Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonNokia-logoet klistres nu på TV-skærme - FlatpanelsDK

Nokia-logoet klistres nu på TV-skærme

06 Dec 2019 | Rasmus Larsen |

Nokia har lidt en trist skæbne. Fra at være en af verdens førende indenfor forbrugerelektronik, er logoet nu blevet henvist til noget, som man klistrer på billige fladskærms-TV til vækstmarkeder.

Nokia Android TV

Produceret og distribueret af Flipkart - Indiens Amazon - og bygget på hyldekomponenter. Det nye TV har så godt som intet at gøre med det traditionsrige Nokia-brand. Ud over det licenserede logo, som er klistret på rammen. TV'et, som et blevet præsenteret af Flipkart, vil til at starte med blive solgt i Indien som et 55-tommer IPS LCD TV, der skilter med 4K-opløsning og HDR-support, herunder Dolby Vision. IPS LCD-teknologien vil naturligvis ikke kunne nærme sig noget, som minder om HDR-billedkvalitet, hvilket også understreger, hvor udvandede begreberne HDR og Dolby Vision efterhånden er.

Nokia TV

Det er et Android TV (Android 9) med adgang til Google Play-butikken og med indbygget Chromecast. Det har tre HDMI-indgange, WiFi og Bluetooth. Alt det essentielle, som man forventer fra et moderne TV. Selvom det er positivt at se nye spillere melde sig ind på TV-markedet for at udfordre mere etablerede producenter, så kan man godt blive lidt bekymret ved tanken om, at TV-markedet sætter samme kurs, som Android-baserede telefoner har taget. Disse TV er bygget fra standardmoduler og har alle de rigtige logoer klistret på boksen. Ganske få af disse logoer har dog nogen reel betydning tilbage. Fjerner man Nokia-logoet, så kunne dette TV lige så vel have været ethvert andet kinesisk-produceret TV, som lanceres udenfor Kina - eksempelvis den internationale version af OnePlus TV eller Xiaomi TV. Flipkart siger, at deres 55-tommer Nokia TV (55CAUHDN) lanceres i Indien den 10. december 2019. Her skal det koste 42000 indiske rupier, hvilket svarer til lidt under 4000 danske kroner.

Nokia TV

- Kilde: Flipkart

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Danske priser på 2024 Sony TV og lydprodukter

18 Apr 2024 |

YouTube vil blokere tredjeparts apps som SmartTube & NewPipe

18 Apr 2024 |

Eksklusivt første kig: Sonys nye 2024 miniLED LCD og OLED TV

17 Apr 2024 |

Sony vender blikket mod 4000 nits som næste skridt for HDR

17 Apr 2024 |

Første lyt: Sonys 2024 Bravia Theatre soundbarer, 360-lydsystem

17 Apr 2024 |

DR melder om succes med nyt DRTV-arkivtilbud

17 Apr 2024 |