Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reason5 dage med fokus på film - FlatpanelsDK

5 dage med fokus på film

06 Jul 2020 | Rasmus Larsen |

Flatpanels sætter i denne uge fokus på film. iTunes-listen har fået data om ægte/falsk 4K, IMDb-karakter mm. I de kommende dage følger UHD Blu-ray, Rakuten, Microsoft og Google.

Fokus på film

Mens streamingtjenester vinder indpas, skændes biografer og Hollywood-studier om eksklusivperioder. Seerne har grundet coronavirus for første gang i filmens over 100 år lange historie set store film blive udgivet som PVOD, altså premiere i stuen. Vi har allerede sat spot på biografer versus streaming og i denne uge sætter vi fokus på film i hjemmet. Det sker med lancering af oversigter over 4K-film på de største filmtjenester. Foruden information om 4K/HDR vil listerne indeholde data om ægte/falsk 4K (se tabel nedenfor), IMDb-karakter, filmcover, genre og udgivelsesår. Der vil være filtre, så du kan filtrere på disse parametre. Der henvises desuden til danske priser.
  • Mandag: 4K-film på Apple iTunes
  • Tirsdag: 4K-film på UHD Blu-ray
  • Onsdag: 4K-film på Rakuten og hvorfor gamle film kan genudgives i 4K HDR
  • Torsdag: 4K-film på Google Play Film og 4K-film på Microsoft Store (Xbox)
  • Fredag: Flatpanels introducerer 4K-databasen og Filmen er hurtigere færdig på danske streaming-tjenester og Guide: Bedste tjenester til filmleje & filmkøb Foruden oversigterne tager vi andre filmrelaterede emner op i løbet af ugen.

    Om ægte/falsk 4K

    DI står for Digital Intermediate. Begrebet anvendes i dag til at beskrive den proces, hvor filmen redigeres, farvekorrigeres, får effekter mv. forud for udgivelse på et digitalt format, som seere kan afspille i hjemmet. Filmoptagelser kan være i alt fra SD til 8K (eller endnu højere), men DI-processen foretages dog typisk i 2K eller 4K-opløsning. Det er det som til tider kaldes 'real 4K' og 'fake 4K'. Redigeres en film i 2K DI, vil den i studiet afslutningsvis blive opskaleret til 4K, hvilket ikke giver den højere detaljegrad, som 4K-formatet kan tilbyde. Der er naturligvis også andre faktorer, som spiller ind i, hvor god billedkvalitet en given film har. Computergenererede special effects vil typisk blive renderet i lavere opløsning end 4K, selvom filmen optages og redigeres som 4K DI. Vi angiver dette i listerne med disse labels: 2K DI 4K DI Data om DI-format kommer fra filmstudierne og distributørerne via IMDb.com samt via studiernes egne lister.
    Flatpanels
  • Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

    Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

    Flere nyheder

    Nye EU-regler tvinger producenten til at reparere efter garantien

    24 Apr 2024 |

    Sonys gratis-kanaler med reklamer klar på LG TV i Danmark

    24 Apr 2024 |

    Max-rabatkunder beholder 4K lidt længere

    24 Apr 2024 |

    SkyShowtime er i dag blevet både billigere og dyrere

    23 Apr 2024 |

    Meta åbner Horizon OS for andre headset-producenter

    23 Apr 2024 |

    Viaplay: Reklamepakke og ny indsats mod kontodeling til sommer

    23 Apr 2024 |