Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonDisney fjerner 'Fox' fra ikonisk 20th Century Fox filmstudie - FlatpanelsDK

Disney fjerner 'Fox' fra ikonisk 20th Century Fox filmstudie

20 Jan 2020 | Rasmus Larsen |

Disney har besluttet at fjerne 'Fox' fra navnet på det ikoniske og årtier gamle filmstudie 20th Century Fox, ifølge Variety. Det sker efter opkøbet af 21st Century Fox sidste år.

20th Century Fox

20th Century Fox blev dannet som resultat af sammenlægningen af Twentieth Century Pictures og Fox Film Corporation i 30'erne. Det ikoniske filmstudie har skabt eller distribueret klassikere som Alene Hjemme, Die Hard, Alien, Avatar, Titanic og Star Wars. Disney opkøbte moderselskabet 21st Century Fox i marts 2019 og valgte med det samme at opsige en række hovedpersoner, bl.a. direktører med ansvar for tekniske beslutninger, herunder beslutningen om at vælge HDR10+ fremfor Dolby Vision.

20th Century Fox

Disney har nu besluttet af fjerne 'Fox' fra 20th Century Fox, som bliver omdøbt til 20th Century Studios. Det ikoniske logo vil blive opdateret. Det står dog ikke klart, om Disney vil modificere logoet på nuværende digitale udgivelser eller udelukkende kommende titler. Variety skriver, at filmen Call of the Wild bliver en af de første titler udgivet under det nye banner. Fox Searchlight Pictures omdøbes til Searchlight Pictures. Fox Corp vil fortsat eje Fox News, der ikke var en del af Disneys opkøb. Nogle af de film og tv-serier, som blev skabt under Fox-æraen, herunder The Simpsons og Avatar, kan allerede streames på Disney+. Titler som har PG13 klassificering - uegnet til børn under 13 - vil blive forbeholdt streamingtjenesten Hulu, som Disney ny ejer og senere lancerer internationalt. - Kilde: Variety

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Oversigt: Samsung 2024 TV-skærme

28 Mar 2024 |

Læk: Ny hvid Xbox Series X dropper UHD Blu-ray drevet

28 Mar 2024 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Disney+ i april

28 Mar 2024 |

Sony søsætter satsning på gratis-kanaler med reklamer i Danmark

28 Mar 2024 |

Philips Hue får dybere integration med Samsung TV

27 Mar 2024 |

Amazon Prime Video skal sende Premier League hver lørdag i Danmark

27 Mar 2024 |