Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonKlassiske Star Wars-film for første gang i 4K HDR & Dolby Atmos - FlatpanelsDK

Klassiske Star Wars-film for første gang i 4K HDR & Dolby Atmos

12 Nov 2019 | Rasmus Larsen |

Med dagens lancering af Disney+ i bl.a. USA vil fans af Star Wars vågne op til flere overraskelser. For første gang kan de klassiske seks film - og de nyere - opleves i 4K Dolby Vision og Atmos.

Star Wars med bedre billed & lyd

Disney havde kun bekræftet, at Star Wars-filmene ville ligge klar. De havde ikke fortalt, at filmholdet havde været tilbage i studiet for at polere billede og lyd på de første seks film. Streamingtjenesten Disney+ lanceres i dag i bl.a. USA og i kataloget finder man A New Hope, The Empire Strikes Back, Return of the Jedi, The Phantom Menace, Attack of the Clones samt Revenge of the Sith. Alle i 4K-opløsning, Dolby Vision HDR og Dolby Atmos-lyd. Disney har ikke annonceret planer om at udgive de første seks film på UHD Blu-ray. Det vidner om, hvor vigtig lanceringen af Disney+ er for selskabet. De nyere Star Wars-film var allerede udgivet i den bedre billed- og lydkvalitet på bl.a. UHD Blu-ray. Disse film er - eller bliver - også tilgængelige på Disney+ i 4K Dolby Vision og Atmos. Herudover mødes man af The Mandalorian, som er første tv-serie i Star Wars-universet. Den er ligeledes tilgængelig i den høje billed- og lydkvalitet. Ved lancering i USA ligger kun første afsnit klar.

Klassisk Star Wars i 4K HDR

124 titler i 4K HDR

Vores engelske udgave af Flatpanels har gennemtrawlet det amerikanske katalog på Disney+ og har indtil videre spottet 124 titler i 4K HDR (hvoraf mange også har Dolby Atmos-lyd). Når Disney+ åbner i Norden vil der dog være forskelle ift. det amerikanske katalog. Se også: Liste: Film i 4K HDR & Dolby Atmos på iTunes Med andre ord kan fans af Star Wars godt begynde at glæde sig til lanceringen af Disney+. Tjenesten lanceres i dag i USA, Canada og Holland. Den 31. marts 2020 starter den store europæiske invasion. Den danske lanceringsdato kendes endnu ikke, men Disney+ står til at koste 59 kr/md. herhjemme.

Klassisk Star Wars i 4K HDR




Flere nyheder

Star Wars UHD Blu-ray

De 9 Star Wars-film udgives som UHD Blu-ray box-set

29 Jan 2020 | Rasmus Larsen |
HBO Nordic offline

HBO Nordic udruller download-funktion så serier kan ses offline

29 Jan 2020 | Rasmus Larsen |
Sharp 8K TV

Sharp vil lancere 4K OLED efter svigtende salg af 8K LCD

28 Jan 2020 | Rasmus Larsen |
Blankmedieordning

Copydan kræver 600 mio. i erstatning for manglende blankmedie-afgifter

28 Jan 2020 | Rasmus Larsen |
Philips 2020 OLED

Første indtryk: Philips 2020 OLED og LCD TV

27 Jan 2020 | Rasmus Larsen |
LG C8 OLED

Mest populære TV-skærme i 2019, ifølge PriceRunner

24 Jan 2020 | Rasmus Larsen |
Apple TV+

Apple TV+ mere udbredt end Disney+ i USA, hævder analyse

24 Jan 2020 | Rasmus Larsen |
Netflix

Netflix's vilde vækst fortsatte i Apple TV+, Disney+ lanceringskvartal

24 Jan 2020 | Rasmus Larsen |