Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonXiaomi træder ind på det europæiske TV-marked - FlatpanelsDK

Xiaomi træder ind på det europæiske TV-marked

07 Nov 2019 | Rasmus Larsen |

Kinesiske Xiaomi træder ind på det europæiske TV-marked. I første omgang med lancering af Android TV i op til 55 tommer i Spanien og Rusland.

Xiaomi Android TV

Ligesom OnePlus og Huawei vil Xiaomi ind på det europæiske TV-marked. For et par måneder siden meldte selskabet sin ankomst i Tyskland og Rusland og i næste måned går turen til Spanien, hvor man lancerer Mi TV 4 serien. - "Xiaomi today announced Mi TV 4 series in Spain, which marks the company’s entry into the TV industry in the market. With 3 variants – Mi TV 4S 55”, Mi TV 4S 43”, and  Mi TV 4A 32”, Xiaomi aims to bring a true smart TV experience to everyone with amazing quality at an honest price. Offering sleek design with powerful hardware, incredibly user-friendly interface, along with the introduction of a vast library of multimedia content, the new series acts as a smart living hub and raises the bar in the local TV industry," annoncerede Xiaomi. Selskabet har endnu ikke kommenteret på sine planer for andre europæiske lande. Xiaomis TV er meget populære i hjemlandet Kina, men den europæiske version vil teknisk adskille sig fra den kinesiske. I Kina benytter man en modificeret version af mobil-Android, som man har tilpasset til den store skærm, hvorimod man i Europa vil anvende 'Android TV', som er Googles officielle TV-styresystem.

Xiaomi Mi TV 4

Hyldekomponenter

Mi TV 4 leveres med Android TV version 9.0 præinstalleret. Fra Google Play-butikken har man adgang til diverse apps og spil. Skærmene har desuden indbygget Chromecast og Google Assistant. Der er på fjernbetjeningen en dedikeret knap til stemmestyring. Skærmene fra Xiaomi er bygget på hyldekomponenter og minder således om mange andre Android TV på markedet. Det dækker bl.a. over et 4K LCD-panel (32-tommer har HD-opløsning), en MediaTek-chip, 8GB lagerplads, HDMI-indgange, WiFi og Bluetooth. Skærmene understøtter teknisk set HDR, men har ikke skærmhardwaren til at fremvise HDR.

Xiaomi Mi TV 4

Kan Xiaomi udfordre de etablerede spillere fra Sydkorea og Japan? Ved lancering er der ikke meget, som differentierer produkterne fra konkurrenternes TV, men selskabets købsbegivenheder, hvor der tilbydes store rabatter, kan måske lokke køberne til. I Spanien står 32, 43 og 55-tommer Mi TV 4 til vejledende priser på 179, 349 og 449 Euro, hvilket svarer til hhv. 1.350, 2.600 og 3.350 danske kroner. I Spanien sættes de til salg i starten af december.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Nye EU-regler tvinger producenten til at reparere efter garantien

24 Apr 2024 |

Sonys gratis-kanaler med reklamer klar på LG TV i Danmark

24 Apr 2024 |

Max-rabatkunder beholder 4K lidt længere

24 Apr 2024 |

SkyShowtime er i dag blevet både billigere og dyrere

23 Apr 2024 |

Meta åbner Horizon OS for andre headset-producenter

23 Apr 2024 |

Viaplay: Reklamepakke og ny indsats mod kontodeling til sommer

23 Apr 2024 |