Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonNy Samsung Q800T soundbar spiller i symfoni med 2020 TV - FlatpanelsDK

Ny Samsung Q800T soundbar spiller i symfoni med 2020 TV

13 Jan 2020 | Rasmus Larsen |

Den kommende HQ-Q800T soundbar spiller i "Q Symphony" med et 2020 Samsung TV for at udvide lydbilledet. Selskabet har også S- og T-serier af soundbarer på vej.

Samsung 2020-soundbarer

Samsung løftede ikke sløret for nye topmodeller af soundbarer på CES 2020 - Q950T og Q9500T forventes afsløret senere på året - men selskabet præsenterede den nye HQ-Q800T soundbar, som er den første med 'Q Symphony' teknologi. - "Samsung’s revolutionary Q-Symphony feature harnesses the power of 2020 QLED 8K TVs and the HQ-Q800T soundbar – combining the former’s built-in speakers with the latter’s impressive audio capabilities – to deliver a truly immersive and powerful sound experience," lød det.

Samsung HQ-Q800T soundbar

Med andre ord vil det være muligt at forbinde Q800T soundbaren til et Samsung 2020 TV via HDMI og derved bruge højttalerne i TV'et i kombination med soundbaren. Det kan skabe et mere fyldigt lydbillede, ifølge Samsung. Selskabet siger desuden, at systemet sammen med en high-end soundbar vil kunne levere en endnu mere effektfuld oplevelse. 'Q Symphony' funktionen virker ikke med tidligere Samsung TV. Det kan være relateret til lydsynkronisering eller blot være en salgsmæssig beslutning. Hvis du bruger f.eks. en Apple TV-boks, kan du udsende TV-lyd simultant til et TV og en soundbar (via HDMI eller trådløst med AirPlay 2), og synkronisere lyden vha. en indbygget kalibreringsfunktion. Apples system er dog begrænset til stereo.

Samsung HQ-Q800T soundbar

Samsungs HQ-Q800T soundbar er et 3.1.2-kanals system med trådløs subwoofer. Den understøtter Dolby Atmos og DTS:X. Den anvender også Samsungs Acoustic Beam 2.0 teknologi til at imitere retningsbestemt lyd. Vi har endnu ikke haft mulighed til at lytte til soundbaren, men disse typer systemer kan typisk ikke matche dedikerede højttalerenheder. - "While music is playing, the Q800T will also transform the TV into a visual experience with a SoundWall feature that identifies and analyzes the genre, tempo and mood of the music to create visual graphics to display on the TV screen," tilføjer Samsung.

S og T-serier af soundbarer

Samsung vil senere introducere HQ-Q70T og HQ-Q60T soundbarer samt nye S- og T-serier af soundbarer. S-serien, herunder en 4.0-kanals S60 med front- og sidevendte enheder, vil blive positioneret som en mellemklasse soundbar optimeret til musik, mens T-serien vil være prisvenlige soundbarer. Yderligere detaljer samt priser afsløres først senere.

Samsung HQ-Q800T soundbar




Flere nyheder

Sharp 8K TV

Sharp vil lancere 4K OLED efter svigtende salg af 8K LCD

28 Jan 2020 | Rasmus Larsen |
Blankmedieordning

Copydan kræver 600 mio. i erstatning for manglende blankmedie-afgifter

28 Jan 2020 | Rasmus Larsen |
Philips 2020 OLED

Første indtryk: Philips 2020 OLED og LCD TV

27 Jan 2020 | Rasmus Larsen |
LG C8 OLED

Mest populære TV-skærme i 2019, ifølge PriceRunner

24 Jan 2020 | Rasmus Larsen |
Apple TV+

Apple TV+ mere udbredt end Disney+ i USA, hævder analyse

24 Jan 2020 | Rasmus Larsen |
Netflix

Netflix's vilde vækst fortsatte i Apple TV+, Disney+ lanceringskvartal

24 Jan 2020 | Rasmus Larsen |
TV i stuen

Danskerne så lidt mindre flow-tv og lidt mere streaming i 2019

23 Jan 2020 | Rasmus Larsen |
YouSee

YouSee efter Discovery-opgør: Alle kanaler skal være valgfri

23 Jan 2020 | Rasmus Larsen |