Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonTV2 Play lancerer ny, dyrere sportspakke i 2020 - FlatpanelsDK

TV2 Play lancerer ny, dyrere sportspakke i 2020

28 Nov 2019 | Rasmus Larsen |

TV2 Play lancerer efter nytår en ny sportspakke, som prismæssigt placerer sig ovenpå nuværende pakker. Dermed ryger TV2 Sport ud af 'hele pakken'. Kunder med gammel pakkepris vil opleve prisstigning.

TV2 Play får sportspakke

TV2 Play fastholder priserne på sine nuværende pakker - med eller uden reklamer. Dog rykkes sporten til en dyrere pakke, hvorfor nogle abonnenter nok med rette vil mene, at deres pakke bliver dyrere. TV2 Play har i dag Basispakken og 'Hele pakken' - med eller uden reklamer. 'Hele pakken' skifter navn til Favorit og så lanceres en ny Sport-pakke ovenpå. I sportspakken indgår den nuværende kanal TV2 Sport samt den nye, kommende kanal TV2 Sport X, der bl.a. skal sende La Liga og Serie A fodbold. Pakker og priser hos TV2 Play vil fra 2020 se således ud:
  • Basis med reklamer: 49 kr/md.
  • Basis uden reklamer: 79 kr/md.
  • Favorit med reklamer: 109 kr/md. (mister TV2 Sport)
  • Favorit uden reklamer: 139 kr/md. (mister TV2 Sport)
  • NY: Favorit + sport med reklamer: 149 kr/md.
  • NY: Favorit + sport uden reklamer: 179 kr/md. At købe en TV2-kanal enkeltvis på Play-tjenesten vil forsat koste 49 kr/md. To kanaler vil fortsat koste 79 kr/md. Der er på disse 6 måneders binding. Det oplyses ikke, om TV2 Sport X vil kunne købes i løsvægt.

    TV2 Play i 2020

    Prisstigning for visse kunder

    TV2 siger, at ændringerne skyldes, at der kommer mere underholdning med bl.a. reality-indhold fra hayu samt mere sport efter købet af Strive Sports fodboldrettigheder til La Liga, Serie A og MLS. Herudover vil nogle eksisterende kunder opleve, at deres pris stiger fra 59 eller 69 til de 79 kr/md. som er den aktuelle listepris. Det skyldes, at disse kunder har været på en gammel pakkepris, oplyser TV2. - "I forlængelse af ændringen af den nuværende ’Hele Pakken’ og introduktion af TV2 Plays nye sportspakke ’Favorit + Sport’, skal TV2 Play varsle sine kunder. I forbindelse med denne varsling har vi i 2020 besluttet at udfase tidligere, lavere, pakkepriser, fx. Basispakke-kunder med en abonnementspris på 59 eller 69 kr. pr. md., så alle abonnenter fra 2020 - alt efter produkt - betaler den samme pakkepris," siger Stig Møller Christensen, salgsdirektør i TV 2 Betalings-tv, til Flatpanels. Ændringerne træder i kraft den 4. januar 2020.

    TV2 Play prisstigning - email til kunder

    I det nye år skruer vi op for mængden af unikke programmer på TV 2 PLAY. Der skrues bl.a. helt op for underholdningen til januar, når hayu og en række af verdens største realityserier som Keeping Up With The Kardashians og The Real Housewives of Beverly Hills rykker ind. Se mere Din pris vil derfor blive reguleret fra 59 kr./md. til 79 kr./md., som er normalprisen for din pakke. Prisen træder i kraft ved din første betalingsdato efter 3. januar 2020. Endnu flere oplevelser på vej til dig I det nye år lancerer TV 2 også en helt ny sportskanal, og du får mulighed for at være en af de første til at se den. Fra 4. - 31. januar 2020 får du nemlig prøveadgang til den største pakke på TV 2 PLAY, der også giver dig adgang til alle TV 2s livekanaler inkl. den nye sportskanal TV 2 SPORT X. Glæd dig til: Se sport i verdensklasse På TV 2 SPORT X kan du ud over bl.a. Wimbledon og NBA også eksklusivt følge Europas bedste fodbold, når vi viser hele Serie A og La Liga inkl. El Clásico. Se mere Se TV 2s livekanaler Med din prøveadgang kan du frit zappe rundt mellem alle TV 2s livekanaler. Hold dig f.eks. opdateret med nyheder på TV 2 NEWS eller følg de seneste sportsresultater på TV 2 SPORT. Det hele sker automatisk Hvis du ikke foretager dig noget, vil ovenstående automatisk træde i kraft 4. januar 2020. Du vil selvfølgelig ikke opleve ekstra omkostninger ved prøveadgangen, som vil udløbe automatisk 31. januar 2020. Har du spørgsmål, kan du finde hjælp her.
    - Kilde: TV2
  • Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

    Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

    Flere nyheder

    Danske priser på 2024 Sony TV og lydprodukter

    18 Apr 2024 |

    YouTube vil blokere tredjeparts apps som SmartTube & NewPipe

    18 Apr 2024 |

    Eksklusivt første kig: Sonys nye 2024 miniLED LCD og OLED TV

    17 Apr 2024 |

    Sony vender blikket mod 4000 nits som næste skridt for HDR

    17 Apr 2024 |

    Første lyt: Sonys 2024 Bravia Theatre soundbarer, 360-lydsystem

    17 Apr 2024 |

    DR melder om succes med nyt DRTV-arkivtilbud

    17 Apr 2024 |