Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonApple kårer årets bedste spil til Apple TV & Arcade - FlatpanelsDK

Apple kårer årets bedste spil til Apple TV & Arcade

03 Dec 2019 | Rasmus Larsen |

Apple TV tager skridt på vejen mod at blive en rigtig spilkonsol og efter Apples opfattelse er Sayonara Wild Hearts det bedste Arcade-spil, mens Wonder Boy: The Dragon’s Trap er årets Apple TV-spil.

Årets spil til Apple TV

Det amerikanske selskab har ambitioner om, at Apple TV - foruden en boks til streaming - skal være en spilkonsol. Særligt siden tvOS 13 er der sket store ryk med support af PlayStation- og Xbox-controllere samt lanceringen af spiltjenesten Arcade, der findes til Apple TV, Mac, iPad og iPhone. Hvert år kårer selskabet de bedste apps og spil i app-butikken. Det er en slags hyldest af egne partnere og egen succes. Spørger man hovedpersonen selv, så er Wonder Boy: The Dragon’s Trap årets spil til Apple TV, mens Sayonara Wild Hearts er årets spil på Arcade. Læs også: 3 danskudviklede spil på Arcade når "stort internationalt publikum" Flatpanels har ikke prøvet Wonder Boy: The Dragon’s Trap, men vi kan stå inde for Sayonara Wild Hearts, som vi ligeledes mener er det bedste spil på Arcade. Det er en flot visuel, god musikalsk og nærmest psykedelisk rejse igennem en piges drømme. Spillet kan varmt anbefales og bør spilles på den store skærm med ordentlig billede og lyd.

Apple Arcade på Apple TV

Nærmer sig Xbox og PlayStation

Sayonara Wild Hearts kunne lige så godt være udgivet til en klassisk spilkonsol. Og det er det da også. Spillet findes, foruden på Arcade, til PlayStation 4 og Nintendo Switch. Det er samtidig et af de spil, som understreger, at mobilchip-teknologi efterhånden er blevet moden nok til at muliggøre spilkonsoller - om end stadig med åbenlyse begrænsninger. Læs også: Apple TV har nu Arcade, PS4 / Xbox-controller support, multi-bruger mm. Apple TV 4K blev lanceret for over 2 år siden og med næste hardwareopgradering kan den lille boks meget vel matche - eller overgå - Xbox One S og PlayStation 4 på grafikmuskler, på trods af, at den trækker en brøkdel i strømforbrug. Vil Apple TV til den tid kunne rykke sig yderligere i retning mod spilkonsol? Det må tiden vise. Det er måske også værd at fremhæve Sky: Children of the Light, som er kåret til årets iPhone-spil. Det er udviklet af spilstudiet, som står bag Journey, der opnåede stor succes på PlayStation. Sky: Children of the Light udkommer senere til Apple TV.

Apple - Best of 2019

- iPhone Game of the Year: “Sky: Children of the Light” (thatgamecompany) - iPad Game of the Year: “Hyper Light Drifter” (Abylight S.L.) - Mac Game of the Year: “GRIS” (Devolver / Nomada Studio) - Apple TV Game of the Year: “Wonder Boy: The Dragon’s Trap” (DotEmu) - Apple Arcade Game of the Year: “Sayonara Wild Hearts” (Simogo)



Flere nyheder

Sharp 8K TV

Sharp vil lancere 4K OLED efter svigtende salg af 8K LCD

28 Jan 2020 | Rasmus Larsen |
Blankmedieordning

Copydan kræver 600 mio. i erstatning for manglende blankmedie-afgifter

28 Jan 2020 | Rasmus Larsen |
Philips 2020 OLED

Første indtryk: Philips 2020 OLED og LCD TV

27 Jan 2020 | Rasmus Larsen |
LG C8 OLED

Mest populære TV-skærme i 2019, ifølge PriceRunner

24 Jan 2020 | Rasmus Larsen |
Apple TV+

Apple TV+ mere udbredt end Disney+ i USA, hævder analyse

24 Jan 2020 | Rasmus Larsen |
Netflix

Netflix's vilde vækst fortsatte i Apple TV+, Disney+ lanceringskvartal

24 Jan 2020 | Rasmus Larsen |
TV i stuen

Danskerne så lidt mindre flow-tv og lidt mere streaming i 2019

23 Jan 2020 | Rasmus Larsen |
YouSee

YouSee efter Discovery-opgør: Alle kanaler skal være valgfri

23 Jan 2020 | Rasmus Larsen |