Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonNyt Panasonic OLED-flagskib HZ2000 har Dolby Vision IQ, Filmmaker Mode - FlatpanelsDK

Nyt Panasonic OLED-flagskib HZ2000 har Dolby Vision IQ, Filmmaker Mode

07 Jan 2020 | Rasmus Larsen |

På CES 2020 har Panasonic introduceret afløseren til sidste års GZ2000. Den nye HZ2000 har et modificeret OLED-panel med 4K, Filmmaker Mode, Dolby Vision IQ, Dolby Atmos mm.

Nyt Panasonic OLED-flagskib

Panasonic introducerede sidste år sit GZ2000 med et modificeret "professional edition" OLED-panel. Flatpanels tildelte skærmen vores Reference Award og med HZ2000 anvender Panasonic igen et modificeret panel. Ovenpå lægges ny funktionalitet. Det er lidt uklart om panelet i år byder på yderligere optimeringer. Indtil videre siger Panasonic blot, at deres "optimeret-i-Hollywood Master HDR OLED Professional Edition-panel leverer op til 20 procent ekstra maksimal lysstyrke i forhold til konventionelle OLED TV". Nye funktionalitet i 2020 dækker over Filmmaker Mode og Dolby Vision IQ. Panasonic var med i gruppen af lanceringspartnere, som hjalp med at introducere Filmmaker Mode på IFA 2019 i september. Ovenpå Filmmaker Mode har Panasonic lagt 'Intelligent Sensing', hvilket konkret betyder, at TV'et bruger indbyggede lyssensorer til at "dynamisk indstille billedet i forhold til lyset i omgivelserne".

Panasonic HZ2000

HZ2000 vil fortsat følge gældende billedstandarderne, lyder det. HZ2000 er "optimeret sammen med Hollywood-studier for at sikre, at farver og billedet matcher skabernes intentioner. Denne funktion sikrer, at seere kan nyde HDR-billedkvalitet på Hollywood-niveau i både mørke og oplyste miljøer". - "Når den er aktiveret så respekterer Filmmaker Mode billedfrekvens, billedformat, farver og kontrast i indholdet, samtidig med, at den slår støjreduktion og skarphedsforbedring fra. En række Hollywood-instruktører, herunder Christopher Nolan, Martin Scorsese, Patty Jenkins, Ryan Coogler, Paul Thomas Anderson og mange andre støtter op om initiativet," forklarer Panasonic.

Panasonic HZ2000

Hvad angår Dolby Vision IQ, så er det en forlængelse af Dolby Vision HDR-formatet. Med IQ kan skærmen automatisk og "på intelligent vis optimere billedkvalitetsoplevelsen for seeren uanset omgivelsernes lysforhold eller indholdets type". Med andre ord noget der tilsvarer Panasonics egen 'Intelligent Sensing', men udviklet af Dolby og forbeholdt Dolby Vision-indhold. - "Dolby is constantly thinking about how we can further improve consumer entertainment experiences and we are bringing these innovations to life through new innovations like Dolby Vision IQ, which will be available on Panasonic’s HZ2000 OLED TV," sagde Giles Baker, SVP, Consumer Entertainment Group, Dolby Labs. "Dolby Vision and Dolby Atmos are transformative experiences changing the way consumers enjoy entertainment, and now with Dolby Vision IQ, consumers can now harness the full potential of their TV."

HDR og Dolby Atmos - ingen HDMI 2.1

Panasonic lægger vægt på, at HZ2000 er det første TV som understøtter HDR10+, Dolby Vision, HLG Photo, Dolby Vision IQ og Filmmaker Mode i ét og samme TV. På den anden hånd så mangler HZ2000 tilsyneladende HDMI 2.1 porte og flere HDMI 2.1 funktioner, som kan findes i konkurrerende TV (opdatering: Panasonic siger, at HZ2000 understøtter eARC og ALLM). Vil et optimeret OLED-panel være noget til at få entusiasterne til at vende blikket mod Panasonic? Det finder vi ud af i løbet af året. LG skilter ligeledes med understøttelse af Dolby Vision IQ og Filmmaker Mode i år. HZ2000 er indstillet af Hollywood-kolorist Stefan Sonnenfeld, men til dem, som ønsker endnu mere præcis billedfremvisning, så har skærmen også udvidede kalibreringsmuligheder. Foruden eksisterende understøttelse af CalMAN PaternGen, så byder HZ2000 på isf- og Dolby-Vision-kalibrering. Selskabet har desuden tilføjet mulighed for at justere 0.5% og 1.3% signalniveau, så man mere præcist kan styre bl.a. de mørkeste gråtoner. Endelig kan brugere vælge at slå HDR tone-mapping fra, så TV'et i HDR-højlys klipper detaljer - såkaldt hard clipping.

Panasonic HZ2000

I HZ2000 er der indbygget et højttalersystem med loftvendte enheder til Dolby Atmos. Et lignende system fandtes i sidste års GZ2000, men det er nu blevet udvidet, så det leverer mere omsluttende lyd, ifølge Panasonic. Højttalerne er blevet optimeret af Technics og det er blevet døbt 360° Soundscape Pro. Og med HCX Pro, sin "mest avancerede processor nogensinde", tror Panasonic på, at de med HZ2000 har "skabt nogle af det mest præcise og biograflignende billeder nogensinde set på et TV". - "The HZ2000 really expands the viewing environments in which viewers can enjoy true Hollywood picture quality. Thanks to Dolby Vision IQ and Filmmaker Mode with Panasonic’s unique Intelligent Sensing feature, viewers will still see all the details and colours that the creators wanted them to see, even if they are watching in a well-lit room. Last year Panasonic expanded Hollywood-level picture quality down to core-range TV with Dolby Vision and HDR10+, this year we are taking that one step further by expanding Hollywood quality to more viewing environments too," sagde Yasushi Murayama, chef for produktstrategi, Panasonic Visual & Sound. Afslutningsvis siger Panasonic, at en opfrisket version af smart TV-platformen, My Home Screen, er indbygget. Platformen er nu i version 5.0. - "The new version delivers considerable usability improvements. For example, when certain VOD Icons are highlighted, thumbnails of featured titles from that provider are automatically displayed above and can be easily accessed. This works for Netflix and YouTube amongst others," sagde Panasonic. "The HZ2000 also works with Google Assistant and Amazon Alexa, allowing users to operate some key TV functions, just using their voice." Panasonic HZ2000 lanceres i 55 og 65 tommer senere på året. Priserne kendes endnu ikke. Det fulde Panasonic modelprogram for 2020 annonceres først efter CES.

Panasonic HZ2000 4K OLED - specifikationer

Picture 55 and 65-inch sizes Master HDR OLED Professional Edition 4K resolution HXC Pro video processor with dynamic LUT Picture tuned by Hollywood colorist Stefen Sonnenfeld HDR10, HDR10+, HLG, Dolby Vision, and HLG Photo Dolby Vision IQ Filmmaker Mode Intelligent Sensing feature Smart TV and other features My Home Screen 5.0 360° Soundscape Pro with up-firing units, tuned by Technics Dolby Atmos support CalMAN PatternGen and AutoCal support Google Assistant and Amazon Alexa support



Flere nyheder

Sharp 8K TV

Sharp vil lancere 4K OLED efter svigtende salg af 8K LCD

28 Jan 2020 | Rasmus Larsen |
Blankmedieordning

Copydan kræver 600 mio. i erstatning for manglende blankmedie-afgifter

28 Jan 2020 | Rasmus Larsen |
Philips 2020 OLED

Første indtryk: Philips 2020 OLED og LCD TV

27 Jan 2020 | Rasmus Larsen |
LG C8 OLED

Mest populære TV-skærme i 2019, ifølge PriceRunner

24 Jan 2020 | Rasmus Larsen |
Apple TV+

Apple TV+ mere udbredt end Disney+ i USA, hævder analyse

24 Jan 2020 | Rasmus Larsen |
Netflix

Netflix's vilde vækst fortsatte i Apple TV+, Disney+ lanceringskvartal

24 Jan 2020 | Rasmus Larsen |
TV i stuen

Danskerne så lidt mindre flow-tv og lidt mere streaming i 2019

23 Jan 2020 | Rasmus Larsen |
YouSee

YouSee efter Discovery-opgør: Alle kanaler skal være valgfri

23 Jan 2020 | Rasmus Larsen |