Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reason10 nye Netflix-film sendes i biografen før streaming - FlatpanelsDK

10 nye Netflix-film sendes i biografen før streaming

28 Aug 2019 | Rasmus Larsen |

Netflix's udgivelsesplan for efterårets ser stærk ud med film som Scorseses The Irishman og Soderberghs The Laundromat. Men abonnenter må vente. 10 film får premiere i biografen før de frigives til streaming.

Netflix indordner sig

Som Netflix-abonnent havde du vel ikke forventet at være blandt de første til at kunne se de film, som dine abonnementskroner har finansieret? Så må du tro om igen, synes budskabet at være. Netflix vender ryggen til sine "medlemmer" - selskabets eget udtryk for betalende abonnenter - i forsøget på at tilfredstille etablerede kræfter; biografer og filmskabere. Hvis du vil være blandt de første til at se nye film fra Netflix, så må du slukke din funklende 4K HDR-skærm og bevæge dig mod nærmeste biograf, som viser filmen. Denne biograf ligger måske ikke engang i nærheden af dig eller for den sags skyld Danmark. Ikke desto mindre sender Netflix ikke færre end 10 film i biograferne i løbet af efteråret. Selskabet har bekræftet amerikanske og europæiske premieredatoer, men har endnu ikke kommenteret på planerne for Danmark. Flere film får premiere i biografen over en måned før de bliver frigivet til streaming verden over. Steven Soderberghs The Laundromat vises eksempelvis i biograferne fra den 9. september og kan første streames på Netflix den 18. oktober. Martin Scorseses The Irishman med Robert De Niro og Al Pacino får premiere fra den 1. november og kan først streames den 27. november. - "I don’t understand why perpetuating a model that feels more and more disconnected with the population is good," sagde Netflix's indholdschef, Ted Sarandos, i 2017 med reference til Amazons strategi om at sende egne film i biografen først.

Eller en gylden mellemvej?

Den mindre skeptiske observatør vil måske se det som en gylden mellemvej. Netflix afviser fortsat at give de store biografkæder den lange eksklusivitetsperiode, de ønsker. I USA ligger den typisk på minimum 90 dage, mens den kan være længere i Danmark. Ved at samarbejde med mindre biografkæder kan Netflix få sine film op på det store lærred, gøre filminstruktørerne glade og kvalificere sig til priser såsom Oscars. Hvor mange af selskabets over 150 mio. abonnenter - og langt flere seere - lægger overhovedet mærke til det? I nogle lange får filmene slet ikke biografpremiere. Efterårets udgivelsesplan ser stærk ud, hvilket er godt nyt for Netflix. Senere på året lancerer Disney og Apple egne streamingtjenester. Apple har endnu ikke løftet sløret for de nærmere detaljer om Apple TV+, men Disney+ lanceres til en månedlig pris på 7 Euro. Udover de film, som sendes i biografen, har Netflix bekræftet film som El Camino: A Breaking Bad Movie, der kan streames fra den 10. november. En ting står dog klart; Netflix har definitivt droppet sin filosofi om, at "medlemmer kommer først". Sidste år sendte selskabet 4 film i biografen. I år udvides eksklusivitetsvinduet og der frigives 10 film i biograferne. Medlemmerne derimod må væbne sig med tålmodighed.

Netflix's filmplaner for efteråret 2019

The Laundromat A widow (Meryl Streep) investigating insurance fraud uncovers two lawyers in Panama exploiting the world's financial system. Steven Soderbergh directs. Skuespillere: Meryl Streep, Gary Oldman, Antonio Banderas Udgivelsesdatoer: September 27 (US & Biografer i Europa) - Oktober 18 (Globalt på Netflix)
Dolemite Is My Name When Hollywood shuts him out, multi-talented Rudy Ray Moore strikes out on his own to make the 1975 blaxploitation film "Dolemite." Eddie Murphy stars. Udgivelsesdatoer: Oktober 4 (Biografer i USA) - Oktober 11 (Biografer i Europa) - Oktober 25 (Globalt på Netflix)
The King Hal, a wayward prince, ascends the English throne upon his father’s death, and must navigate the palace snake pit, and inherited war and chaos. Skuespillere: Timothée Chalamet, Joel Edgerton, Robert Pattinson Udgivelsesdatoer: Oktober 11 (US & Biografer i Europa) - November 1 (Globalt på Netflix)
The Irishman Martin Scorsese's epic saga of organized crime in postwar America, as told by a hit man, stars Robert De Niro, Al Pacino and Joe Pesci. Skuespillere: Robert De Niro, Al Pacino, Joe Pesci Udgivelsesdatoer: November 1 (Biografer i USA) - November 8 (Biografer i Europa) - November 27 (Globalt på Netflix)
Earthquake Bird Skuespillere: Alicia Vikander, Riley Keough, Naoki Kobuyashi Udgivelsesdatoer: November 1 (Biografer i USA) - November 8 (Biografer i Europa) - November 15 (Globalt på Netflix)
Marriage Story Academy Award-nominated filmmaker Noah Baumbach directs this incisive and compassionate look at a marriage breaking up and a family staying together. Udgivelsesdatoer: November 6 (Biografer i USA) - November 15 (Biografer i Europa) - December 6 (Globalt på Netflix)
Klaus A young postman forms an unlikely friendship with a reclusive toymaker in this animated Santa Claus origin story from the co-creator of "Despicable Me." Udgivelsesdatoer: November 8 (Biografer i USA) - November 15 (Globalt på Netflix)
I Lose My Body (J'ai perdu mon corps) Adventure, young love and childhood memories intertwine as a severed hand crosses Paris in search of its owner in this award-winning animated film. Udgivelsesdatoer: November 15 (Biografer i USA) - November 22 (Biografer i Europa) - November 29 (Globalt på Netflix)
Atlantics Skuespillere: Abdou Balde, Aminata Kane, Ibrahima Mbaye Udgivelsesdatoer: November 15 (Biografer i USA) - November 22 (Biografer i Europa) - November 29 (Globalt på Netflix)
The Two Popes Anthony Hopkins and Jonathan Pryce star in this intimate look at a historic turning point in the Catholic Church. Directed by Fernando Meirelles. Skuespillere: Anthony Hopkins, Jonathan Pryce, Juan Minujín Udgivelsesdatoer: November 27 Biografer i USA) - November 29 (Biografer i Europa) - December 20 (Globalt på Netflix)

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Eksklusivt første kig: Sonys nye 2024 miniLED LCD og OLED TV

17 Apr 2024 |

Sony vender blikket mod 4000 nits som næste skridt for HDR

17 Apr 2024 |

Første lyt: Sonys 2024 Bravia Theatre soundbarer, 360-lydsystem

17 Apr 2024 |

DR melder om succes med nyt DRTV-arkivtilbud

17 Apr 2024 |

'Dune 2' kan nu købes og lejes i 4K Dolby Vision & Atmos – se priser

16 Apr 2024 |

Bekræftet: Disney+ får Europa League & Conference League i Danmark

16 Apr 2024 |