Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonApple Arcade er en spiltjeneste til Apple TV, iOS & Mac - FlatpanelsDK

Apple Arcade er en spiltjeneste til Apple TV, iOS & Mac

25 Mar 2019 | Rasmus Larsen |

Apple har i dag løftet sløret for en abonnementsbaseret spiltjeneste kaldet Apple Arcade, der bliver tilgængelig på Apple TV, iPhone, iPad og Mac. Spillene er eksklusive og abonnement giver adgang til dem alle

Apple Arcade spiltjeneste

Google har planer om at lancere streamingtjeneste til spil. Apple gør det lidt anderledes ved lave en abonnementstjeneste, der giver adgang til et katalog af over 100 nye spil, som kan downloades og installeres. Der tilføjes løbende nye spil.

- ”Over 100 new and exclusive games,” lød det fra Apple på scenen. “And with Apple Arcade you will get access to all of them”

Apple Arcade vil fungere på Apple TV, iPhone, iPad og Mac.


Apple Arcade


Selskabet afslørede nogle af de første spil til Arcade-tjenesten, herunder Sonic Racing fra Sega, Beyond a Steel Sky fra Revolution Software, LEGO Brawls fra LEGO og Oceanhorn 2: Knights of the Lost Realm fra Cornfox & Bros.

Der vil komme spil fra store og små studier. Apple siger, at de deltager i udviklingsprocessen, hvad angår både økonomi og optimering til Arcade-tjenesten. Mange af spillene vil kunne spilles med en spil controller, oplyses det. Spillet fortsætter fra det punkt, man nåede til, hvis man skifter enhed undervejs.

- “We are working with some of the most innovative game developers in the world to create over 100 new and exclusive games to play across iPhone, iPad, Mac and Apple TV. Apple Arcade games will be great for families, respect user privacy and will not have ads or require any additional purchases. We think players of all ages are going to love Apple Arcade.”


Apple Arcade


Apple Arcade


Alle spillene kan installeres på enheden og spilles offline. Med et abonnement får man adgang til hele kataloget. Der vil ikke være yderligere omkostninger til in-app køb og ej heller reklamer, bekræfter Apple. Spillene kan deles med familiemedlemmer vha. familiedeling-funktionen.

Apple Arcade lanceres til efteråret i ”over 150 lande og regioner”. Abonnementsprisen afsløres først senere.


Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Oversigt: Samsung 2024 TV-skærme

28 Mar 2024 |

Læk: Ny hvid Xbox Series X dropper UHD Blu-ray drevet

28 Mar 2024 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Disney+ i april

28 Mar 2024 |

Sony søsætter satsning på gratis-kanaler med reklamer i Danmark

28 Mar 2024 |

Philips Hue får dybere integration med Samsung TV

27 Mar 2024 |

Amazon Prime Video skal sende Premier League hver lørdag i Danmark

27 Mar 2024 |