Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonAndroid TV i 2020 & 2021: Google Stadia, 'hero enhed', flere reklamer - FlatpanelsDK

Android TV i 2020 & 2021: Google Stadia, 'hero enhed', flere reklamer

17 Sep 2019 | Rasmus Larsen |

Under en privat session fremlagde Google fremtidsplanerne for Android TV, herunder integration af Google Stadia, en 'hero enhed', flere reklamer og tiltag mod at nedbringe fragmentering. Det skriver XDA Developers.

Fremtidsplanerne for Android TV

XDA Developers har modtaget en lækket præsentation fra IBC-messen i Amsterdam. Her fremlagde Google sit roadmap for 2019, 2020, 2021 og derefter, herunder planlagte nye funktioner i Android 10 (Q), Android 11 (R) og Android 12 (S). Et af højdepunkterne er integration af Google Stadia i Android TV. Stadia er Googles kommende platform for spilstreaming. Den lanceres i udvalgte lande i november 2019 og det er planen, at Stadia skal ud på Android TV i 2020 via Android 11. I 2020 vil Google angiveligt søsætte en 'hero enhed' med "næste generation af smart home-oplevelsen", herunder Google Lens og Live Captions. Android 11 vil tilsyneladende også bringe Google Assistant (stemmeassistenten) til set-top-bokse fra tv-operatører. Før vi når til Android 11 i 2020 ønsker Google at opfriske Play-butikken og introducere reklamer på Android TV-hjemmeskærmen og under videoafspilning. Hvis du har svært ved at få armene ned over, at reklamer sniges ind i dit dyre flagskibs Android TV, så kan du glæde dig over, at Google i 2020 vil "udvide" sine "reklame-tilbud" på Android TV samt yderligere "udvide mulighederne for indtjening" i 2021. Fedt!

Sony Android TV

I 2021 og fremefter vil Google frigive Android 12 til Android TV. Selskabet planlægger et "program for hero enheder, der skal fremme næste generation" samt tiltag mod at nedbringe fragmentering i hardware og software, med henblik på at forbedre ydelsen - noget som Android TV bestemt kan have gavn af. Google regner med, at Android TV vil byde på 5000 apps ved udgangen af 2019 og 8000 apps ved udgangen af 2020. Under IBC-messen demonstrerede Google desuden et reference-design for en Android TV-dongle, som understøtter 4K-streaming. Det skriver FierceVideo. I dag benytter tv-distributører såsom Canal Digital Googles Android TV-platform i set-top-bokse så at få platformen ned i dongle-format vil være en fin udvikling. Google oplyser, at over 140 tv-operatører i over 60 markeder har valgt Android TV til deres set-top-bokse. - Kilde: XDA Developers, FierceVideo



Flere nyheder

LG C8 OLED

Mest populære TV-skærme i 2019, ifølge PriceRunner

24 Jan 2020 | Rasmus Larsen |
Apple TV+

Apple TV+ mere udbredt end Disney+ i USA, hævder analyse

24 Jan 2020 | Rasmus Larsen |
Netflix

Netflix's vilde vækst fortsatte i Apple TV+, Disney+ lanceringskvartal

24 Jan 2020 | Rasmus Larsen |
TV i stuen

Danskerne så lidt mindre flow-tv og lidt mere streaming i 2019

23 Jan 2020 | Rasmus Larsen |
YouSee

YouSee efter Discovery-opgør: Alle kanaler skal være valgfri

23 Jan 2020 | Rasmus Larsen |
DR2+

DR2+ lanceret som nyt streamingunivers på DRTV

22 Jan 2020 | Rasmus Larsen |
Philips 2020 TV

Philips afslører 2020-generation af 4K OLED og LCD TV

21 Jan 2020 | Rasmus Larsen |
Disney+ i Danmark

Disney+ lanceres i Danmark i sommeren 2020

21 Jan 2020 | Rasmus Larsen |