Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonYouSee åbner for kompensation efter Bland Selv-problemer - FlatpanelsDK

YouSee åbner for kompensation efter Bland Selv-problemer

03 Jan 2020 | Rasmus Larsen |

Siden årsskiftet har YouSee Bland Selv-kunder ikke kunnet vælge erstatninger for de 11 kanaler fra Discovery, som er udgået. Nu åbner YouSee for kompensation, ifølge Ritzau.

YouSee Bland Selv-problemer

YouSee har smidt Discovery på porten, men det er ikke gået helt planmæssigt. Siden nytår har kunder med Bland Selv ikke kunnet vælge erstatninger for de mange udgåede kanaler. - "2020 er ikke begyndt helt, som vi ønskede. På grund af en teknisk fejl er det i øjeblikket ikke muligt for dig, der har Bland Selv, at vælge tv-kanaler og streamingtjenester til og fra hverken via tv-boksen, i YouSee Tv & Film-appen eller på Mit YouSee. Siden 1. januar har vores eksperter arbejdet dag og nat på at løse problemet, men fejlen er meget kompleks, og vi er desværre ikke lykkedes med at løse den endnu. Vi undskylder mange gange," skriver selskabet i en meddelelse til kunderne. Dermed har kunderne et langt mindre tv-udbud end de betaler for og oven i postyret om den opsagte aftale med Discovery, skaber det stor utilfredshed blandt mange kunder, som bl.a. klager deres nød på sociale medier. - "Jeg forstår fuldt ud frustration over, at hvis man har et produkt, hvor man har en fleksibilitet bygget ind, at så forventer man med rette, at det kan man gøre hver eneste dag," siger Jacob Mortensen, direktør hos YouSee, til Ritzau.

YouSee Bland Selv nedbrud

Vil gøre det godt igen

Samtidig åbner YouSee-direktøren for kompensation for at "gøre det godt igen". Hvad dette kunne dække over, sætter han dog ikke ord på. - "Det har vi ikke kunnet levere på de seneste dage. Det er jeg ekstremt ked af. Vores kunder er gået glip af nogle oplevelser de her dage. Det kigger vi på, hvordan vi kan gøre godt igen," siger han til Ritzau. YouSee har omtrent 250.000 husstande tilknyttet Bland Selv-løsningen, som der er teknisk fejl på. Den direkte årsag til de tekniske problemer er, at Discovery-kanalerne er fjernet, bekræftes det. Visse kunder siger her til morgen og formiddag på YouSees Facebook-side, at problemet er løst på deres tv-boks, mens mange andre kunder fortsat oplever problemer. Selskabet tør ikke sætte dato på, hvornår de tekniske fejl med Bland Selv definitivt er løst. - Kilde: Ritzau via DR

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Meta åbner Horizon OS for andre headset-producenter

23 Apr 2024 |

Viaplay: Reklamepakke og ny indsats mod kontodeling til sommer

23 Apr 2024 |

Apple tæt på globale rettigheder til FIFAs nye fodbold-VM for klubber

23 Apr 2024 |

Sportsanalytiker: Usikkert om Europa League gør en forskel for Disney+

22 Apr 2024 |

Ny type OLED går i masseproduktion i december 2024

22 Apr 2024 |

Max afslører priser: Bliver dyrere uden reklamer

19 Apr 2024 |