Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonNy Philips OLED984 topmodel med B&W-soundbar, Dolby Vision & Atmos - FlatpanelsDK

Ny Philips OLED984 topmodel med B&W-soundbar, Dolby Vision & Atmos

15 Aug 2019 | Rasmus Larsen |

Philips har løftet sløret for sin topmodel for 2019 i form af 65-tommer OLED984 med en 'svævende' B&W-soundbar på en gulvstander. Tv'et har også 4K, Dolby Vision, Dolby Atmos og Android.

Nyt flagskib fra Philips

Selvom produktet ikke formelt annonceres før IFA-messen i næste måned, så blev det nye flagskib fra Philips præsenteret som en af EISA 2019-2020 vinderne. Produktet fremgår nu også af Philips' tyske hjemmeside. - "Experience television in a new light. This stunning 65-inch OLED+ TV features a distinctive design with a floating soundbar and 4-sided Ambilight. The next-generation P5 video processor provides real depth. Impressive sound from Bowers & Wilkins," lyder det.

Philips OLED984

Philips OLED984 bliver tilgængelig i 65 tommer. Den har et 4K OLED-panel monteret på en gulvstander i børstet aluminium, hvorpå der er monteret en uld-belagt soundbar udviklet af Bowers & Wilkins. Selskabet forklarer, at det er et 3-kanals system (venstre, center, højre) med 60W output og 'tweeter-on-top' teknologi. Soundbaren siges at kunne projicere lyde mod loftet, men det står uklart i hvilket omfang den kan udnytte Dolby Atmos. Med OLED984 reintroduceres 4-sidet Ambilight efter flere års fravær. Det er muligt fordi soundbaren er separeret fra skærmen. Andre Philips TV er udstyret med 2- eller 3-sidet Ambilight. Over de seneste år er stemningslyset blevet udvidet med Philips Hue-integration, musik-tilstand, spil-tilstand, lystilpasning til bagvæggen, og en lounge-tilstand (når TV er slukket).

Philips OLED984

HDR10+ og Dolby Vision

Skærmen leveres med Android version 9 præinstalleret. Selvom Philips sidste år introducerede egen Saphi-platform, så benyttes Googles Android TV-platform fortsat i skærme fra den øvre mellemklasse og high-end. Android-delen drives af en firkernet MediaTek SoC og tv'et har 16GB lagerplads. TP Vision, som står bag Philips TV i Europa, var blandt de første til at omfavne Samsungs HDR10+ format, men i 2019 udvides puljen med Dolby Vision. Sammen med Panasonic er Philips en af de få producenter, som tilbyder alle relevante HDR-videoformater; HDR10, HDR10+, HLG, og Dolby Vision.

Philips OLED984

Tidligere på året forklarede selskabet, at grunden til, at Dolby Vision introduceres i år er, at Dolby nu tillader Philips at påføre - til nogen grad - egen billedforbedring ovenpå Dolby Vision-video. Fra et teknisk synspunkt er en mere plausibel forklaring dog nok, at den MediaTek SoC, som sidder i 2019 Philips TV, nu fuldt ud understøtter Dolby Vision. Selskabet har ingen planer om at bringe Dolby Vision til sidste års modeller. Videodelen styres af selskabets tredje generations P5 videoprocessor. Philips er ikke blevet klar til at springe på HDMI 2.1 endnu og tv'et er således udstyret med fire standard HDMI 2.0 porte. HDMI ALLM (Auto Low Latency Mode) er understøttet og tv'et har desuden twin tuner. Læs også: Oversigt: Philips 2019 TV OLED984 bliver en del af Philips' 2019-program, som også dækker over OLED804 og OLED854. Skærmen skal ud og konkurrere med andre flagskibs-tv om købernes gunst. Panasonic benytter et modificeret OLED-panel i sin GZ2000, Sonys AG9 har et unikt lydsystem indbygget i skærmen og LG tilbyder forskellige premium OLED-modeller. Samsung og TCL anvender avancerede LED-systemer i deres LCD-topmodeller. Lanceringsdato og pris kendes endnu ikke, men vi får mere at vide på IFA-messen i næste måned. Her forventes Philips også at løfte sløret for en billigere OLED754 samt en anden model i 9-serien, OLED934. - Kilde: Philips

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Danske priser på 2024 Sony TV og lydprodukter

18 Apr 2024 |

YouTube vil blokere tredjeparts apps som SmartTube & NewPipe

18 Apr 2024 |

Eksklusivt første kig: Sonys nye 2024 miniLED LCD og OLED TV

17 Apr 2024 |

Sony vender blikket mod 4000 nits som næste skridt for HDR

17 Apr 2024 |

Første lyt: Sonys 2024 Bravia Theatre soundbarer, 360-lydsystem

17 Apr 2024 |

DR melder om succes med nyt DRTV-arkivtilbud

17 Apr 2024 |