Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonSmart TV holder øje med dig, når du ser tv - FlatpanelsDK

Smart TV holder øje med dig, når du ser tv

22 Oct 2019 | Rasmus Larsen |

TV-platforme som FireTV og Roku holder øje med alt, hvad seerne ser, ifølge en undersøgelse af Princeton University. Der opfordres til bedre beskyttelse af privatlivets fred.

TV holder øje med dig

Seere bevæger sig fra tv-kanaler mod streaming. I den forbindelse kan billige bokse og Smart TV kan virke tillokkende, men der er en pris at betale som bruger. Undersøgelsen har konkret undersøgt FireTV og Roku, som er de to mest udbredte TV-platforme i USA. - "Streamingenheder som Roku og Amazon Fire TV, der i øjeblikket sælges helt ned til 30-100 dollars, er billige alternativer til andre Smart TV. I stedet for at opkræve mere for hardware eller medlemsskab, tjener Roku og Amazon FireTV penge på deres platforme gennem reklamer, som er afhængige af at kunne spore brugernes seervaner," forklarer Hooman Mohajeri Moghaddam fra Princeton University. For at kunne spore brugernes seervaner og høste brugerdata har apps adskillige indbyggede 'trackere'; et stykke sporingssoftware. Indsamlet brugerdata dækker bl.a. over videotitler, kanalnavne, permanent enheds-ID og navn på WiFi-netværk i hjemmet, ifølge forfatterne, der til formålet udviklede et system, som automatisk kan installere og benytte de 1000 mest anvendte apps på både Roku og FireTV, samtidig med, at netværkstrafikken opsnappes og analyseres. Læs også: Google begynder at vise målrettede tv-reklamer Googles tracker dukkede op i 975 af de 1000 mest populære apps på Roku, mens Amazons tracker dukkede op i 687 af de 1000 mest populære apps på Amazon FireTV. Man fandt dog også mange andre trackere fra ukendte aktører i de fleste apps. - "Ud af 100 tilfældigt udvalgte apps på Roku og Amazon fandt vi 9 apps på Roku (f.eks. CBS News og News 5 Cleveland) og 14 apps på FireTV (f.eks. NBC News og Travel Channel), som lækkede videotitlen til et tracking-domæne. På Roku blev alle videotitler lækket over ukrypterede forbindelser, hvilket blotlægger brugernes videohistorik for andre, som ønsker at lytte med. På FireTV anvendte kun to apps (NBC News og WRAl) en ukrypteret forbindelse, når de sendte videotitler til tracking-domæner." Med andre ord bør man på Roku og FireTV undlade af se et tv-program, som man ikke vil have, at omverdenen kender til. Brugerdata spredes imellem en række trackere, som ved ganske meget om personen og husstanden, hvorfor data kan samkøres i databaser.

 Smart TV undersøgelse, Princeton

Ineffektive værktøjer til beskyttelse

Visse TV-platforme har en funktion, som brugeren manuelt kan aktivere, til at begrænse sporing. Disse funktioner fungerer dog ikke efter hensigten og forhindrer ikke brud på privatlivets fred. - "Platforme tilbyder privatlivsindstillinger, som påstår at kunne begrænse sporing på deres enheder. 'Limit ad tracking' på Roku og 'Disable interest-based ads' på FireTV. Vores målinger viser, at disse indstillinger ikke forhindrer sporing. Aktivering af disse indstillinger ændrede ikke på antallet af trackere, som blev kontaktet." Forfatterne bag undersøgelsen forsøger at råbe regeringer op for at sikre bedre lovmæssig beskyttelse af privatlivets fred i disse tider, hvor streaming vokser eksplosivt. - "Tilsynsmyndigheder og beslutningstagere skal sikre, at den nuværende beskyttelse af persondata, som gælder for videoleje i fysiske butikker, såsom Video Privacy Protection Act (VPPA), opdateres til også at dække nye streamingplatforme," afslutter man. Princeton University siger, at det er planen at studere yderligere enheder og platforme i fremtiden. - Kilde: Princeton University (2)



Flere nyheder

Sharp 8K TV

Sharp vil lancere 4K OLED efter svigtende salg af 8K LCD

28 Jan 2020 | Rasmus Larsen |
Blankmedieordning

Copydan kræver 600 mio. i erstatning for manglende blankmedie-afgifter

28 Jan 2020 | Rasmus Larsen |
Philips 2020 OLED

Første indtryk: Philips 2020 OLED og LCD TV

27 Jan 2020 | Rasmus Larsen |
LG C8 OLED

Mest populære TV-skærme i 2019, ifølge PriceRunner

24 Jan 2020 | Rasmus Larsen |
Apple TV+

Apple TV+ mere udbredt end Disney+ i USA, hævder analyse

24 Jan 2020 | Rasmus Larsen |
Netflix

Netflix's vilde vækst fortsatte i Apple TV+, Disney+ lanceringskvartal

24 Jan 2020 | Rasmus Larsen |
TV i stuen

Danskerne så lidt mindre flow-tv og lidt mere streaming i 2019

23 Jan 2020 | Rasmus Larsen |
YouSee

YouSee efter Discovery-opgør: Alle kanaler skal være valgfri

23 Jan 2020 | Rasmus Larsen |