som dine smarte lyspærer, overvågningskameraer og andet IoT-grej. På A8 vil du kunne tænde og slukke for TV’et samt direkte vælge hvilken indgang TV’et skal tænde på. Der er dog ingen øvrige funktioner at kontrollere, så du finder hverken volumen eller navigationstaster i interfacet, så ud over, at kunne sikre dig, at TV’et reelt er slukket når du forlader huset, eller at TV’et tænder sammen med indstilling af den korrekte TV-belysning, så er funktionaliteten begrænset. Vær opmærksom på, at muligheden for at tænde via et netværksfunktion øger strømforbruget på TV’et, og i Sonys tilfælde, så lander standby-forbruget på hele 28 W. Det er dermed en dyr funktionalitet rent klimamæssigt. Et sted hvor Sony har foretaget nogle ændringer i år er i de menuer, som vedrører billedindstillingerne. Medgivet - menuerne var en smule irriterende at navigere i førhen, og nu har man så indført en harmonika-struktur, hvor hvert menupunkt kan foldes ud. Jeg er tilbøjelig til at mene, at den gamle struktur var bedre. Det er ret svært at scrolle op og ned i indstillingerne og det er svært at se hvad der er åbent og hvad der er lukket. Sony har endvidere tilføjet nogle små piktogrammer med forklaring af hver enkelt funktion, hvilket sikkert er velment, men som igen gør det mere besværligt at se hvor man befinder sig i menuen. Der er pluspoint for at prøve, men minuspoint for udførelsen. Normalvis ville vi ikke dykke ned i hver eneste app, som modtager en opdatering, men vi er lige nødt til at gøre en undtagelse her: Sony har opdateret deres medie-app, som er den der bruges til afspilning af mediefiler fra enten USB-sticks eller dine netværkslokationer. Med et nyt look, så er det blevet nemmere og hurtigere at navigere i dine mediefiler, hvilket var tiltrængt, da den gamle app var langsom og besværlig at bruge. Hvor brugervenligheden således er øget, så er funktionaliteten desværre fuldstændig forsvundet. App’en var ude af stand til at afspille et eneste af de testklip vi normalt tester kompatibilitet med. Enkelte af vores HDR-testmønstre kunne presses gennem nåleøjet, men så snart man ramte et videoklip, som afspilleren ikke kunne lide, så var der ikke andet at gøre end at genstarte TV’et. Et crash af medieafspilleren påvirkede således alle øvrige apps, som også ville holde op med at afspille video og/eller lyd. Rådet herfra: Hold dig væk fra medieafspilleren fra Sony og find en anden app til formålet. De øvrige år har vi klandret Sony for, at deres TV periodisk vågnede fra standby for at foretage sig et eller andet, såsom at læse USB-grej mv., og igen i år kan vi konstatere, at TV’et med mellemrum smutter op på et strømforbrug omkring 50 W. Det er ganske meget, og det kan undre, at man ikke kan sætte TV’et i så dyb en standby, at det holder op med at vågne på dén måde.

Betjening

På CES fremviste Sony en ny variant af deres opdaterede metalfjernbetjening, som havde automatisk lys i tasterne. Modellen, der følger med A8, er stadig metal og har samme sorte finish som den belyste, men der er dog ikke lys i tasterne. Der er tale om samme type fjernbetjening som vi så sidste år og den er en forbedring ift. de rene plasticmodeller, Sony tidligere har brugt, men tyngden er gået en smule ned. Der er stadig en del knapper, hvor især Google Play og Netflix-tasterne skæmmer. Man kunne nok sagtens skære antallet af taster ned til det halve uden for alvor at besværliggøre betjeningen af TV’et.

Sony A8 test

Tasternes taktilitet er ændret i forhold til sidste år, hvor kontakterne bag knapperne havde en kortere vandring end på den nye model. Den lettere svampede fornemmelse bringer desværre tankerne tilbage på den udskældte model vi sidst så på AF9 og jeg havde foretrukket, at man havde beholdt tasterne fra sidste år.
I sit partnerskab med Google får man på Sonys TV naturligvis adgang til Googles stemmeassistent, men herhjemme er det desværre stadig ikke den fulde model. Du kan dermed godt spørge Google om hjælp, men den dybe integration, som den fulde assistent kan give er desværre ikke med endnu, så hvor du godt kan søge information om eksempelvis en serie på Netflix, så kan TV‘et ikke starte serien på Netflix. Du snakker med TV’et via fjernbetjeningen, som har en dedikeret knap til at aktivere mikrofonen.

TV & lyd

Sonys nye interface, som delvist blev introduceret sidste år, gør det nemt at navigere i kanaler via bundmenuen, som også kan vise information om det pågældende program. Derfra kan man skubbe EPG’en frem og få et større overblik og generelt set virker TV-delen godt integreret i A8. Kanalskifte sker ikke lynende hurtigt, men efter indtoget af digital TV, så er dén disciplin blevet svær at konkurrere i. A8 er forsynet med dual-tuner, men den kan desværre ikke bruges til at vise to TV-kanaler i enten PIP eller PBP, men den kan bruges til at optage programmer på en USB-disk imens man ser noget andet. Vær opmærksom på, at der kun er plads til ét dekoderkort, så dual-tuneren kan ikke bruges på to kodede kanaler samtidigt.
Den ene HDMI 2.1 feature vi har fået er eARC-funktionen, som dog har været tilgængelig lige siden AF9-modellen, så det vil være synd at kalde det “HDMI 2.1” i denne sammenhæng. eARC har vist sig at være essentiel for tilkobling af visse eksterne enheder med Dolby Atmos-understøttelse, hvis disse kun understøtter Atmos via PCM, hvilket er tilfældet for eksempelvis Xbox og Apple TV. Til testen brugte vi den nye Atmos-kompatible Sonos Arc soundbar og der var ikke problemer med at sende Dolby Atmos fra et Apple TV 4K gennem Sony A8 og over Sonos-soundbaren. Læs også: HDMI ARC (Audio Return Channel) og eARC forklaret A8 understøtter også Dolby Atmos dekodning direkte i TV’et, hvilket betyder, at de indbyggede apps kan udnytte formatet og sende det videre til en soundbar. Da TV’et ikke er forsynet med enheder til at gengive Dolby Atmos, så vil det nok sandsynligvis virke forvirrende på en køber, at Sony fremhæver funktionaliteten i flere af deres forklaringer af nøglefeatures. Det er et skråplan på lige fod med udvanding af HDR-begrebet, som også bruges i flæng på ethvert TV, som i stand til at læse formatet, men måske ikke kapabelt til at gengive det. For at få sendt Atmos gennem TV’et fra en ekstern kilde skal du aktivere eARC i menuen, og for at få Dolby Digital Plus lyd fra Netflix (som er måden man sender Atmos komprimeret), så skal lydudgangen konfigureres til at udsende dette format under lydindstillingerne og formatet for udgangen skal sættes til “Auto 1”.
De indbyggede højttalere har to kanaler - ikke tre, som visse tidligere modeller har haft - og enhver form for surroundeffekt, der måtte tilstræbes skal derfor skabes kunstigt. Sony har i år indbygget en algoritme til korrektion af lyden via den mikrofon, som deres fjernbetjening er forsynet med, hvilket foregår ved, at TV’et udsender nogle testlyde, som fjernbetjeningen opfanger i din siddeposition og derefter forsøger, at korrigere lydprofilen, så lyden tager sig bedst muligt ud. Vi har før rost Sonys Acoustic Surface for innovation og måden lyden lader til at komme direkte fra billedet. Lydbilledet hæver sig en smule over den gennemsnitlige TV-lyd, men mangler især bund i daglig brug. Man kan desværre ikke supplere med en ekstern subwoofer og systemet kan heller ikke indgå som centerhøjttaler, som det var tilfældet med AF9 og AG9. Til filmbrug så er anbefalingen stadig, at man ser sig om efter bedre lyd, såsom en soundbar i den bedre ende eller et dedikeret surroundanlæg. Det synd, at snyde sig selv for en ordentlig lyddel når man har med en skærm af denne kaliber at gøre.

Kalibrering

Sony skiftede navnene på nogle af deres profiler for et par år siden, og den profil man bør tage udgangspunkt i er den kaldet “Personlig”. Der er ganske mange at finde rundt i derudover, hvor man som bruger nok primært skal fokusere på Spil-profilen, som også er ganske fornuftigt indstillet pr. default. Man kan desværre ikke aktivere spiltilstand, som det er muligt på flere andre mærker, så man skal som minimum have indstillet to profiler, hvis man vil have korrekt billede på både spillekonsol og andre kilder.

Øvrige billedprofiler

Tryk på profilen for at se målekurve

Standard (SDR)
Film (SDR)
Kraftig (SDR)
Spil (SDR)
Standard (HDR)
Personlig (HDR)
Spil (HDR)
Sony er ikke hoppet på FilmMaker Mode og mener, at deres egen Film-profil gør noget lignende. Sony A8 har, ligesom LGs nyeste modeller, mulighed for selv at skifte profil afhængig af indholdet (hvis du aktiverer det), men det vil påvirke alle typer indhold, så du risikerer, at ende på Sport-profilen når du ser fodbold, så det anbefaler vi at du undlader at bruge. Generelt så gøres der en del ud af at fremhæve Sonys samarbejde med filmskaberne og at deres TV er “true to creators intent”, men i vores mening burde man da tage konsekvensen og luse ud i sine billedprofiler, så der er mindre at vælge mellem. På samme måde burde den mest korrekte profil være den TV’et startede op i pr. default. Kalibreringen af Sonys TV foretages i SDR, og overføres til HDR, og det kræver ikke mange justeringer på 2-trins kurven for at få et fornuftigt resultatet. Vil man lidt tættere på målet, så må man ty til til 10-trins justeringerne. Sony har i flere år understøttet autokalibrering via Calman-softwaren, hvilket låser op for to ekstra farveprofiler. Der er ikke rigtig sket noget mht. dækningen af farverummet, og vi måler cirka samme tal, som vi har gjort tidligere år. Det er meget muligt, at der skal en anden teknologi til før OLED kan rykke videre mod en komplet dækning af Rec.2020 farverummet.

Målinger

Vores "måling"-afsnit omhandler alle de ting vi går og måler på TV’ene samlet ét sted frem for at ligge i de enkelte afsnit. Vi henviser til vores artikel omkring bl.a. målemetoder her for en gennemgang af hvordan vi måler under testen. Bemærk: Vi har under testen ikke benyttet os af lyssensoren, men ønsker du, at TV'et selv kompenserer for lyset i stuen, så kan dette aktiveres i menuen.
Sony A8 test

Billedkvalitet

Med udgangspunkt i kalibreringen ovenfor ses det, at Sony A8 leverer en nogenlunde præcis farvegengivelse om end den ikke er helt så præcis som eksempelvis Panasonics HZ1000 vi for nyligt så på. Det er virkelig marginalerne, der adskiller TV’ene her, og her på redaktionen opfatter vi efterhånden den her billedevaluering af OLED som rugbrødsarbejde, da de alle performer mere eller mindre ens når det kommer til farvegengivelse - hvilket er naturligt, da alle panelerne laves af samme fabrikant. Det er de finere nuancer, måden billedet behandles på og naturligvis TV’ets øvrige features, som adskiller OLED-TV’ene på markedet. Hvis vi lige runder billedbehandlingen i almindelighed først, så er Sonys billedmotor til opskalering og generel behandling af billederne blandt de bedste på markedet, og A8 er ingen undtagelse. Sonys Smooth Gradation er god til at holde eventuel banding på afstand, hvis man blot bruger de første trin, selvom funktionen stadig kvæler en smule af detaljerne på Dolby Vision-indhold. Sammen med Panasonic, så repræsenterer de to japanske fabrikanter noget af det bedste billedbehandling, hvilket dog er en kamp på marginalerne for de øvrige konkurrenter er alle så godt med fremme i konkurrencen, at ingen er en klar taber i dét spil.
Ser vi på lysstyrken, så er det traditionelt et af Sonys svage punkter når det kommer til OLED, hvor de generelt ligger noget under konkurrenterne. Sony A8 peaker ikke meget over 650 nits, hvor Panasonic HZ1000 lå godt 100 nits højere og sidste års GZ2000 ramte hele 1000 nits, så i kapløbet om peaklysstyrke ligger Sony stadig et stykke nede i feltet. Man kunne forestille sig, at en lavere peak-lysstyrke ville have en positiv indvirken på retention problematikken, hvor meget lyse elementer skaber en midlertidigt skygge på skærmen, men som Panasonic demonstrerede sidste år, så kan det faktisk lade sig gøre at levere vanvittig meget lys og samtidigt næsten eliminere retention på skærmen. Sony A8 er bestemt ikke fri for retention og måske som en konsekvens heraf, så er skærmen også hurtig til at nedtone lysstyrken på skærmen, hvis den detekterer stationære elementer, såsom et logo eller andet på skærmen. Denne feature kan ikke slås fra og vil fra tid til anden resultere i, at man ikke får det fulde lysudbytte fordi skærmen har set sig sur på et scoreboard eller andet stillestående i billedet. Det blev ikke oplevet som en problem under testen, på andre punkter end under kalibrering og måling, da test-mønstrene er fuldstændig stationære og det dermed er besværligt at få konsistente målinger. I HDR-regi, så understøtter A8 både HDR10 og Dolby Vision, og som nogle måske kan huske fra dengang Dolby Vision først dukkede på, så var der lidt besvær med at få formatet til at virke på Sonys modeller. De implementerede den såkaldte Low Level Dolby Vision, som i princippet kræver, at eksterne kilder skal afkode formatet inden det sendes til skærmen. Der er som sådan ikke noget galt med dette, men det lægger nogle krav over på producenten af de eksterne bokse, som kan gå hen og give problemer. Et konkret sted, hvor dette kommer til udtryk er lyssætningen.
En scene i en film i Dolby Vision har et givent lysniveau, som definerer hvordan de lyse og mørke dele af billedet skal repræsenteres og hvis indholdet kommer fra en app på TV’et selv, så kan Sony styre dette, så det passer til panelets formåen. Når kilden derimod er en ekstern afspiller, såsom en Apple TV, så skal TV’et fortælle afspilleren hvad det er i stand til at levere af lysstyrke, og så skal afspilleren tilpasse lyset, så det matcher. For Sonys vedkommende, så lader det dog til, at informationen om panelets formåen er sat forkert (sikkert fordi det matcher deres LCD-paneler, som har højere lysstyrke) og resultatet er, at Dolby Vision-indhold vises en smule mørkere, når kilden er eksempelvis en Apple TV. På billederne herover kan du se forskellen i en konkret scene i Stranger Things, afspillet via hhv. TV’ets Netflix-app og app’en på Apple TV, og hvis du lægger mærke til især bygningen til venstre, så kan du se, at den fremstår lysere i skyggerne og billedet er dermed mindre mørkt når man bruger den indbyggede app. Det burde være et enkelt fix fra Sonys side, så appellen herfra er, at man får bragt det på plads. Det bør nævnes, at dette issue er til stede på alle Sonys modeller med Dolby Vision.
Sony A8 er Sonys første OLED, der gør brug af de nye features, som LG introducerede i år i forbindelse med den ændrede Black Frame Insertion-algoritme. Systemet har til formål at indsætte sorte billeder i billedstrømme for at afhjælpe den rententions-effekt dine øjne har overfor lyse billeder med henblik på at få billeder i bevægelse til at fremstå skarpere, men førhen var man på OLED begrænset til at få ét helt sort billede indsat for hvert faktisk billede. Det reducerede essentielt frekvensen af panelet til 60 Hz, hvilket gav meget synligt flimren i billedet. Med den nye algoritme kan man styre hvor lang tid det indsatte billede skal vare og det er langt mere effektivt! Ulempen har været, at det stadig var forbundet med en markant nedgang i peak-lysstyrke i HDR, hvilket ikke er attraktivt.

Lysstyrke med BFI

VærdiLysstyrke
Min
240
720
1
240
617
2
189
504
Max
125
370
SDRHDR
Målingerne af Sonys implementering (gemt under MotionFlow) er dog mindre invasiv og som det ses, så mister man kun godt 100 nits i peak lys for det første trin på skalaen, men lidt mere på andet. Maksimal indstilling svarer igen til 60 Hz, så den skal man holde sig fra. Kombineret med Sonys øvrige MotionFlow-indstillinger, så er det nu muligt, at opnå nærmest samme bevægelsesopløsning, som man ellers hidtil kun har fundet på de hedengangne plasma-modeller og LCD-paneler med scanning backlight slået til - og uden alt for stort et offer på lysstyrken, som vi så på HZ1000. Godt gået. Det er dog værd at nævne i denne forbindelse, at såfremt vi vil have generel bedre skarphed og detaljering i hurtige bevægelser, så ligger udfordringen og løsningen på indholdssiden. Konkret ved at hæve billedfrekvensen markant i film og andet indhold - særligt indhold i 24, 25 og 30 billeder per sekund.
Sony har understøttelse for IMAX Enhanced (som vi ikke har herhjemme endnu) og Netflix Calibrated, og begge dele skulle være en måde at opnå det bedst mulige billede (og lyd for IMAX’ vedkommende), men i vores erfaring, så er man bedre stillet ved at bruge den personlige profil, og få den kalibreret korrekt i stedet. Af andre hotte emner for tiden er vi også nødt til lige at runde HDMI 2.1 - eller manglen på samme - for Sony A8 har ingen HDMI 2.1 features ombord ud over eARC. Det kan virke lidt forfejlet, at man ikke har fået noget som VRR (variabel opdateringshastighed) med, når vi nu kan se frem til lanceringen af next-gen spillekonsollen PS5 (og Xbox, men den er Sony nok ikke vilde efter at imødekomme). 4K i 120 Hz er derfor ikke noget A8 vil understøtte. ALLM (automatisk skift til lavt inputlag) understøttes heller ikke, men Sonys TV er dog i stand til at detektere en Playstation og dermed skifte til Spil-profilen automatisk, men bedre havde det nok været, hvis der var en spiltilstand, som kunne aktiveres via ALLM på enhver profil i stedet. Heldigvis er Spil-profilen nogenlunde fornuftig i sin indstilling, så man godt kunne undlade, at skifte mellem profiler hvis konsollen også skulle bruges til at se film på. Læs også: HDMI 2.1 er klar - 8K/10K opløsning, eARC, variabel billedfrekvens & nyt kabel Hvis vi bliver i spil-genren, så måles der et input-lag på 18 ms i både 4K og 1080p på spilprofilen, hvilket er en markant forbedring i forhold til eksempelvis AG9 og det bringer Sony en tand nærmere konkurrenterne, som også alle er under 20 ms (visse skulle nå under 10 ms i år). Vi er dermed nede i et område, hvor de fleste skulle være tilfredse og til konsolspil med controller vil man næppe opleve forsinkelse. Spiller man med mus vil der måske være de, der stadig vil klage, men den typiske gamer med en TV af denne størrelse og pris er nok sofa-gameren med en spilkonsol, betjent af en controller, som i sig selv er en smule træg i sin bevægelse. I de øvrige profiler er input-lag stadig over 80 ms og ganske ubrugelige til spilformål, hvilket er normen hos alle producenterne. Se hvordan andre TV klarer sig i oversigten over bedste TV til spilkonsol Skruer man helt ned for lyset og tager et kig på håndteringen af de mørkeste nuancer på en helt mørk skærm, så er vores eksemplar af A8 ret fornuftig og uden markante problemer med banding. Det vil være forskelligt fra panel til panel, så ud over at konstatere, at vores model er fin, så kan du som læser nok ikke bruge det som rettesnor for en model du måtte gå hen og købe. Der var ej heller farveplamager at spotte (tint) på de lysere nuancer, så alt i alt er homogeniteten af panelet godkendt.

Konklusion

Sony A8 markerer Sonys ene OLED serie, som ligger lige under deres kommende Master Series, og som skal konkurrere med TV som Panasonic HZ1000 og LG CX.
Annonce:
Der er ikke sket epokegørende nyt siden sidste års modeller, men vi har dog fået Dolby Atmos-opdateringen, som gør det muligt, at hive Dolby Atmos ud af eksempelvis Netflix fra TV’ets liste af apps. Billedkvaliteten er, som hidtil, i højeste klasse og med tilføjelsen af en mere avanceret algoritme til indsættelse af sorte billeder, så er håndteringen af bevægelse på OLED også skubbet til næste niveau. På hardwaresiden savnes dog især HDMI 2.1-features såsom VRR, ALLM og naturligvis muligheden for at håndtere 4K i 120 Hz, hvilket bliver essentielt når næste generation af spilkonsoller rammer markedet omkring juletid. Android er rykket til nyeste generation, som ikke byder på meget nyt endnu, men stadig er en af de mere omfangsrige smartplatforme. Sonys underliggende menusystem er også opgraderet en smule og er behageligt og responsivt i brug. Med både Chromecast og AirPlay 2 ombord er der også rig mulighed for at få indhold fra ens yndlings-device castet over på TV’et. Sony A8 placerer sig prismæssigt en tand over LG CX og en del over Panasonic HZ1000, hvor den featuremæssigt har mere at byde på en Panasonics, men kommer lidt til kort overfor LG’s CX, der er forsynet med adskillige HDMI 2.1-porte. Spiller denne mangel ingen rolle for dig, så er A8 en solid kandidat i prisklassen, men ultimativt koster det den en top-anbefalings-award.

Pris og forhandler:

Fremragende HD, 4K & HDR
Kontrast & betragtningsvinkler
Gode TV-højttalere
Godt motion-system
Atmos-support & eARC


For aggressiv lysdæmper
Peak-lys lavere end konkurrenterne
MediaTek-chip med færre RAM
Ingen HDMI 2.1




Flere anmeldelser

Test: 98" TCL C805 (MQLED80)

01 Mar 2024 |

Test: Panasonic MZ2000 (MLA OLED)

23 Feb 2024 |

Test: Sony A95L (QD-OLED)

21 Dec 2023 |

Test: Apple HomePod (2nd Gen) som TV-højttalere

07 Sep 2023 |