Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonAndroid 9, AirPlay 2 & HomeKit nu også klar til Sony AF9, AG9 OLED TV - FlatpanelsDK

Android 9, AirPlay 2 & HomeKit nu også klar til Sony AF9, AG9 OLED TV

30 Jan 2020 | Rasmus Larsen |

Sony startede udrulning af Android 9, Apple AirPlay 2, HomeKit og Dolby Atmos i slutningen af 2019. Nu er opdateringen også blevet klar til AF9 og AG9 OLED-serierne.

Ny software til Sony AF9 & AG9

Opdateringen udrulles i faser og LCD-modellerne stod først i køen. Den blev lovet klar til AF9 og AG9 OLED-serierne i "starten af 2020" og det er sket som lovet. Foruden Android 9 (Pie), som indeholder primært fejlrettelser, så byder opdateringen på Apple AirPlay 2 og HomeKit. AirPlay gør det muligt at sende video og musik fra en iOS- eller macOS-enhed trådløst til Sony-skærmen. HomeKit er Apples platform for det forbundne hjem, så Sony TV kan indgå her. Der er desuden kommet Dolby Atmos-understøttelse via de indbyggede højttalere. Atmos kan herudover sendes ud til en ekstern enhed via HDMI ARC. Endelig er der en række fejlrettelser og mindre ændringer.

Sony AF9 OLED

Den store opdatering var allerede gjort tilgængelig til en række LCD-modelserier fra 2018 og 2019-generationen. Selskabet har ikke annonceret planer om at frigive Android 9 og Apple-funktioner til tidligere modelserier. Hvis du endnu ikke ser opdateringen via den indbyggede funktion i TV'et, så kan den downloades manuelt til en USB-nøgle fra Sonys supportside. Opdateringen til Sony AG9 findes her og til Sony AF9 her.

Sony opdatering - ændringer

Sony AF9 OLED (2018) De følgende nye funktioner, menuer og grænsefladeændringer vil blive lanceret efter opdatering til Android 9 Pie: - Understøtter Apple AirPlay/HomeKit - Integreret Dolby Atmos understøttelse via TV'ets indbyggede højttalere - Redesignede hurtige indstillinger og strømlinede indstillingsmenuer - Jævnere overgang til kanallisten og fuld TV Guide - Forbedrede indstillinger til IR-blaster (kun kompatible IR-blaster-modeller) - Omkonfigureret HDMI IN-driftsmenu - Forbedrede funktioner for optagelsestitelliste - Tilføjer menuen Genstart - Menuen Genstart vises på TV-skærmen ved at trykke på og holde tænd/sluk-knappen nede på TV'ets fjernbetjening i et par sekunder - Menuen input kan nu tilpasses - Video-/album-/musik-apps kombineret i medieafspillerappen - Understøtter formatet HEVC 100/120 Hz til USB-videoafspilning - Opdaterede ikoner på startskærmen - Åbn en lille skærm til visning for at fortsætte med at se TV, mens du tilgår programguiden - Ekstra indbygget mikrofonfunktionalitet - Belysnings-LED illustrerer, når "Ok Google"-registrering er aktiveret i den indbyggede mikrofon, når TV'et er tændt og i standbytilstand - Tilføjelse af Pass-Through-tilstand: Pass-Through-tilstand kan udsende komprimeret lyd til lydsystemer og soundbars - Valgmuligheden Foretrukne Satellitkanaler viser udbyderes navne - De følgende funktioner vil også blive forbedret eller løst efter opdateringen: Forbedrer TV'ets stabilitet og ydelse - Løser problemer med afspilning af Netflix ultra-high-definition (UHD) 4K eller Dolby Vision, når det er tilsluttet A2DP Bluetooth-hovedtelefoner - Løser lydproblemer under afspilning af specifikke lydformater via ARC og forbedrer den generelle kompatibilitet med visse ARC-enheder Den følgende funktion vil ikke længere være understøttet: - Funktionen fast tekst-tv fjernet: (Hold tekst)-funktionen, som blev udført ved at trykke på knappen (INPUT) på fjernbetjeningen, mens tekst-tv vises, er blevet fjernet.

Sony AG9 OLED (2019) De følgende nye funktioner, menuer og grænsefladeændringer vil blive lanceret efter opdatering til Android 9 Pie: - Understøtter Apple AirPlay/HomeKit - Integreret Dolby Atmos understøttelse via TV'ets indbyggede højttalere - Redesignede hurtige indstillinger og strømlinede indstillingsmenuer - Betjen af dit kabel- /satellitboks med den TV'ets medfølgende fjernbetjening (bemærk: Kun i Frankrig, Polen, Italien og Spanien) - Tilføjer menuen Genstart - Menuen Genstart vises på TV-skærmen ved at trykke på og holde tænd/sluk-knappen nede på TV'ets fjernbetjening i et par sekunder - Menuen input kan nu tilpasses - Åbn en lille skærm til visning for at fortsætte med at se TV, mens du tilgår programguiden - Belysnings-LED illustrerer, når "Ok Google"-registrering er aktiveret i den indbyggede mikrofon, når TV'et er tændt og i standbytilstand (undtagen XG85/XG87) - Tilføjelse af Pass-Through-tilstand: Pass-Through-tilstand kan udsende komprimeret lyd til lydsystemer og soundbars - Valgmuligheden Foretrukne Satellitkanaler viser udbyderes navne De følgende funktioner vil også blive forbedret eller løst efter opdateringen: - Forbedrer brugeroplevelsen under betjening af Google Assistant - Forbedrer TV'ets stabilitet og ydelse - Løser problemer med afspilning af Netflix ultra-high-definition (UHD) 4K eller Dolby Vision, når det er tilsluttet A2DP Bluetooth-hovedtelefoner - Løser lydproblemer under afspilning af specifikke lydformater via ARC og forbedrer den generelle kompatibilitet med visse ARC-enheder

TV-databasen: Sony AG9 og AF9

- Kilde: Sony (2)

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

SkyShowtime er i dag blevet både billigere og dyrere

23 Apr 2024 |

Meta åbner Horizon OS for andre headset-producenter

23 Apr 2024 |

Viaplay: Reklamepakke og ny indsats mod kontodeling til sommer

23 Apr 2024 |

Apple tæt på globale rettigheder til FIFAs nye fodbold-VM for klubber

23 Apr 2024 |

Sportsanalytiker: Usikkert om Europa League gør en forskel for Disney+

22 Apr 2024 |

Ny type OLED går i masseproduktion i december 2024

22 Apr 2024 |