Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonLG lancerer 3. generations "wallpaper" OLED TV - FlatpanelsDK

LG lancerer 3. generations "wallpaper" OLED TV

28 May 2019 | Rasmus Larsen |

Tredje generation af LGs "wallpaper" OLED lanceres nu i Danmark. Skærmene, der hænger på væggen vha. magneter, hører stadig til i toppen af LGs modelprogram.

Ultratynd OLED-skærm

LG lancerede i 2017 med W7 første generation af det unikke og ultra-tynde TV, som monteres på væggen vha. magneter. Højttalere og al styreelektronik sidder i den særskilte soundbar, der samtidig leverer en lydoplevelse i Dolby Atmos.

I 2018 kom anden generation med W8 og nu lancerer LG tredje generation wallpaper OLED, eller tapet OLED, som flere har døbt de unikke skærme. Den hedder W9 og findes i 65 og 77 tommer, begge med 4K-opløsning. Skærmene har seneste pulje funktioner fra LG, herunder HDMI 2.1 porte og funktioner (dog ikke VRR), anden generation af LGs 'Alpha 9' videoprocessor og seneste udgave af styresystemet webOS, der senest har fået tilgang af HBO Nordic.


 LG 2019 W9 OLED


OLED-teknologien leverer fortsat markedets bedste billedkvalitet, ifølge Flatpanels test. Med OLED genereres lys i hver enkelt pixel, hvorfor der kan skabes ægte sort og levende farver. Det gavner særligt HDR, hvor skærmen kan styre lyset meget præcist. W9 understøtter formaterne HDR10, HLG, Dolby Vision og Advanced HDR.

LG W9 får en lidt lavere startpris end sidste års W8, der netop er udgået, men W9 hører stadig til i toppen af LGs modelprogram, hvilket afspejles i priserne. Designmæssigt har W9 ikke ændret sig i forhold til de tidligere versioner.


 LG 2019 TV


Det sydkoreanske selskab har brugt OLED-teknologien som affyringsrampe for at træde ind på markedet for high-end produkter. W9 indgår således i LGs Signature-serie, der senere på året udvides med LGs første 8K OLED (Z9) og i visse regioner verdens første sammenrullelige tv-skærme (R9).

LG i Norden melder i dag W9 klar i 65 tommer. Den større version på 77-tommer, der er langt dyrere, forventes leveringsklar i juni. Det oplyses, at LG W9 ved lancering sælges i Elgiganten. Yderligere detaljer kan findes i tabellen herunder ved at klikke på modelnavnet.

LG W9 OLED - dansk pris & forhandler

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Nye EU-regler tvinger producenten til at reparere efter garantien

24 Apr 2024 |

Sonys gratis-kanaler med reklamer klar på LG TV i Danmark

24 Apr 2024 |

Max-rabatkunder beholder 4K lidt længere

24 Apr 2024 |

SkyShowtime er i dag blevet både billigere og dyrere

23 Apr 2024 |

Meta åbner Horizon OS for andre headset-producenter

23 Apr 2024 |

Viaplay: Reklamepakke og ny indsats mod kontodeling til sommer

23 Apr 2024 |