Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonSennheiser lancerer Ambeo-soundbar med 3D-lyd til 19.000 kr. - FlatpanelsDK

Sennheiser lancerer Ambeo-soundbar med 3D-lyd til 19.000 kr.

20 Aug 2019 | Rasmus Larsen |

Sennheiser slipper i dag sin Ambeo-soundbar fri i den danske handel. Soundbaren er et integreret 5.1.4-system med 13 drivere og understøttelse af Dolby Atmos, DTS:X og MPEG-H.

Sennheiser melder sig på banen

På dagen, hvor danske Canvas har præsenteret sin HiFi-løsning med 3D-lyd, lancerer Sennheiser sit bud på en soundbar med 3D-lyd. De to selskaber angriber dog opgaven fra forskellige indgangsvinkler. Sennheiser opnår den påstående 3D-effekt ved at placere i alt 13 enheder i soundbar-kabinettet; seks basenheder, fem diskanter og to loft-rettede enheder. Det gør den til et 5.1.4-kanals system, hvor lyde kan skydes mod loft og sider, siger selskabet. Flatpanels har haft lejlighed til at lytte til Ambeo og vi har tidligere beskrevet den således: - "Efter at have hørt soundbaren ved flere lejligheder, tør vi godt sige, at den kan levere en kraftfuld og omsluttende lytteoplevelse, der overgår de fleste andre soundbarer på markedet. Det fuldt integrerede design har dog begrænsninger. Der benyttes loft- og side-vendte enheder til at imitere loft- og baghøjttalere, men lyden når sjældent om bagved lyttepositionen. Den kan ikke til fulde matche særskilte baghøjttalere. Ydelsen er dog ikke desto mindre lovende."

 Sennheiser Ambeo soundbar

Sennheiser Ambeo er kompatibel med tre objekt-baserede lydformater; Dolby Atmos, DTS:X og MPEG-H. Med et objekt-baseret lydformat er hver lyd - f.eks. en stemme - lagret som eget objekt i lydsporet fremfor at være mikset ind i en blanding til hver kanal. Lydobjekterne er samtidig positioneret i et tre-dimensionelt felt om seeren. Der er lydsystemets opgave at placere disse lyde så præcist som muligt i omgivelserne for at skabe en mere omsluttende lydoplevelse. Soundbaren har desuden eARC, 4K Dolby Vision pass-through, Bluetooth og Chromecast. Sennheiser Ambeo lanceres i Danmark nu og koster 18.999 kroner i vejledende pris. Den kan opleves i HiFi Klubbens butikker fra i dag. Yderligere information kan findes her.

Sennheiser Ambeo soundbar - specifikationer

- AMBEO Soundbar er verdens første 5.1.4-soundbar og består af 13 uafhængige drivere - Den indeholder fem dedikerede hi-fi-diskantenheder i studiekvalitet og desuden seks basenheder - Soundbaren har den nyeste virtualiseringsteknologi, udviklet i samarbejde med det anerkendte tyske forskningsinstitut Fraunhofer IIS, som bl.a. var med til at udvikle mp3 og AAC - Den registrerer akustikken i din stue og de reflekterende overflader, som den bruger til at skabe den perfekte 3D-lydoplevelse - De 13 drivere og AMBEO-teknologien arbejder som virtuelle højtalere og skaber en surround-installation i rummet, der placerer dig i begivenhedernes centrum (5.1.4.) med kanaler rundt om og over dig - Den er kompatible med alle de nyeste lydformater, herunder Dolby Atmos, DTS:X, MPEG-H - Soundbaren understøtter samtidig de seneste HDMI-standarder, herunder eARC, Dolby Vision, 4k Passthrough, Bluetooth og Chromecast, så du kan forbinde alle dine yndlingsenheder - Sennheiser Smart Control-appen gør det muligt at skræddersy lyden til dine personlige præferencer



Flere nyheder

Sharp 8K TV

Sharp vil lancere 4K OLED efter svigtende salg af 8K LCD

28 Jan 2020 | Rasmus Larsen |
Blankmedieordning

Copydan kræver 600 mio. i erstatning for manglende blankmedie-afgifter

28 Jan 2020 | Rasmus Larsen |
Philips 2020 OLED

Første indtryk: Philips 2020 OLED og LCD TV

27 Jan 2020 | Rasmus Larsen |
LG C8 OLED

Mest populære TV-skærme i 2019, ifølge PriceRunner

24 Jan 2020 | Rasmus Larsen |
Apple TV+

Apple TV+ mere udbredt end Disney+ i USA, hævder analyse

24 Jan 2020 | Rasmus Larsen |
Netflix

Netflix's vilde vækst fortsatte i Apple TV+, Disney+ lanceringskvartal

24 Jan 2020 | Rasmus Larsen |
TV i stuen

Danskerne så lidt mindre flow-tv og lidt mere streaming i 2019

23 Jan 2020 | Rasmus Larsen |
YouSee

YouSee efter Discovery-opgør: Alle kanaler skal være valgfri

23 Jan 2020 | Rasmus Larsen |