Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonPriceRunner: 29% af Singles Day-tilbud var falske - FlatpanelsDK

PriceRunner: 29% af Singles Day-tilbud var falske

12 Nov 2019 | Rasmus Larsen |

Singles Day kom og gik uden det store festfyrværkeri. Man skal da også se sig for, lyder budskabet fra PriceRunner, som har fundet, at 29% af tilbuddene var falske.

Falske tilbud

Gårsdagens Singles Day var verdens største udsalgsdag målt på omsætning. Det er primært et kinesisk koncept, men flere butikker forsøger at bringe det til Europa, ligesom vi har fået andre 'højtider' i kalenderen. Flatpanels samlede i går de bedste Singles Day-tilbud på bl.a. TV, TV-lyd og afspillere i Tilbudsjagten. Vi bemærkede, at der var nogle enkelte fine tilbud på TV iblandt, men dog ikke til priser, som rystede markedet. Prissammenligningssiden PriceRunner har i en analyse kigget nærmere på mere end 35.000 priser på tværs af mange produktkategorier hos de 50 største netbutikker. Analysen viser, at 29% af tilbuddene var "falske" forstået på den måde, at prisen var hævet i perioden op til Singles Day for efterfølgende at blive markeret som tilbud på dagen. - "Falske udsalgstilbud er igen et problem i år. Tre ud af ti Singles Day udsalgstilbud er falske tilbud. Fordi prisen er blevet sat op i løbet af efteråret og nu bliver de selvsamme varer sat på udsalg på Singles Day. Rabatterne ser bedre ud end de er, viser vores analyse. Nogle af tilbudspriserne kan endda være dyrere nu på udsalg end for et par måneder siden," siger Martin Andersen, direktør hos PriceRunner.

Hold øje med prisudviklingen

Han anbefaler, at folk holder øje med prisudviklingen, da prisen på disse tilbudsdage ikke nødvendigvis er lavere end på andre tidspunkter af året. - "Vores analyse viser, at nogle butikker sætter priserne op i god tid før udsalget. Så det kan godt være, at prisen bliver sat ned på udsalgsdagen, men varen er ikke billigere end resten af året." Prissammenligningssiden understreger dog samtidig, at der er penge at spare i flere tilfælde. De største rabatter kunne i går hentes på parfume og babyudstyr. TV lå på fjerdepladsen. PriceRunner holder øje med prisudviklingen via en priskalender (eksempel her). Flatpanels holder også øje med priserne i Tilbudsjagten, hvor vi angiver den historisk laveste pris på populære TV-modeller samt om prisen er 'hot'. På Black Friday senere på måneden vil Flatpanels traditionen tro lave en komplet liste, hvor vi også markerer dårlige tilbud.

Singles Day, ifølge PriceRunner

Her fandt du de bedste Singles Day tilbud 1. Parfume -24 % 2. Babyudstyr -20 % 3. Barbermaskiner og trimmere -19 % 4. TV -18 % 5. Bærbar computer -17 % 6. Ting til børneværelset -17 % 7. Legetøj -16 % 8. Aktivitetsmåler -15 % 9. Mobiltelefoner -14 % 10. Høretelefoner -13 %
- Kilde: PriceRunner

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

SkyShowtime er i dag blevet både billigere og dyrere

23 Apr 2024 |

Meta åbner Horizon OS for andre headset-producenter

23 Apr 2024 |

Viaplay: Reklamepakke og ny indsats mod kontodeling til sommer

23 Apr 2024 |

Apple tæt på globale rettigheder til FIFAs nye fodbold-VM for klubber

23 Apr 2024 |

Sportsanalytiker: Usikkert om Europa League gør en forskel for Disney+

22 Apr 2024 |

Ny type OLED går i masseproduktion i december 2024

22 Apr 2024 |