Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonSamsung introducerer nye 65-98" 8K LCD TV med HDMI 2.1 - FlatpanelsDK

Samsung introducerer nye 65-98" 8K LCD TV med HDMI 2.1

09 Jan 2019 | Torben R, Rasmus L |

Samsung lancerer i år opgraderede 8K LCD-tv med HDMI 2.1. De kommer i 65, 75, 82, 85 og 98-tommer og introduceres formentlig som Q950-serien.

Samsung 8K med HDMI 2.1

Samsung lancerede sine første 8K-tv på IFA-messen i september. På CES har selskabet præsenteret nye skærme, der ved første øjekast er identiske. Designet er det samme, men under overfladen er der ny teknik.

Modelserien skal sandsynligvis hedde Q950 og lanceres i 65, 75, 82, 85 og 98 tommer. Den største nyhed i forhold til den tidligere Q900R er, at skærmene nu er udstyret med HDMI 2.1. Det sikrer, at man kan få indhold i op til 8K-opløsning og 60 billeder per sekund op på skærmen via HDMI. Det oplyses dog, at det ikke er fuld 48 Gb/s båndbredde, så der vil være visse kombinationer af 8K, 60Hz, bit-dybde og chroma, som ikke håndteres (HDMI 2.1 skema her). Ligesom andre producenter, afventer Samsung pt. HDMI 2.1 certificering.


 Samsung 8K Q950R


Skærmene vil blive markedsført som ”8K QLED”. Der er tale om LCD-paneler med zone-styret LED og et quantum dot-filter, der udvider farverummet.

Samsung forklarer, at LCD-panelet er blevet opgraderet, så zone-styringen skulle være mere præcis og betragtningsvinklerne er bredere. Det er opnået med en ny panelstruktur. Vi publicerer senere en artikel med vores første oplevelser.


 Samsung 8K Q950R


Opgradering af Q900R & 8K-indhold

Vi spurgte om den opgraderede boks vil kunne tilsluttes Q900R, men det kan Samsung endnu ikke be- eller afkræfte. Der kigges på mulighederne, men det afhænger også af regionale forhold, oplyses det.

Samsung præsenterede ikke sin bredere modelserie af tv-skærme på CES 2019, hvor der var fokus på 8K og microLED. De andre modeller præsenteres først i løbet af de kommende måneder, lød det.

Men hvad så med 8K-indhold? Det er stadig ikke meget at berette. YouTubes 8K-indhold kan ikke afspilles og UHD Blu-ray går kun op til 4K. Udbydere som Amazon og Netflix har endnu ikke annonceret planer.

Selskabet vil ikke ud med priserne endnu, men baseret på forgængeren, så bør Q950 i 65 og 75-tommer blive til at betale, mens de større modeller vil ligge i et højt prisleje. Den gigantiske 98-tommer bliver næppe til at betale for menneskepenge. Lanceringstidspunktet er ikke fastsat endnu.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Nye EU-regler tvinger producenten til at reparere efter garantien

24 Apr 2024 |

Sonys gratis-kanaler med reklamer klar på LG TV i Danmark

24 Apr 2024 |

Max-rabatkunder beholder 4K lidt længere

24 Apr 2024 |

SkyShowtime er i dag blevet både billigere og dyrere

23 Apr 2024 |

Meta åbner Horizon OS for andre headset-producenter

23 Apr 2024 |

Viaplay: Reklamepakke og ny indsats mod kontodeling til sommer

23 Apr 2024 |