Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonSharp har udviklet 30" OLED der kan rulles sammen - FlatpanelsDK

Sharp har udviklet 30" OLED der kan rulles sammen

11 Nov 2019 | Rasmus Larsen |

Sharp har udviklet en 30-tommer 4K OLED-skærm, som kan rulles sammen, når den ikke er i brug. Skærmen er baseret på RGB OLED og er den største af sin slags.

Sammenrullelig skærm

Sharp udstiller prototypen for første gang på Inter BEE 2019 messen i Makuhari, Japan, senere på ugen. Den 30-tommer store OLED-skærm kan rulles sammen i en boks, som det kan ses i videoen nederst. - "I samarbejde med NHK har vi udviklet en farvefilter-løs OLED ved brug af et 30-tommers diagonalt film-substrat," siger Sharp. LG Display fremviste i januar 2018 en 65-tommer OLED-skærm, som kunne rulles sammen. Et år senere annoncerede LG Electronics, at de ville sælge produktet som et premium OLED TV. Det er dog endnu ikke kommet på markedet.

Sharp rollable 30-inch OLED

Sharp siger, at ulig LGs panel, så anvender deres RGB (rød, grøn, blå) OLED, hvilket gør det til det største af sin slags. Da der ingen farvefiltre benyttes kan Sharps skærm potentielt fremvise mere mættede farver. Vi kender dog ikke de tekniske detaljer ud over, at der er tale om en 30-tommer OLED-skærm med 4K-opløsning og 60Hz opdateringsfrekvens. Sharp masseproducerer OLED-skærme til smartphones og "vil fortsætte med at udvikle mere avanceret teknologi, som kan åbne for fremtidens skærme". På nuværende tidspunkt har Sharp ikke planer om at starte masseproduktion af 30-tommer skærmen, men håbet er, at man kan realisere et sammenrulleligt produkt i fremtiden. Prototypen er samtidig bevis på, at ikke kun LG er optaget af konceptet om en sammenrullelig OLED-skærm. - "Vi sigter mod at realisere et 'rulbart' produkt, som kan rulles sammen til en kompakt (2cm radius) skærm med en tykkelse på 0,5 millimeter, og som kan opbevares nydeligt."
- Kilde: Sharp

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Netflix' satsning på live-sport begynder at tage form

29 Mar 2024 |

Apple eksperimenterer med sport i 8K 3D

29 Mar 2024 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Netflix i april

29 Mar 2024 |

Oversigt: Samsung 2024 TV-skærme

28 Mar 2024 |

Læk: Ny hvid Xbox Series X dropper UHD Blu-ray drevet

28 Mar 2024 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Disney+ i april

28 Mar 2024 |