Første indtryk | Opsætning | Lyttetest: Film | Lyttetest: Musik | Konklusion
Bang & Olufsen har netop lanceret deres første dedikerede soundbar kaldet Beosound Stage, som byder på nogle lidt unikke features - hvis du er LG C9 ejer. Stage har bl.a. Dolby Atmos-understøttelse, diverse streaming-løsninger såsom AirPlay 2 og Chromecast og naturligvis et umiskendeligt B&O-touch i form af designet. Med en startpris på 11.000 DKK, så lander den endvidere ikke i et område, som er helt utopisk for den almindelige forbruger. Lad os se… høre om den også kan levere på lydfronten.


Pris og forhandler:


Beosound Stage – specifikationer
 
 
 
Design 
Soundbar
 
 
- dimensioner (HxBxD)
110,4 x 17,4 x 7,7 cm
- vægt
8 kg
- vægmontering

Højttalere  
 
3.0 kanaler (550W)
 
 
- diskant 
3x 3/4" diskantenheder
 
 
- bas 
4x 4" basenheder
 
 
- fuldtone 
4x 1,5" fuldtoneenheder
 

Lydformater  
 
Dolby
 
 
 
- Dolby Atmos 
 
 
- Dolby TrueHD 
 
 
- Dolby Digital Plus 
 
 
- Dolby Digital 
 
 
- DTS:X 
 
 
- DTS 
 
 
- MPEG-H 
 
 
- Hi-Res Audio 
 
 

 


HDMI ind/ud    
 
2.0b
 
 
- HDMI-indgange 
1 
 
 
- HDMI ARC / eARC  
/  
 
- passthrough 4K  
 
- passthrough HDR10 
 
- passthrough Dolby Vision 
 
- passthrough VRR 
 
 
 
- passthrough QMS 
 
 
 
 

Indgange 
HDMI, 2x Ethernet, L/R Phono, SPDIF, LAN
 
   
Udgange 
HDMI eARC
 
WiFi 
(WiFi 5)
 
Trådløse lydprotokoller  
 
Ja
 
- Chromecast 
 
 
- AirPlay 2 
 
- Bluetooth 
 (4.2)
 
- Andet 
B&O multiroom med touch to join

I kassen
Brugervejledning, vægbeslag, HDMI-kabel
 
 
Tilmeld dig vores Nyhedsbrev, Facebook, twitter eller RSS for at modtage besked når nye anmeldelser er online


Første indtryk
Lidt sent i ræset kaster B&O sig nu ind i soundbar-markedet med deres første soundbar rettet mod andet end deres egne TV. Førhen har man godt nok via diverse krumspring kunne montere B&O’s aktive højttalere til andet end B&O-TV, og der har også været lanceret produkter, som kunne agere hub mellem TV og aktive højttalere, men det har været nicheprodukter eller løsninger, som de færreste har været klar over eksisterede. Med Beosound Stage leverer B&O endelig noget med en HDMI-ARC-port, så ethvert TV uanset mærke kan kobles til uden videre. 

Beosound Stage fås i forskellige varianter, hvor billigste version har en aluminiums- eller bronzekant og enten sort eller lyst frontstof, men hvis man er mere til organiske materialer, så kan man for 5.500 kroner ekstra få en 'smoaked oak'-variant med gråt kvadratstof, hvilket er versionen, som vi har lånt. I alu-udgaven skiller Stage sig ikke voldsomt meget ud før man rører ved den, da det sorte frontstof mere eller mindre er normen på soundbars i dag, men i den bronzefarvede alu og egetræsversionen begynder man at lægge mærke til den. Vær opmærksom på, at hver variant har sit eget frontstof, og ønsker man et andet, så skal det tilkøbes ved siden af til 1.000 kroner per styk.

Egetræsversionen og den grå alu har en sort plastikbagside, hvor bronzeversionen har en hvid bagside. For at få fingre i bronze eller ege-versionerne, skal du besøge en B&O-forhandler, hvorimod den grå alu-version også vil kunne findes hos samarbejdspartnere. Størrelsesmæssigt fylder Stage omtrent det samme som Sonos Playbar i højden, men er en smule bredere - og en hel del kønnere. Jeg har under testen benyttet mine egne kabler - de medleverede er alle helt sorte.




Zoomes der lidt ind, så sidder knapperne på Stage i den ene side, hvor man finder touchfølsomme knapper til volumen, skift af musiknummer, B&O’s 'touch-to-join'-knap, standby og knapper til parring af hhv. mobiltelefon eller BeoRemote One. Knapperne er dejlig diskrete, men det er næppe nogen, som man vil bruge meget i hverdagen. På undersiden af Stage sidder forbindelserne under et dæksel og her finder vi (kun) to HDMI-porte, hvoraf den ene naturligvis er dedikeret til ARC/eARC (Audio Return Channel, altså forbindelsen til TV'et), en analog/SPDIF indgang, en LAN-port og en LAN udgang til brug ved sammenkobling med et LG C9.

Under knapperne sidder to forholdsvis skarpe dioder, som angiver forbindelsesstatus og power-status. Lysstyrken af disse kan ikke reguleres på anden vis end at lade soundbar’en gøre det selv, hvilket sker, når den har været tændt et stykke tid. Stage kan placeres i to positioner: Liggende på møbel eller hængende på væg, hvilket lader sig gøre, da sidehøjttalerne er vinklede, ligesom vi også har set det på Sonos Playbar. 



Løfter vi på låget og tager et kig på bestykningen af Stage, så finder man 11 enheder fordelt på 3 diskanter (højre, venstre og center), 4 fuldtoneenheder og 4 basenheder. Afhængigt af placeringen fungerer de 3 kanaler forskelligt, da sideenhederne er vinklede ift. fronten, så når Stage ligger ned er det sideenhederne, som sender lyd fremad, hvorimod det er centerenheder, som skyder fremad, når den hænger på væggen. I begge tilfælde agerer de øvrige enheder som fillers for den rumlige lyd.

I kassen finder vi - udover soundbaren - et HDMI-kabel, en papirskabelon til brug ved vægmontering og et vægbeslag i form af to små ringe, som skrues i væggen og Stage hænges ned over via udskæringer i bagsiden. Da det er upraktisk at bore huller til alting under en test, så har Stage i noget af testen været monteret på et par vinkelbeslag, som tillod at have den stående oprejst på et møbel for at kunne evaluere begge placeringsmuligheder.


Opsætning
Opsætningen af Beosound Stage foregår gennem Google Home, dvs. enheden skal tilføjes som en del af et Google Home-system for at blive synlig og nappe adgang til internettet fra din smartenhed. Det var samme procedure med Ambeo i sin tid, og det betyder, at Stage vil fremgå som en højttaler, som Google Assistant kan styre via stemmekommandoer.

For at initiere opsætningen downloades B&O’s egen app, som også kommer til at agere som kontrolcenter for Stage, hvis man senere vil justere på lyden eller ændre konfigurationen. Det kunne eksempelvis være at skifte mellem liggende og væghængt position, som kræver at højttaleren ændrer måden lyden sendes ud på. Man kunne måske ønske sig, at denne manøvre var lavet automatisk ligesom i Sonos Playbar, men det er altså ikke tilfældet. 

Tilslutningen til TV’et bør ske via HDMI-kabel, men kan også ske via jack-porten i bunden, som også huser SPDIF. Stage understøtter HDMI eARC, så der kan sendes tabsfri Dolby Atmos (i Dolby TrueHD) videre fra et TV, hvilket for øjeblikket er begrænset til at være anvendeligt med UHD-afspillere, da alle streamingtjenester benytter lossy Atmos (i Dolby Digital Plus), som ikke kræver eARC. eARC åbner dog for flere muligheder eksempelvis i form af bedre synkronisering af lyden og potentiel eliminering af lipsync problemer.



Stage er ikke tiltænkt at give den omsluttende Atmos-gengivelse, men blot drage nytte af det objekt-baserede lydspor, altså forsøge at fylde rummet mere ud end det ville være tilfældet med et 2.0 system. Af denne grund, så er der heller ikke decideret reflekterende lyd at tage højde for ved placeringen af Stage.

Konfigurationen af Stage tillader, at forskellige kilder benytter forskellige lydprofiler, hvilket næsten også er et krav, da lyden i eks. “Movie” og “Music”-profilerne er markant forskellige. Der er endvidere mulighed for at ændre lydbilledet af hver enkelt profil, så det passer til dine præferencer og i stedet for at lukke op for en komplet 9-bånds equalizer (der er adgang til en 2-bånds dog), så har B&O en lydmodel, som kan styres mellem 4 nuancer kaldet “Warm”, “Excited”, “Relaxed” og “Bright”. Der kan mikses i styrke af de forskellige presets og hvilken sammensætning af to nabo-presets man ønsker, og lyden påvirkes meget hørbart ved justering. Det er en funktionel og ret fin måde at lade brugeren styre lydpræferencerne uden at behøve at forholde sig til lydtekniske detaljer. 

Ud over nuancerne af lyden, så er der også et par mere tekniske features, som kan aktiveres, såsom upmix af lyden til de 3 kanaler, som højttaleren råder over, “Virtualisering” af lyden som forsøger at fylde rummet mere ud, en feature til boost af lave frekvenser, samt en “Content processing”-algoritme, som vel bedst kan betegnes som kunstig skarphed blot til lyd. 

Der er ingen rumkorrektion indbygget i Stage og ingen mikrofoner til at interagere med omgivelserne, så ønsker du at tale til Google, skal du have en anden højttaler med mikrofon. Det bør også noteres, at Stage ikke tillader sammenkobling med andre højttalere, dvs. der kan ikke tilføjes surround-enheder eller subwoofer fra hverken B&O eller andre producenter i samspil med Stage, men Stage kan dog indgå i multirumssetups via enten Google Chromecast, AirPlay 2 eller naturligvis B&O’s eget Beolink - og ved sidstnævnte understøtter Stage også “touch to join”, som automatisk tilføjer højttaleren til den lyd der ellers spiller i Beolink.




Partnerskabet med LG cementeres med udgivelsen af Stage idet den på samme vis som B&O’s TV-løsninger, kan parres med et LG C9 OLED TV for at skabe en samlet pakke, der kan betjenes med en BeoRemote One. Det er kun LG C9, som understøtter denne feature, dvs. du kan ikke købe en ældre C-model eller benytte eksempelvis et B9 eller E9.

 LG TV apps fremgår på BeoRemote One 
C-modellen er også modellen, som bruges i både Beovision Eclipse og Harmony TV’ene. Parringen foregår ved, at C9 forbindes til Stage via HDMI-ARC (for at sikre lydforbindelsen) og via LAN-porten (for at sikre kontrollen), og så downloades der en dedikeret app på TV’et, som låser op for de funktioner, der ligger gemt i styresystemet på TV’et. Beosound Stage parres med en BeoRemote One, som efter en genstart af TV’et nu vil fungere som en komplet kontrol af LG C9, hvilket inkluderer visning og tilgang af apps via det lille display i toppen. 

Dét du mister er - ligesom på Eclipse og Harmony - muligheden for at bruge den lille cursor til styring af TV’et, som man kender den fra LG’s WebOS. Det er et lille offer i vores mening. Vi havde desværre ikke et LG C9 til rådighed under testen, men har prøvet integrationen i andre sammenhænge og vi må sige, at det fungerer ligesom på både Eclipse og Harmony. Du får naturligvis ikke glæde af den IR-repeater-funktion, som de dedikerede B&O-TV har og du får heller ikke samme lydprocessering og adgang til 7.1 surround-lyd mv. som disse TV har, men for folk, som ønsker en simplere B&O-løsning og ikke har behov for surround, så er det en ret nem adgang. B&O sælger C9-modellerne i deres butikker (og regulerer prisen ift. markedet), hvor du også kan købe BeoRemote One. Man kunne ønske sig, at det var muligt at lave samme manøvre med andre producenter, men idet funktionaliteten ligger begravet i styresystemet og ikke blot i HDMI-CEC-funktionen, så kommer det næppe til at ske.

Det afskærer dog ikke alle andre ejere fra at tilslutte Beosound Stage soundbaren til deres TV. Da forbindelsen mellem TV og Stage foregår via HDMI-ARC, så kan alle benytte TV’ets eksisterende fjernbetjening til at regulere lydstyrken med, så det er ikke påkrævet, at man køber en B&O-fjernbetjening til formålet, når nu denne ikke følger med.

Under testen har vi haft en Apple TV 4K og en PlayStation 4 tilsluttet TV’et, og soundbaren har været forbundet via eARC til et Sony AF9. Stage præsenterede sig som værende i stand til at modtage Dolby Atmos overfor vores Apple TV.



Lyttetest: Film og TV
Beosound Stage er ikke promoveret som en surround sound Atmos-højttaler, der skal levere en omsluttende lydoplevelse, og den er heller ikke forsynet med enheder, som skal bounce på vægge og loft i samme forstand som flere andre Atmos-soundbars. Den fremføres dog, som fuldt kapabel uden brug af ekstern subwoofer. Beosound Stage kan, som beskrevet, positioneres i to tilstande, og begge testes i vores lyttetest.

Det første man lægger mærke til ved Stage er, at tale fremstår balanceret og tydeligt. Afhængigt af om man har valgt “TV” eller “Movie”-profilen til sin kilde, så vil der være forskel på hvor kraftig bassen gengives, men i begge presets så er der en rigtig god og fyldig gengivelse af vokaler. Som nævnt i forrige sektion, så kan man tweake eksempelvis TV-profilen, til at være endnu mere fokuseret på tale, ved at justere nuancen mod “Bright”, men for det meste så var “Movie”-profilen uden tilpasning udmærket. 

Som bekendt er der ingen TV-kanaler, der sender i Dolby Atmos, og genereltobjektbaseret lyd via tv-kanaler skal man heller ikke forvente foreløbigt, så det er ikke på TV-siden, at man først får adgang til de fordele denne teknologi bringer med sig. Man kan lade Stage opskalere lyden, så den tredje kanal tages i brug på et 2.0-lydspor, men som med så meget andet, så tilføjer man noget til lyden, som egentlig ikke var tiltænkt, og det vil ændre lydbilledet på udsendelser, som ellers kun var tiltænkt 2 kanaler. Jeg fandt det lidt distraherende på ældre serier, som man måske kender for godt og har set et utal af gange. Den er aktiveret på “Movie”-profilen pr. default, men kan slås fra via app’en, hvilket til gengæld påvirker alle kilder, der måtte bruge samme profil. 


 BeoSound Stage i liggende position. Bagved ses Sonos Playbar

Hvis vi kaster blikket mod filmscenen, så er der efterhånden rig mulighed for at få fat på lidt bedre lydspor, hvad enten man sværger til fysiske skiver eller streamingtjenester. Herhjemme har både Netflix, Apples tjenester (se vores komplette liste over Atmos-film i iTunes her), og snart også Disney+ lyd i lossy Dolby Atmos, så jeg hiver nogle eksempler frem fra kataloget.

Jeg er ret begejstret for Blade Runner 2049, der har flere scener, som er gode til demonstration af Atmos-effekt, og her bliver det hurtigt klart, at man ikke skal forvente en oplevelse, som den Sennheiser Ambeo leverede. 

Der er ikke tale om omslutning og udfyldning af rummet i tilnærmelsesvis samme grad, og det er tydeligt, at lyden kommer fra TV’et. Det er dog heller ikke den præmis, som Stage sælges under, så hvis der i stedet fokuseres på, hvad der ellers kan leveres, så er det næste man opdager, at basgengivelsen er ret potent. Der er en rigtig god bund i systemet og eksplosioner kan sagtens ryste rummet uden brug af en subwoofer. Lyden af splintrende glas og skudsalver fremstår også uden skingerhed, og det er imponerende at så megen lyd kan komme ud af så beskeden en højttaler.

Man kan godt fornemme, at der ikke er helt så god kontrol i bassen, som på Ambeo, der har en del flere enheder at flytte luften med, og helheden i lyden lever ikke op til Ambeos niveau. Påstanden om, at man kan undvære subwooferen virker til gengæld ikke overdrevet og hjælpes på vej af den features B&O har kaldt “Low frequency effects tuning” (ikke at forveksle med Loudness), som kan aktiveres eller deaktiveres via app’en. 

Jeg ynder også at bruge Fantastiske Skabninger: Grindelwalds Forbrydelser, samt forgængeren Fantastiske Skabninger: Og hvor man finder dem, da de byder på adskillige dialogsekvenser og et lydspor, som veksler mellem omsluttende fly-overs og dramatiske aktionsekvenser krydret med stemningsfuld musik. Igen så udebliver den omsluttende oplevelse en smule, så selvom tale er især bassen er godt håndteret, så skal Stage betragtes som en voldsom opgradering til dåselyden fra TV’et, og ikke en Atmos-makker til at fylde rummet ud med lyd. Man kan dog godt fornemme, at lydfeltet kastes både op og frem, så der er bestemt forbedring i forhold til et almindeligt 2.0 lydspor.

Det er et spørgsmål om forventningsafstemning, hvor Atmos måske ikke bør tilskrives alt for megen vægt i bogstavelig forstand, men mere ses som ekstra krydderi på en ellers glimrende lydgengivelse. Når Stage hænger på væggen vil tale mv. komme fra centerkanalen, som ved i et surroundsetup, hvor sidekanalerne bruges til at løfte effekterne ud i rummet. I liggende tilstand vil tale komme fra sideenhederne og centerkanalen bruges til den rumlige lyd. 

I Venom findes der både hårdtslående action, og lydeffekter tiltænkt Atmos-universet og her er bassen virkelig i spil, samtidigt med, at der tilføjes en smule rumlig volumen. På højere lydniveauer kunne basgivelsen af og til blive en anelse kraftig, og i min beskedne 20 kvm stue var en subwoofer i hvert fald ikke savnet - bliver det for meget kan man evt. slå “Low frequency effects tuning” fra på “Movie”-profilen, som omtalt tidligere, eller blot justere bassen et par takker ned via equalizeren. Selvom lydfeltet ikke er så bredt og favnende som på Ambeo, så bruger Stage den objektbaserede lyd ganske fornuftigt, og den grove stemme i Eddies hovede antager en vis fylde i rummet foran TV’et. Jeg fandt, at den bedste balance mellem god talegengivelse og bulder fremkom når Stage lå ned frem for at hænge, men denne balance kan som nævnt justeres lidt med tweak af equalizeren. 



B&O lover ikke en omsluttende Atmos-oplevelse, men blot, at Stage kan løfte lydbilledet ved hjælp af den objektbaserede lyd, samt at en sub er overflødig og på disse punkter leverer Stage varen. Lydbilledet til film og TV-brug er klart og bassen er fyldig - måske grænsende til dominerende. Den bedste rumlige fornemmelse fås med Stage hængende på væggen. Vi er ikke oppe på niveau med Ambeo, men prismæssigt er der også langt imellem de to. Sammenlignet med andre soundbars på markedet, så vil mange i samme prisklasse som Stage kunne levere flere kanaler i form af dedikerede baghøjttalere, men måske ikke performe helt så godt på lydkvaliteten. Her i lokalet står der også en Playbar fra Sonos, som for samme pris kan forsynes med baghøjttalere, men lydbilledet af denne kan ikke hamle op med Stage i klarhed og basgengivelse og især dialog fremstår langt mere åben og fyldig end hvad Sonos’ ellers roste højttaler kan levere. Om man så foretrækker at have surroundkanaler frem for bedre soundbar-performance må være op til den enkelte, og personligt synes jeg det kan være svært at vælge. 

Jeg har testet Stage på et Sony TV og de, der har læst vores anmeldelse af eksempelvis Sony AF9, vil vide at vi før har klaget over, at Sonys TV gerne vil vågne fra dvale og foretage sig noget hemmeligt i baggrunden. Dette har ikke været et problem hidtil, men af en eller anden grund gav det anledning til, at Stage også vågnede fra dvale for at slukke igen senere. B&O er bekendte med problematikken, men da den er ret specifik for Sony, så kommer løsningen først via en firmware-opdatering, når man har sørget for, at det ikke påvirker performance på andre TV-modeller. Dette skulle allerede ske inden for den næste uges tid, så når du læser dette, er problemet sandsynligvis væk. 

Et andet issue var at spotte, når der ikke var lyd, nemlig i form af en svag hylen fra Stage, hvilket igen blev tydeliggjort af, at den kunne finde på at tænde tilfældigt uden, at der var lyd fra TV’et. Lyden var svag nok til ikke at være hørbar så snart der var lyd fra TV’et. 

Der angives ikke support af DTS-lydformater og B&O holder således fokus på Dolby-support, som  da også dækker de fleste kilder, herunder streamingtjenester. DTS vil typisk findes på få udvalgte Blu-ray-udgivelser. Vi er ikke klar over, om B&O har planer om at tilføje bredere support senere.



Lyttetest: Musik
B&O har adskillige lydprodukter til musikafspilning, både i form af dedikerede streaminghøjttalere, men også langt mere potente aktive højttalere, og i det fulde B&O-sortiment placerer Stage sig i den billige ende. Af muligheder for få musik ud af højttaleren har man AirPlay 2, Chromecast, eller B&Os eget BeoLink-system. Alternativt kan der tilsluttes en lydkilde via minijack-stikket i bunden, som modtager enten analog stereo eller SPDIF. 

At benytte en soundbar til musik byder på flere udfordringer, hvor én er manglen på afstand mellem højre og venstre kanal, hvilket gør det svært at opnå et bredt stereoperspektiv. Stage er underlagt samme fysiske begrænsning og det er klart, at man ikke får samme brede lydbillede, som man kan opnå med separate højttalere i et 2-kanals setup. Bird on a Wire med Jennifer Warnes, har som sådan en god og klar vokal, men jeg savner stereoperspektivet. Med dette nummer afslører Stage også næste udfordring, nemlig begrænsningen i de små fuldtone-enheder, hvor mellemtonerne efterlader lidt tilbage at ønske. 

I Butterfly med Jason Mraz spiller Stage stadig dybt, men man har ikke den helt samme stramme bashåndtering, som på eksempelvis Ambeo. Det samme afsløres i Sing Sang Sung med Big Phat Band, som ikke helt kommer til sin ret når det kommer til blæserne og især trommernes præcision. De elektroniske numre på min playliste såsom Undone med Spaces & Sarah de Warren eller Breathe Into Me af Marian Hill passer bedre til Stages temperament, og Stage gør sig også godt til de stilarter, som ikke stresstester præcisionen i bassen, eller har behov for et bredt stereoperspektiv, hvilket en del af den populærmusik du falder over i radioen nok kan falde ind under. Jeg fandt igen at bassen ofte blev en smule for dominerende og det virker som om, at der har været lidt for meget fokus på, at spille en tung bas frem for afstemme helheden. Heldigvis kan man blot skrue bassen et par takker ned for at få den til at passe bedre til det generelle lydniveau. 

Jeg ville ikke betegne Stage som en højttaler du “lytter” til musik på, men prisen på Stage er faktisk en god portion lavere end flere af B&Os egne streaming-højttalere, såsom BeoPlay 9 eller Beosound Edge, og i dén sammenligning vil jeg nærmest kalde den et røverkøb. Som alle de øvrige soundbars, så er det ikke helt fair at bedømme den som en dedikeret musikkilde, da det primære formål er substituere de elendige højttalere, som de fleste TV er forsynet med, og ikke erstatte dit musikanlæg. I disse tider, hvor mange helt dropper det dedikerede anlæg i stuen og erstatter det med små streaminghøjttalere, så giver det til gengæld mere og mere mening, at vælge et system til TV’et, som trods alt outperformer de små aktive streaminghøjttalere man ellers ville have fyldt rummet med, og her er Stage godt med. 

Som ved filmafspilning, så bliver lydgengivelsen en smule bedre når højttaleren hænger på væggen, men da det er sideenhederne, der er spil ved 2-kanals lyd - og da disse er placeret skråt - så spiller de fremad uanset om Stage ligger eller hænger på væggen. Personligt ville jeg anbefale, at Stage placeres på væggen uanset hvad for at give den bedste lydoplevelse. 


Konklusion
Man er blevet vant til, at produkter fra B&O altid ligger i en priskategori, hvor det gør en lille smule ondt, at putte varen i indkøbskurven, men med introduktionen af Stage, så har man formået at ramme ned i en prisramme, som ikke er væsentlig forskellig fra konkurrenterne, og mere minder om produkter fra BeoPlay-brandet. 

Design er naturligvis altid en smagssag, men Stage tilbyder nogle muligheder for tilpasning, som burde kunne tilfredsstille de fleste. Egetræsversionen er en favorit her, men den hæver også prisen betragtelig og vores vurdering her går på billigste variant, dvs. varianten med alu- eller bronze-kant.

Annonce:
Annonce:
Rent featuremæssigt er Stage en lidt blandet affære med eARC-understøttelse, men kun én HDMI-indgang, Atmos-understøttelse, men kun 3 kanaler, og BeoLink-adgang, men ingen mulighed for udvidelse til surround. Helt unikt for Stage, så åbnes der dog for muligheden for sammenkobling med LG’s C9-model, som giver mulighed for fuld betjening af såvel TV, som soundbar fra B&O’s egen BeoRemote One, hvilket essentielt får kombien af Stage og C9 til at fungere præcis som Beovision Harmony eller Beovision Eclipse (dog uden de avancerede lyd- og forbindelsesmuligheder). Med alle andre TV-modeller (med HDMI CEC) kan lydsstyrken på Beosound Stage reguleres via TV'ets normale fjernbetjening

 Læs også: B&O lancerer gulvstand til ikke-B&O TV og Stage-soundbar

Lyden i Beosound Stage er glimrende, og basgengivelsen overrasker især. Stemmer gengives klart og tydeligt, og bassen er fint i stand til at ryste stuen uden brug af en subwoofer. Atmos-effekten udebliver, da der ganske enkelt mangler enheder til de mange kanaler, som man kan benytte til Atmos, men de tre kanaler, som så rent faktisk er til stede gør et udmærket arbejde med at udvide lydbilledet en smule. Til musik gør Stage sig også udmærket, så længe man har for øje, at lyd afgivet fra en forholdsvis kompakt kilde aldrig helt bliver det samme, som et dedikeret stereo-setup. I disse tider, hvor lyd i stigende grad kommer fra små streaming-højttalere, så er kombinationen af soundbar og “musikanlæg” til gengæld meget tiltalende. Beosound Stage står bestemt ikke tilbage for de øvrige soundbars i samme priskategori og er du i markedet efter en LG OLED-skærm, så bør du overveje kombien af Stage og C9.


Pris og forhandler:

Dyb bas og god talegengivelse
Høj byggekvalitet og mulighed for tilpasning
God musikgengivelse
HDMI eARC
”Vægbeslag” medfølger
 
Ikke muligt at udvide med flere højttalere
Dolby Atmos er mest for sjov
Kun 1 HDMI-indgang
Trærammen er dyr
 Nærmeste konkurrenter


 Deltag i debatten i vores forum