Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonNetflix deaktiverer AirPlay pga. kommende AirPlay-kompatible TV - FlatpanelsDK

Netflix deaktiverer AirPlay pga. kommende AirPlay-kompatible TV

08 Apr 2019 | Rasmus Larsen |

Netflix har deaktiveret AirPlay i sin iOS-app. Selskabet forklarer, at AirPlay 2 ikke gør det muligt at identificere enheden, hvorfor man ikke kan certificere enheder. Men der er noget, som ikke stemmer i selskabets forklaring.

Påvirker AirPlay TV & Apple TV

I sidste uge fjernede Netflix uden varsel AirPlay-support i sin iOS-app. Det har virket siden 2013. Det betyder konkret, at det ikke længere er muligt at sende film og tv-programmer fra Netflix app'en på din iPhone/iPad over til Apple TV.

Apple har ikke kommenteret på sagen, men Netflix forklarer, at det relaterer sig til AirPlay 2 systemet, som ikke tillader dem identificere eller certificere enheder.

- "We want to make sure our members have a great Netflix experience on any device they use. With AirPlay support rolling out to third-party devices, there isn't a way for us to distinguish between devices (what is an Apple TV vs. what isn't) or certify these experiences. Therefore, we have decided to discontinue Netflix AirPlay support to ensure our standard of quality for viewing is being met. Members can continue to access Netflix on the built-in app across Apple TV and other devices," lød det fra Netflix i en udtalelse.

Hidtil har AirPlay-video kun fungeret på Apple TV, så det har været nemt for Netflix at holde styr på. Senere på året vil AirPlay 2 dog finde vej til TV fra LG, Samsung, Sony og Vizio. Apple oplyser, at disse producenter ikke kan indsamle brugerdata fra AirPlay 2 og det omfatter tilsyneladende også indholdsudbydernes mulighed for at identificere enheden.


 Netflix smartphone


Der er noget, som ikke stemmer

Alle enheder skal certificeres af Netflix før app'en kan tilbydes. Disse krav har dog ikke hidtil været gældende for Chromecast-kompatible enheder. Set-top bokse - f.eks. Canal Digitals - som endnu ikke er certificerede, kan således tilbyde Netflix via Chromecast. Hvorfor skulle det være anderledes for AirPlay?

Der er noget, som ikke stemmer i selskabets forklaring.

Forholdet mellem Apple og Netflix er blevet forværret i takt med, at Apple for alvor har meldt sig ind på tv-markedet. Netflix har afvist at indgå i Apple's 'TV' app og har ophørt salget af abonnementer via App Store. Netflix's interaktive indhold fungerer heller ikke på Apple TV.

Vi betragter dette som seneste udvikling i kampen og vi tror, at deaktiveringen af AirPlay er en del af et større billede; konkret Siri og kommende AirPlay-kompatible TV. Med iOS / tvOS 12.2 kan man bede Siri på iPhone eller iPad om at "Play House of Cards on the TV". Det er ikke nødvendigt at specificere, at House of Cards er fra Netflix.


Siri-to-TV på Apple TV


Samme Siri-til-TV funktionalitet vil være understøttet i kommende AirPlay-kompatible TV fra LG, Sony, Samsung og Vizio. Med disse muligheder vil visse brugere måske helt omgå Netflix app'en, hvorfor Netflix mister kontrol og brugerdata.

Ved at deaktivere AirPlay og ved ikke at deltage i Apple's 'TV' app, kan selskabet forhindre, at du tilgår Netflix via Apples systemer på AirPlay-kompatible TV. I stedet skal brugere åbne Netflix app'en.

Apple og Netflix ønsker begge at være mere end en tv-tjeneste. De vil være indgangen til TV. Den ene har et økosystem med over 1 milliard aktive brugere, mens den anden er verdens førende streamingtjenester. De kommende år skal nok blive interessante.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Apple eksperimenterer med sport i 8K 3D

29 Mar 2024 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Netflix i april

29 Mar 2024 |

Oversigt: Samsung 2024 TV-skærme

28 Mar 2024 |

Læk: Ny hvid Xbox Series X dropper UHD Blu-ray drevet

28 Mar 2024 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Disney+ i april

28 Mar 2024 |

Sony søsætter satsning på gratis-kanaler med reklamer i Danmark

28 Mar 2024 |