Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonHBO Nordic: Mest sete serier i 2019 - og smugkig på 2020 - FlatpanelsDK

HBO Nordic: Mest sete serier i 2019 - og smugkig på 2020

12 Dec 2019 | Rasmus Larsen |

HBO Nordic har gjort status på 2019. Game of Thrones var den mest populære hos seerne, med Chernobyl på andenpladsen. En del af pladserne udgøres af tv-serier, som slet ikke er fra HBO.

HBO Nordic i 2019

HBO har i flere år været nærmest synonym med Game of Thrones, så det kommer næppe som en overraskelse, at ottende og sidste sæson topper listen over mest populære serie på HBO Nordic i 2019. - "2019 var året, der bragte os den allersidste sæson af Game of Thrones. Den episke ottende sæson blev den mest sete sæson nogensinde på HBO Nordic. Vi siger dog ikke endeligt farvel til George R.R. Martins fantasy-univers, eftersom en prequel til Game of Thrones med titlen House of the Dragon allerede er på tapetet," lyder det fra HBO. Det er vel nok mere overraskende, at adskillige andre tv-serier på top-10 listen slet ikke er produceret af HBO. Man har i stedet indkøbt senderettigheder for Norden. Den tredjemest populære tv-serie, The Handmaid's Tale og syvendemest populære, The Act, er begge produceret af Hulu, som nu ejes af Disney. Fjerdepladsens Vikings er produceret af History Channel, mens Billions er produceret af Showtime. Det er således noget af det indhold, som HBO Nordic potentielt står til at miste, når de andre aktører kommer buldrende i kommende år. Foruden Disney+, så har Disney planer om at lancere Hulu-tjenesten internationalt. Efterfølgeren til Vikings skal produceres af, og vises på, Netflix. Og streamingkvaliteten? Den er ikke blevet bedre og halter stadig langt efter flere af konkurrenterne.

Mest sete serier i 2019 på HBO Nordic:

1: Game of Thrones 2: Chernobyl 3: The Handmaid's Tale 4: Vikings 5: Big Little Lies 6: True Detective 7: The Act 8: Euphoria 9: Beforeigners 10: Billions 1. januar til og med 20. november 2019

Smugkig på 2020

Sammen med opgørelsen for 2019 giver HBO Nordic et smugkig på 2020, hvor der bl.a. kommer en miniserie instrueret af danske Susanne Bier samt første danske HBO-serie, Kamikaze. - "Blandt de nye serier i det kommende år kan nævnes serieversionen af Stephen King-bogen The Outsider, den nye HBO-komedieserie Avenue 5, den stjernespækkede miniserie The Undoing (instrueret af Susanne Bier), David Simons miniserie The Plot Againts America, retsalsdramaet Perry Mason og Lovecraft Country fra Jordan Peele og J.J. Abrams," skriver HBO. Der er også nye sæsoner i vente af flere populære tv-serier, inklusiv serier, som ikke er skabt af HBO. Det dækker bl.a. over Westworld, The Handmaid’s Tale, Euphoria, Succession, My Brilliant Friend, Killing Eve, Fargo, Curb Your Enthusiasm, Barry og Billions. - "Vi tilføjer også flere nordiske serier til listen af HBO Europe-lokalproduktioner; den svenske dramaserie, Björnstad, baseret på bestselleren af Fredrik Backman og instrueret af Peter Grönlund; det norske komediedrama, Utmark, skrevet af Kim Fupz Aakeson og instrueret af Dagur Kári; og ikke mindst den første danske HBO-serie, Kamikaze, skrevet af Johanne Algren, instrueret af Annette K. Olesen og baseret på Erlend Loes roman, Muleum," tilføjer HBO.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Oversigt: Samsung 2024 TV-skærme

28 Mar 2024 |

Læk: Ny hvid Xbox Series X dropper UHD Blu-ray drevet

28 Mar 2024 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Disney+ i april

28 Mar 2024 |

Sony søsætter satsning på gratis-kanaler med reklamer i Danmark

28 Mar 2024 |

Philips Hue får dybere integration med Samsung TV

27 Mar 2024 |

Amazon Prime Video skal sende Premier League hver lørdag i Danmark

27 Mar 2024 |