Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonTv-branche i fælles front mod DR forud for streaming - FlatpanelsDK

Tv-branche i fælles front mod DR forud for streaming

|

DR er på vildspor. Det mener den kommercielle danske tv-branche med TDC/YouSee i front, efter DR har fremlagt planerne for at lancere en streamingtjeneste. DR bør i stedet samarbejde, mener branchen, som siger, at der er 1 milliard kroner på spil om året i streamingkategorien.

Opdatering: DR TV streamingtjenesten er nu officielt lanceret. Læs alt om DR TV her

”DR bør samarbejde med os”

De danske tv-udbydere har gennem BFE skabt fælles front mod DR’s nye streamingtjeneste, som går i luften til juni. De mener, at DR vil skævvride konkurrencen og presse de private tv-udbydere ud, hvis DR begynder at tilbyde f.eks. amerikansk indhold på streamingtjenesten. Det vil man ikke kunne konkurrere med, mener TDC.

- ”Vi kan stå med en mediekategori på over 1 mia. kr., hvis vi antager, at halvdelen af husstandene, 1,3 mio., betaler 80 kr. per måned. Men det forudsætter, at DR ikke undergraver forretningen - og dernæst at vi er dygtige til at konkurrere med dem, der trækker alle indtægter ud af landet”, sagde Ulf Lund, TDC mediedirektør til MediaWatch, hvor han også langer ud efter Netflix.

Fra 2018 er der 1 milliard kroner på spil om året i streaming-kategorien
DR har ellers allerede meldt ud, at de ikke vil tilbyde amerikanske tv-serier og film og har senest sagt, at de danske tv-udbydere får adgang til DR NU via en app, som kan tilbydes til kunderne. Alligevel er tv-branchen ikke komfortable med at f.eks. engelsk og andet udenlandsk indhold tilbydes gennem DR NU, og takker desuden nej til DR’s app og teknologi. De vil have DR’s indhold.

- ”DR's egenproduktioner skal selvfølgelig kunne streames. Men hvis DR også bruger licenskroner på rettigheder til at streame udenlandske film og tv-serier, bliver det umuligt for de kommercielle konkurrenter at tage penge for den samme type indhold. Ønsker politikerne sig en tv-fremtid, der ender med kun at være »DR mod Netflix«, eller vil de skabe en meget bredere funderet modvægt imod »den transatlantiske tsunami«?”, siger Ulf Lund til DIGImail.

Klaus Høeg Hagensen, adm. direktør i Stofa, foreslår, at DR fokuserer på at producere det danske indhold og lader tv-udbyderne distribuere det – hvilket potentielt kan føre til en betydelig meromkostning for forbrugeren, hvis medielicensen ikke samtidig reduceres.

- ”Det er mig en gåde, hvorfor DR skal bruge licensmidler på at være distributør. Public service handler om at sørge for at producere indhold, som danskerne gerne vil se og som er en del af vores fælles, kulturelle forståelse” siger han til DIGImail.

BFE og tv-branchen foreslår, at DR i stedet samarbejder med de kommercielle tv-udbydere og fokuserer på at producere dansk indhold frem for at konkurrere som distributør. Debatten er på programmet hos politikerne i forbindelse med forårets medielicensforhandlinger.

- Kilde: DIGImail & Mediawatch

Flere anmeldelser

Test: 98" TCL C805 (MQLED80)

01 Mar 2024 |

Test: Panasonic MZ2000 (MLA OLED)

23 Feb 2024 |

Test: Sony A95L (QD-OLED)

21 Dec 2023 |

Test: Apple HomePod (2nd Gen) som TV-højttalere

07 Sep 2023 |