Første indtryk - Funktionalitet - Kalibrering - Målinger - Billedkvalitet - Konklusion

Sony lancerede ret sent i 2018 deres "Master Series", som de allerede på CES igen meddelte, at de ville lade udgå. LCD-modellen ZF9 blev dengang den første skærm de introducerede med deres X-Wide Angle teknologi, som tilføjede bredere betragtningsvinkler til et VA-panel. Afløseren for ZF9 bliver XG95, som kun tilbyder X-Wide Angle i 75"- og 85"-modellerne, hvor 55"- og 65"-versionerne vil være med almindelige VA-paneler. Det betyder også, at X-Wide Angle for nuværende er begrænset til skærme over 65". Ud over X-Wide Angle, så er der tale om et bagbelyst VA LCD-panel med zonestyring, Dolby Vision og Dolby Atmos, et nyt lydsystem (Acoustic Multi-Audio), eARC og Android Oreo som nogle af højdepunkterne. 

XG95 findes i størrelserne 55", 65", 75" og 85", hvor vi har lånt 75"-modellen, som altså er forsynet med X-Wide Angle.

 Læs også: Oversigt: Sony 2019 TV


Pris og forhandler:
55"
65"
75"
85"


Første indtryk
Danmark blev desværre snydt for at få en testmodel af ZF9-modellen sidste år, hvilket betød, at vi ikke nåede at se nærmere på Sonys nye X-Wide Angle-teknologi, som skilter med bredere betragtningsvinkler. Da vi har lånt 75" XG95-modellen, så kan vi dog nu få set nærmere på teknologien. Det er lidt noget rod,at man på denne måde stadig blander panel-typer inden for samme model og det betyder også, at mange af betragtningerne omkring billedkvalitet i denne anmeldelse kun gælder for 75"- og 85"-modellen. 

Forsiden på et fladt TV uden underhøjttaler er svær at gøre specielt og XG95 skiller sig heller ikke ud. Designmæssigt, så læner XG95 sig kraftigt op ad den XF90 vi så sidste år, med en lettere ru bagside brudt af en blank stribe øverst. Det skal nævnes, at XF90 er annonceret til at forblive på markedet i 2019, så XG95 vil være topmodellen for LCD i år. Dybden på TV’et er normal for et panel med zonestyret bagbelysning, ligesom sidste år, så har man formået at få alle porte bagpå til at vende korrekt, så der ikke er stik der peger ud i bagvæggen. Alle HDMI-porte er nu forsynet med fuld båndbredde for håndtering af HDR i 60 Hz, og ARC-porten er opgraderet til eARC for håndtering af ukomprimeret lyd i høj bitrate såsom Dolby Atmos. 




Det er altså ikke på overfladen, at man vil opdage forskellene på XF90, men derimod hvis man bevæger sig lidt længere ind gennem lagene. På lydsiden så har Sony tilføjet to ekstra kanaler i TV’et, som er placeret øverst i bagkabinettet og skyder lyd ud til hver side og så er vores eksemplar, som nævnt, også forsynet med X-Wide Angle.

Vi finder også nogenlunde den samme slags fødder til TV’et, som vi så på XF90, som tilbyder en simpel kabelføring. Den smartere kabelføring, som også omfatter bagkabinettet må man helt op i Sonys 8K-model for at finde. 

Om det er os Sony har lyttet til, eller om det er et rent tilfælde, skal vi lade være usagt, men i kassen finder vi endelig en ny fjernbetjening, som vi har set frem til at se nærmere på. 



Reflektionerne i skærmen er omkring gennemsnittet og ikke så godt håndteret som eksempelvis Samsungs Q-modeller eller OLED-modellerne. Pga. X-Wide Angle-filteret kan man se nogle vertikale striber i spejlingerne i skærmen. 


Brugeroplevelse & features
Alle Sonys Android-modeller ruller ud med Oreo (8.0) og kigger man på processoren, så finder vi på XG95 en MediaTek 5893 chip, som er bumpet et revisionnummer op ift. AF9 (UR2 vs UR1). Samme hastighed, men sjovt nok lidt mindre RAM. 

Styresystem og smart-TV
Oreo byder på en ny hjemmeskærm, hvor hver række nu kan indeholde udvalgt indhold fra eksempelvis en app. Der er stadig en dedikeret række, hvor du kan parkere dine yndlings-apps, så de altid er ved hånden, men der er nu også mulighed for at tilføje enkelt-apps på en hel række (hvis app’en understøtter det) og lade indholdet herfra fylde rækken ud. XG95 har fået den nyeste opfriskning af Oreo, som visuelt kan spottes på nogle lidt mere runde hjørner på ikonerne. Videoen herunder er den samme, som vi skød til AF9-anmeldelsen, men feelet og hastigheden er den samme på XG95, så det er passende at smide den ind her også.




Oreo på XG95
Jeg vil ikke bruge tid på at gennemgå Oreo igen, da oplevelsen er identisk med den vi så på AF9. I stedet hopper vi videre og ser på de øvrige ændringer, som man får i 2019, for det er ikke kun Smart-platformen, som er opdateret; Sony har også omsider opdateret deres egen brugerflade. Det er værd at forstå, hvordan de her Android-TV er skruet sammen, for hvor det måske lyder som om, at Android TV er den totale brugerflade, så er det faktisk kun smart-delen, som er Android. Nedenunder ligger producentens eget styresystem, som man så kan interagere med via Android på forskellig vis.

Dette er eksempelvis gældende for alt hvad der omhandler justeringer af TV’ets indstillinger og det er grunden til, at menuerne fra Sony ikke er identiske med dem fra Philips, selvom de begge benytter Android TV. Og den del af TVet, som kører på producentens eget system skal altså også opdateres af og til, hvis man vil justere på udseendet af eks. EPG, justeringsmenuer, programinfo-bjælker mv. 

Vi noterer os, at Youtube nu pr. default understøtter HDR og selv skifter til HDR-formatet, men at medieafvikling fra USB ofte fejlede og måtte startes igen, hvis man brugte Sonys std. medieafspiller-app. Navigering i mediefoldere var dog mærkbart hurtigere end på XF90.

Hvis man begiver sig dybt nok ind i styresystemet til at skulle konfigurere TV-kanalerne manuelt, så er det at man pludselige opdager, hvor fragmeteret Sonys TV er. Menuen til at opsætte TV har ikke ændret udseende i adskillige år og ligner sig selv fra dengang der kun fandtes HD-skærme. Det samme gælder Sonys “Sync" menu, som er beregnet til HDMI-CEC konfiguration, som også falder noget uden for Android og det nye design på interfacet. 

Sony har tidligere haft den noget rodede “Action"-menu, som man kunne hidkalde fra toppen, og tilføjede hen af vejen også en “Discover"-menu i bunden, som var tilgængelig når man så TV-kanaler. Nu har man omsider droppet Action-menuen, og har rykket det hele ned i bunden, ligesom Samsung eksempelvis også har. Vi finder således både genvejene til inputkilderne, konfigurerbare indstillinger, og - hvis man ser TV - kanaloversigten. Især indstillingsmenuen, med mulighed for at tilføje udvalgte genveje er handy, og minder i en vis grad om den mellemstation man også har på LGs TV, når man trykker på indstillings-knappen. 




Vi blev på CES lovet både AirPlay 2 og HomeKit, men ingen af disse var klar da vi modtog XG95 og det er efterhånden lidt symptomatisk, at Sony lover en masse features på messerne, som man så må vente på når først TV’ene udkommer. Det er dog slet ikke utænkeligt, at det er dikteret af Apple hvornår disse features må frigives, og på produktsiderne figurerer AirPlay eller Homekit således slet ikke endnu.

Indtil vi får AirPlay, så kan Chromecast benyttes, og det er samme version uden mulighed for ændring af frekvens, som vi altid har haft på TV’ene. Hvorvidt vi får samme begrænsning i AirPlay må tiden vise, men det kunne sagtens være tilfældet. 

I Danmark venter vi også stadig på dansktalenende Google Assistant på tv-skærme, selvom det er udrullet til andre enheder. XG95 har indbyggede mikrofoner i rammen til “OK Google" (hvis man aktiverer det) funktionalitet. Det betyder, at man kan give stemmekommandoer enten via fjernbetjening eller tale direkte til TV’ets mikrofoner. Mikrofonernes formåen kunne vi godt teste uden at Google Assistant er officielt tilgængeligt. Vi oplevede, at tv’et ved flere lejlighederbegyndte at lytte, som om det havde opfanget et “OK Google", og efterfølgende fik søgt på tilfældigt indhold af sig selv. Umiddelbart ville anbefalingen være, ikke at aktivere “OK Google"-funktionen, hvis man vil undgå spontane søgninger. En lille lysdiode på skærmens ramme angiver om mikrofonerne lytter.

Da Sony er på Android-holdet, så modtager deres TV opdateringer til smart-platformen fremadrettet, hvorfor TV’et er en smule bedre rustet mod fremtiden end eksempelvis TV baseret på Tizen eller WebOS. Android Oreo er lige nu ved at udrulle til ældre generationer af TV.

Igen i år kan det konstateres, at Sonys TV insisterer på at vågne fra dvale og foretage sig et eller andet, som også omfatter, at rode rundt på tilsluttede USB-drev med et hævet stand-by-forbrug til følge. Det er ret kritisabelt, at man ikke snart får styr på dette, da TV’et forbruger op mod 30 W i lange perioder af gangen. Det kan anbefales, at man deaktiverer fjernstart af TVet, hvis man vil forsøge at minimere disse opvågninger, men vi har stadig ikke en skudsikker opskrift på, at få stand-by-forbruget banket derned, hvor alle andre producenter godt kan finde ud af at forholde sig. 

Betjening
Sony har endelig rystet posen en lille smule og ændret lidt mere på deres fjernbetjening end hvad vi har set fra år til år tidligere. Denne gang har man droppet den irriterende gummioverflade, som var ét stykke blødt plastik, som også indeholdt alle knapperne, og i stedet lavet en overflade i metal med nogle mindre og langt bedre knapper. 

Væk er også den lidt mærkelige ring omkring navigationstasterne, hvor man før fandt genvejen til blandt andet Action-menuen, TV-genvejen, hjemmeskærmen og EPG’en. Disse genveje eksisterer stadig, som separate knapper, men de er lagt ud som mere passende knapper længere væk fra navigations-knapperne. Der er således ca. samme antal knapper på fjernbetjeningen, så man har ikke været lige så modige som Philips eller Samsung. Nedenfor ses Sonys ”gamle” fjernbetjening øverst og den nyere version  nederst.



Hvor forsiden af betjeningen nu er i metal, så er bagsiden stadig en hård nubret plastic, som ikke føles helt så lækker som man kunne have håbet. Jeg havde foretrukket, at man havde taget den bløde plast, som før var på forsiden, og puttet den på bagsiden i stedet eller måske endda havde gået all-in og lavet en metal-unibody model. Bagsiden føles nemlig lidt for skramlende og fleksibel, så selvom vi er kommet et godt stykke i den rigtige retning ift. sidste år, så er der stadig et par steder, hvor man kan optimere yderligere. 

Tykkelsen af betjeningen er blevet noget mindre end tidligere, men vægten føles identisk - måske stadig en anelse til den lette side. Overall set, så er der dog tale om en kraftig forbedring, som passer meget bedre til de dyrere TV-modeller. Fjernbetjeningen kan dog ikke købes i løsvægt og kan i øvrigt ikke parres via Bluetooth med tidligere modeller.

Tv-kanaler, optagelse & lyd
TV-interfacet er en del Sonys eget brugerinterface og sammen med de øvrige ændringer, så er der også et par tweaks til dette om end de er subtile. Man kan nu få adgang til EPG’en ved at åbne bundmenuen med TV-knappen, så hvis man scroller nedad, så vil man til sidst dumpe ind i EPG’en, som samtidigt er blevet udvidet med flere kanaler i oversigten. 

Der er adgang til optagefunktion, men ikke timeshift, som på Philips’ modeller. PIP kan heller ikke bruges med 2 TV-kanaler samtidigt. Kanalskift er ikke blevet hurtigere med indtoget af en ny Android-processor eller X1 Ultimate-chippen, så forvent en forsinkelse i kanalskift på et par sekunder eller 5, men til gengæld så er EPG’en hurtigere at navigere i end på sidste års modeller. 




På lydsiden har Sony tilføjet to ekstra tweetere øverst i skærmens sider, som giver en ekstra dimension til lyden. Det er tiltænkt at give indtrykket af, at  lyden kommer mere “direkte fra billedet", men da lydstystemet kun er 2x10 W, så er der ikke tale om separate Atmos-kanaler. Effekten er helt klart hørbar, men da skærmens lyd i forvejen er lidt skinger i det, så gavner det ikke vanvittigt meget, at man tilføjer mere lyd i de høje toner. Der mangler fylde og bund i lydbilledet på XG95, hvilket vi allerede havde på fornemmelsen efter demonstrationen på CES. 

Da XG95 er Atmos kompatibel, så kan der hives Atmos-lyd ud via enten apps (pt. primært Netflix) eller du kan sende lyden gennem TV fra din UHD-afspiller til et anlæg og stadig beholde den ukomprimerede Dolby Atmos lyd via eARC-kompatibiliteten. Vi testede videresendelse af Atmos lyd via en Sony ST5000 Atmos soundbar, og kunne konstatere, at ja, Atmos lyd sendes videre, men samtidigt så var der ret mange episoder, hvor lyden ikke nåede igennem hvis lydsporet var Atmos. Så måtte man midlertidig skifte mellem de indbyggede højttalere og ekstern lyd, hvorefter Atmos-lydsporet igen blev afspillet. Med DD5.1 lyd var der ingen problemer. Dette var tilfældet hvad enten lyden kom fra Netflix eller fra en ekstern afspiller med Atmos lydspor. Vi har ikke flere enheder med eARC til at krydstjekke, så vi kan ikke konkludere om problemet ligger i TV eller soundbar – eller begge.

 Læs mere om HDMI 2.1 standarden

Selvom XG95 har eARC, så har Sony ikke implementeret HDMI 2.1 kompatibilitet i TV’et og ingen af de øvrige features tilbudt i HDMI 2.1 er tilføjet. 



Kalibrering
Hvis vi starter i de menuer, som almindelige dødelige vil have adgang til, så er der et hav af profiler at vælge imellem, men de fleste er forholdsvis dårlige målt i forhold til referencen. Lidt morsomt, så er det “Grafik"-profilen, som ser bedst ud pr. default, men man kommer også relativt nemt i mål med “Personlig"-profilen når man først har lavet et par justeringer på 2-trins hvidbalancen. Der er vanen tro lidt afvigelser i den røde primærfarve, men ikke noget voldsomt.

 Øvrige billedprofiler
Tryk på profilen for at se målekurve
Standard
Vivid
Game
Movie
Foto
Grafik
Med XG95 er det første gang vi har haft mulighed for at teste AutoCal via CalMan på et Sony TV, hvilket foregår automatisk, men via TV’ets egne menuer (DDC) modsat LG’s version, som foregår på et dybere niveau udenom bruger-indstillingerne. Forbindelsen til AutoCal sker via en Android App, som sørger for forbindelsen mellem TV og software, men desværre er der ingen smarte features i app’en som kan overflødiggøre en dyr mønstergenerator, ligesom LG og Panasonic har indført i år. 

Når TV’et kalibreres via AutoCal (se billede til højre), så får man adgang til 2 ekstra profiler under “Personlig"-profilen, som man kan indstille hver for sig (eks. dag og nat). Da Sony har tilføjet mulighed for justering af CMS, dvs. primær- og sekundær-farver, så kan der også rettes op på småfejl i håndteringen af farverummet. Alle Sonys justeringer tager udgangspunkt i Rec.709-farverummet med et D65 hvidpunkt og en gamma på 2.2 (hvilket er ironisk da deres TV pr. default er indstillet til gamma 2.4). AutoCal justerer på farver via 10-punkt justeringen, som automatisk gælder for alle profiler, som bruger samme farverum. 

Desværre så justerer AutoCal ikke på gamma-indstillingen, så man skal selv huske at skrue den op på 2.2 når den er færdig, for den hopper tilbage på 2.4. Ikke særlig elegant en implementering i min mening. 

Hos Sony kalibrerer man ikke HDR-profilerne. Alting baseres på SDR-kalibrering i gamma 2.2, hvor TV’et så blot konverterer justeringerne til HDR selv. Heldigvis går det ganske fornuftigt for du har ikke nogen mulighed for at justere på noget selv med mindre du også vil have disse ændringer til at slå igennem på SDR-indholdet også. Sådan har det været hos Sony hele tiden, men virker en smule snørklet når man hos eksempelvis LG har givet så mange muligheder for fintuning af billedet i alle TV’ets profiler.

Jeg synes det giver fin mening at få foretaget en kalibrering via AutoCal på XG95, men vær OBS på, at dette ikke er hvad der foretages hvis du får det kalibreret i butikskæderne.

XG95 byder også på den såkaldte “Netflix calibrated"-indstilling, som er tilgængelig i Netflix (og ikke andre steder), men jeg ville anbefale, at man benytter TV’ets profiler og sørger for at få en af dem kalibreret rigtigt i stedet.


 Før kalibrering (Personlig)
 Efter kalibrering (Personlig)
 Efter kalibrering (AutoCal)
 HDR
 DCI-P3/Rec.2020


Målinger
Vores "måling"-afsnit omhandler alle de ting vi går og måler på TV’ene samlet ét sted frem for at ligge i de enkelte afsnit. Vi henviser til vores artikel omkring bl.a. målemetoder her for en gennemgang af hvordan vi måler under testen.

 Sammenlign med de seneste 8 anmeldte TV
		
 Sammenlign med de seneste 8 anmeldte TV (fold-ud)
		
 Sammenlign med de seneste 8 anmeldte TV (fold-ud)
		

Bemærk: Vi kalibrerer kun mod SDR, ikke HDR. Vi har under testen ikke benyttet os af lyssensoren, men ønsker du, at TV'et selv kompenserer for lyset i stuen, så kan dette aktiveres i menuen.





Billedkvalitet
Som nævnt i starten, så er XG95-modellen splittet i to typer paneler afhængigt af hvilken størrelse man køber: 55" og 65"-modellerne har et almindeligt VA-panel og 75"- og 85"-modellerne har fået tilføjet Sonys X-Wide Angle teknologi, som essentielt er et VA-panel, dog med et ekstra lag i sandwichen, som øger betragtningsvinklerne - se billedet til højre af pixelstrukturen, hvor det første billede viser selve pixels og andet billede er fokuseret på laget umiddelbart foran, som er X-Wide Angle laget. 

Da vi har 75"-modellen, så kan vi således ikke garantere, at vore oplevelser vil være gyldige for de mindre modeller, da X-Wide Angle teknologien får skærmen til at opføre sig en smule anderledes end VA-paneler normalt gør. 

Hvis vi ser på lysstyrken, så peaker XG95 på godt 1.000 nits, hvilket er lidt lavere end XF90. Som grafen viser, så daler peak-lysstyrken en smule jo mindre dækningsgraden af hvid gøres, hvilket skyldes, at den firkant vi måler på pludselig bliver mindre end én zone i baggrundsbelysningen, hvorfor skærmen begynder at skrue lidt ned for lyset for ikke at skabe for kraftige halos. Antallet af zoner i skærmen er relativ begrænset, hvor vi tæller 5 horisontalt og 12 vertikalt, hvilket et identisk med XF90-modellen. 

I princippet er det ikke et problem, at lysstyrken ikke er højere, da 1.000 nits er fint til de fleste situationer, men der er et godt stykke vej op til Samsungs Q900-monster. Vi må se hvad Sonys 8K-model kan præstere. Samtidigt med, at lysstyrken stiger, så øges lysstyrken på den sorte farve naturligvis også, og her afsløres ulempen ved det ekstra filter, som Sony har puttet i VA-panelet, for vi måler et sortniveau på 0,25 nits under HDR-afvikling (målt på et ANSI-mønster, som ikke tillader den lokale lysstyring at dæmpe lyset). Det er ikke helt så dårligt som IPS-panelerne, men heller ikke lige så godt som VA-panelerne uden X-Wide Angle. Så i kategorien “sortniveau", så falder X-Wide Angle-panelerne således ca. midtvejs mellem IPS- og VA-panelerne. Som videoen herunder viser, så vil lysende objekter på en mørk baggrund give ret tydelige glorier både set fra siden og forfra. Her klarer VA-panelerne (og naturligvis OLED) sig bedre.




Styringen af zonerne er god og der er ikke samme forsinkelse i reaktionstid, som vi ser på Samsungs Q-modeller fra 2018, men selv en god zonestyring kan ikke helt redde TV’et fra at skabe glorier i de sorte bjælker i film eller i at skabe plamager med mere udvaskede farver omkring helt lyse objekter. Effekten af glorier kan reduceres under SDR-afvikling ved at justere på hvor kraftigt lyset må styres op og ned (Lokal Nedtoning).




Nu vi alligevel har fat i X-Wide Angle, så lad os med det samme se på den primære årsag til, at man vil implementere teknologien, nemlig betragtningsvinklerne. Med VA-paneler lider man normalvis under, at betragtningsvinklerne er ret snævre og at man derfor meget hurtigt får udvasket farver og mister kontrast.

Det er især blevet et problem, at kontrasten daler når man taler om HDR, da glorier omkring lyse objekter bliver meget mere synlige, når man ser på TV’et fra siden. X-Wide Angle panelerne øger betragtningsvinklerne så man kan opretholde bedre farvegengivelse når siddepositionen flyttes ud til siden, men vi er ikke på niveau med IPS-panelerne endnu. Igen så falder panelet midt mellem VA og IPS. Da sortniveauet ikke er prangende, så vil man heller ikke rigtig høste nogen gevinst ved bredere betragtningsvinkler i relation til blooming, da fænomenet ganske enkelt er mere tydeligt i almindelighed. 




Nu hvor lysstyrken ikke er i nærheden af dét vi så på Q900 fra Samsung, så er effektforbruget det heller ikke. For en 75" skærm er et peakforbrug omkring 300 W ikke vanvittigt, når Q900 i samme størrelse lå på 500 W, men man får så heller ikke øjnene skudt ud. 

XG95 er forsynet med Sonys X1 Ultimate chip, ligesom AF9, og billedbehandlingen er da også i vanlig høj kvalitet hvad enten man ser lav- eller højopløst materiale. Der er ingen nævneværdig banding at spotte på gradienter med hjælp fra Sonys "Smooth Gradation", men algoritmen redder ikke de helt grelle posterizatios-striber du måske har set i hårdt komprimeret materiale fra eksempelvis HBO. Kast skylden på indholdsudbyderne og ikke TV’et. 




Af HDR-understøttelse finder vi nu også Dolby Vision, som manglede ved lancering af XF90, så de dynamiske metadata er på plads. Ved Dolby Vision foretrækker vi stadig at slå “Smooth gradation" fra, da det gør billedet blødere end ved HDR10- og SD- indhold. 

Som på XF90 har man på XG95 adgang til Sonys X-Motion Clarity, som forbedrer bevægelse vha en kombination af indsættelse af kunstige billeder og dynamisk blinken med baggrundsbelysningen, hvilket er særdeles effektivt til at skabe et skarpt billede under bevægelse, uden at introducere for mange artefakter i billedet. Det er pt stadig vores foretrukne algoritme til håndtering af bevægelse, hvis man vil aktivere denne type systemer. Alternativet er naturligvis blot at se indholdet, som det var tiltænkt, med den mængde slør og hakken det måtte medføre. X-motion clarity påvirker ikke lysoutput i nogen nævneværdig grad, så den umiddelbare anbefaling ville være at aktivere det pr default, som angivet i indstillings-tabellen tidligere. 




Homogeniteten af lysfordelingen på skærmen er især vigtig når vi har med en skærm med dårligt sortniveau at gøre, da enhver form for dirty screen vil være meget mere synlig i de mørke nuancer. Heldigvis klarer XG95 sig ganske glimrende og har en fortrinlig homogenitet på en ensfarvet baggrund. Der er en smule mørke skygger i hjørnerne af skærmen, men ikke noget kritisk.


 Zonestyring (4 s)
 2 IRE
 60 IRE


Et af de steder, hvor man også kan se opgraderingen på processor-siden er ved input-lag, hvor Sony har reduceret lag i især 1080p-opløsningen, hvilket vil komme folk med “ældre" spilkonsoller til gode. I spilprofilen er vi nu under 22 ms hvad enten input er 1080p eller 4K og hvad enten HDR er aktiv eller ej og det er en forbedring ift. AF9-modellen med samme processor. 

 Se hvordan andre TV klarer sig i oversigten over bedste TV til spilkonsol

Ligesom AF9 har XG95 nu fået understøttelse af fuld båndbredde på alle HDMI-porte, så kan man nu også have mere end 2 enheder med et output på 4K HDR i 60 Hz tilsluttet samtidigt.  

 Læs også: OLED vs. LCD


Konklusion
XG95 bliver Sonys flagskib i 4K LCD-segmentet og skubber den ellers nyligt ankomne ZF9 ud af markedet. XG95 bliver da eneste 4K-model med Sonys X-Wide Angle teknologi, men man skal helt op i enten 75" eller 85" for at få fat på det. Som testen viser, så lander denne type panel et sted mellem VA og IPS med de fordele og ulemper man måtte forvente, hvilket kan tolkes som enten “det bedste fra begge teknologier", men også som “det værste fra begge teknologier". Så man får i 75"-modellen bedre betragtningsvinkler end VA, men også dårligere sortniveau og mere synlige glorier omkring lyse objekter.

Billedmæssigt byder XG95 på autokalibrering via CalMan-softwaren, zonestyring (dog relativt få), Dolby Vision og Sonys roste billedkvalitet, som også byder på X-Motion Clarity til bedre håndtering af bevægelse. 

Annonce:
Annonce:
XG95 kommer med Sonys nyeste version af deres eget interface, samt nyeste build af Android Oreo 8. Vi har endnu ikke fået AirPlay 2 eller Homekit, og Sony har ikke en dato for hvornår vi kan forvente denne tilføjelse. Indtil da må man nøjes med Chromecast.

Af andre nyheder, så er XG95 forsynet med et ekstra sæt tweetere, som sidder placeret lidt over midten af skærmen bagpå og højner oplevelsen af, at lyden kommer ud af selve billedet og ikke blot skydes ud af bunden. TV’et understøtter Dolby Atmos og med eARC ombord, så kan et ukomprimeret Atmos- eller DTS:X lydspor sendes gennem TV’et og videre til et anlæg eller soundbar. 

Vi har også endelig (!) fået en opdateret version af Sonys fjernbetjening, som er en mærkbar evolution (men ikke en revolution) af deres tidligere modeller. 

Sony har valgt at lade XF90-modellen blive på markedet for nu, så XG95 lander med nogle specifikationer, som på billedsiden er meget identiske med XF90, dog med en nyere processor til både Android og billedmotoren. Målt på ren billedkvalitet, så kan det være svært at retfærdiggøre merprisen, så ligesom med AF9, så skal man værdsætte de øvrige forskelle, som XG95 tilbyder for at vælge dén frem for den noget billigere XF90. Havde Sony visket tavlen ren og udskiftet hele modelprogrammet, så var vilkårene nogle lidt andre, men med den nuværende udmelding omkring 2019-lineup, så må købsanbefalingen stadig gå på, at se på XF90 hvis man vil have mest value-for-money.


 
Pris og forhandler:
 
Fremragende HD og 4K
Bredere betragningsvinkler (>=75")
God bevægelsesgengivelse & lavere input-lag
Atmos lydsupport
Forbedret Android performance
Forbedret fjernbetjening
Sortniveau
Få lyszoner ift. at det er en topmodel
X-Wide Angle kun på 75" og 85"
 Deltag i forumdebatten