Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonBegrænset TV-support vil bremse Disney+ & Apple TV+, mener IHS - FlatpanelsDK

Begrænset TV-support vil bremse Disney+ & Apple TV+, mener IHS

15 Oct 2019 | Rasmus Larsen |

Forud for lanceringerne af Apple TV+ og Disney+ spår IHS Markit, at udbredelsen af de to streamingtjenester vil blive bremset ned af manglende support af TV-platforme. Disney+ supporterer kun 1 ud af 5 Smart TV.

Manglende apps til Smart TV

IHS Markit har fundet frem til, at knap 60% af amerikanske seere med bredbånd vil kunne se Apple TV+, mens tallet er 90% for Disney+. Selskabet har analyseret amerikanske tal, men mange af de samme forhold gælder i Europa.

Apple TV+, Disney+ reach. IHS Markit

Ekskluderer man mobilenheder med Android, så skrumper rækkevidden for Disney+ dog ganske betragteligt. Disney+ supporterer ved lancering kun 1 ud af 5 Smart TV, påpeger IHS Markit. - "Tilgængeligheden af tjenester på forbundne enheder i stuen - smart TV, digitale medieafspillere, spilkonsoller og set-top-bokse - er nøglen til at nå ud til forbundne forbrugere. Smart TV apps er den mest populære metode til at få adgang til Netflix og Amazon Prime Video. Næsten halvdelen af de månedlige brugere hævder at se de respektive streamingtjenester via en smart TV app," skriver IHS Markit i et notat. Disney har bekræftet, at app'en kommer til bl.a. tvOS (Apple TV), Chromecast og Android TV, men ikke eksempelvis FireTV, Samsungs Tizen og LGs webOS. Apple TV+ vil kunne tilgås via selskabets 'TV' app, som findes til Apple TV samt Samsungs 2018 og 2019 Smart TV (Tizen). App'en lanceres senere til bl.a. 2019 LG Smart TV (webOS), udvalgte 2019 Sony TV samt Roku og FireTV, men der ingen planer om at gøre den bredt tilgængelig på Android TV eller Chromecast. Apple har heller ikke annonceret planer om at lancere apps til spilkonsoller. - "Ved at åbne for andre platforme vil Apple TV+ kunne udvide rækkevidden med 24 procent til 87 mio. amerikanske husstande," siger Fateha Begum, analytiker hos IHS Markit, til Broadband TV News.

Netflix supporterer 95% af enhederne

Til sammenligning findes Amazon og Netflix på de fleste TV-platforme, herunder Android TV, Amazons FireTV, Roku, Samsungs Tizen, Apples tvOS og LGs webOS. Netflix supporterer 95% af de enheder, som amerikanske husstande med bredbånd anvender. Apple TV+ lanceres i over 100 lande, herunder Danmark, den 1. november. Prisen bliver 39 kr/md. Disney+ lanceres senere i november i nogle få udvalgte lande. Den danske pris forventes at blive 59 kr/md. men datoen for den danske lancering er ikke offentliggjort. I første halvår 2020 lancerer WarnerMedia og NBCUniversal egne tjenester. Disse aktører har endnu ikke kommenteret på platformssupport. - Kilde: IHS Markit via Broadband TV News

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Max afslører priser: Bliver dyrere uden reklamer

19 Apr 2024 |

Sonys 2024-funktioner kommer også til A95L (QD-OLED)

19 Apr 2024 |

'Auto-kalibreret' Prime Video-profil introduceres i Sony TV

19 Apr 2024 |

Første kig: Nintendo retro-spil på Apple TV 4K og TV via AirPlay

19 Apr 2024 |

Danske priser på 2024 Sony TV og lydprodukter

18 Apr 2024 |

YouTube vil blokere tredjeparts apps som SmartTube & NewPipe

18 Apr 2024 |