Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonDisney+ vil kunne streames på bl.a. Apple TV, Android TV & konsoller - FlatpanelsDK

Disney+ vil kunne streames på bl.a. Apple TV, Android TV & konsoller

19 Aug 2019 | Rasmus Larsen |

Disney har i dag bekræftet, at streamingtjenesten Disney+ vil kunne streames på bl.a. Apple TV, Android TV, spilkonsoller og mobilenheder. Danmark er tilsynelande ikke med i første lanceringsbølge.

Danmark ikke med i første bølge

Disney oplyser, at USA, Canada og Holland bliver de tre lanceringsmarkeder, som får adgang den 12. november. En uge efter lanceres tjenesten i Australian og New Zealand. Der er ikke sat dato på den danske lancering endnu, ud over at Disney lover tilgængelighed i "de fleste store globale markeder" indenfor to år. Den danske pris kender vi heller ikke, men hvis den modsvarer den hollandske pris så kommer Disney+ til at koste 7 Euro per måned - eller hvad der svarer til lidt over 50 kroner per måned. - "Disney+ begins on November 12, Disney+ will be priced at $8.99CAD per month (or $89.99 per year) in Canada and €6.99 per month (or €69.99 per year) in the Netherlands. The following week, Disney+ will launch in Australia and New Zealand on November 19, priced at $8.99AUD per month (or $89.99 per year) and $9.99NZD per month (or $99.99 per year), respectively."

Disney+

Ingen apps til Smart TV?

Selskabet har også sat navne på de enheder og platforme, som Disney+ vil kunne streames på. Følgende platforme er bekræftet:
  • Apple TV (tvOS)
  • Android TV
  • Chromecast
  • Roku
  • PlayStation 4
  • Xbox One
  • Android (mobil)
  • iOS
  • Web-browsere Det er værd at bemærke, at Amazons FireTV-enheder ikke er på listen på trods af, at det er en af de største platforme i USA. FireTV er endnu ikke kommet til Danmark. Listen indeholder heller ikke Smart TV fra Samsung, LG, Panasonic m.fl. Det er naturligvis muligt, at det ændrer sig inden eller efter lancering. Indholdet vil kunne ses i op til 4K HDR samt downloades. Herudover oplyses det, at Disney+ vil indgå i Apples TV-app, hvori indhold fra forskellige tjenester præsenteres i en kombineret brugerflade. Til at starte med vil det dog ikke blive en "channel", så indholdet ligger ikke på Apples servere. I stedet vil man blive sendt over i Disney+ app'en, hvis man trykker play. Afgiv din stemme: Tegner du abonnement på Disney+? Disney+ bliver en af flere nye streamingtjenester i den kommende tid. Apple lancerer senere på året sin streamingtjeneste Apple TV+. Til næste år melder WarnerMedia sig på banen med HBO Max og NBCUniversal lancerer ligeledes egen streamingtjeneste. Disney forventes at fortælle mere om planerne, måske særligt indholdet, senere på ugen, når Disney D23 konferencen skydes i gang. - Kilde: Disney



  • Flere nyheder

    Star Wars UHD Blu-ray

    De 9 Star Wars-film udgives som UHD Blu-ray box-set

    29 Jan 2020 | Rasmus Larsen |
    HBO Nordic offline

    HBO Nordic udruller download-funktion så serier kan ses offline

    29 Jan 2020 | Rasmus Larsen |
    Sharp 8K TV

    Sharp vil lancere 4K OLED efter svigtende salg af 8K LCD

    28 Jan 2020 | Rasmus Larsen |
    Blankmedieordning

    Copydan kræver 600 mio. i erstatning for manglende blankmedie-afgifter

    28 Jan 2020 | Rasmus Larsen |
    Philips 2020 OLED

    Første indtryk: Philips 2020 OLED og LCD TV

    27 Jan 2020 | Rasmus Larsen |
    LG C8 OLED

    Mest populære TV-skærme i 2019, ifølge PriceRunner

    24 Jan 2020 | Rasmus Larsen |
    Apple TV+

    Apple TV+ mere udbredt end Disney+ i USA, hævder analyse

    24 Jan 2020 | Rasmus Larsen |
    Netflix

    Netflix's vilde vækst fortsatte i Apple TV+, Disney+ lanceringskvartal

    24 Jan 2020 | Rasmus Larsen |