Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonSony afslører 2019 4K OLED & LCD TV - AG9, AG8, XG95 - FlatpanelsDK

Sony afslører 2019 4K OLED & LCD TV - AG9, AG8, XG95

08 Jan 2019 | Torben Rasmussen |

Sony har på CES 2019 præsenteret et nyt modelprogram af 4K OLED og LCD-serier. Der bydes på nyheder som Dolby Atmos, Airplay 2, en ny fjernbetjening og ’IMAX Enhanced’ i udvalgte lande.

Sony 2019 4K OLED TV

Sony har præsenteret to nye OLED-modeller i form af AG9 og AG8. Førstnævnte er del af selskabets ’Master’ serie, der skal repræsentere den ”allerbedste billedkvalitet”, som kan opnås hjemme i stuen, lyder det fra Sony.

AG9 er det nye flagskibs OLED, der kommer i 77, 65 og 55 tommer. Flere funktioner, som blev introduceret i sidste års AF9, går igen, men der er også ny teknologi i skærmene samt et nyt design, der er mere velegnet til vægmontering via et tyndt beslag (SU-WL850) med svingarm, siger selskabet.


 Sony AG9 4K OLED


- ”AG9 bringer billederne til live takket være den superbrede betragtningsvinkel og OLED-teknologiens præcise kontraster og dybe sortniveau. De mere end 8 millioner selvoplysende OLED-pixels bliver styret præcist og individuelt af billedprocessoren X1 Ultimate,” lyder det fra Sony.


 Sony AG9 4K OLED


En af nyhederne i år er Dolby Atmos. Herudover byder Sony ind med Dolby Vision, Netflix Calibrated Mode og IMAX Enhanced. Sidstnævnte vil dog til at starte med være begrænset til USA og fem europæiske lande (Storbritannien, Spanien, Tyskland, Frankrig og Italien). Det oplyses ikke, hvornår danskerne får adgang til IMAX-indhold, men det oplyses, at Venom, Spider-Man: Homecoming og Jumanji: Welcome to the Jungle er de første titler fra Sony Pictures og at disse film gøres tilgængelige via streamingtjenesten RakutenTV.

Foruden Dolby Vision er skærmene kompatible med HDR10 og HLG, men Sony ser stadig bort fra Samsungs HDR10+ format, med argumentet om, at de kan opnå samme effekt med såkaldt HDR tone-mapping.


 Sony AG8 4K OLED


Sony lancerer desuden det mere prisvenlige AG8 OLED-tv i 55 og 65 tommer. Selskabet lægger vægt på, at designet er i ideelt til en soundbar idet man kan ”rotere foden 180 grader så den hæver sig og du nemt kan placere en soundbar under tv’et.”

AG8 har mange af de samme funktioner som flagskibet AG9, men mangler Dolby Atmos. Yderligere information kan findes i tabellen nederst.


 Sony AG8 4K OLED


Ligesom tidligere OLED-tv fra Sony, har AG8 og AG9 ’Acoustic Surface’, hvor to aktuatorer fastspændt på bagsiden forvandler selve OLED-panelet til en højttalermembran. Sony lægger vægt på, at en af fordele ved teknologien er, at ”lyden ”lyden kommer direkte fra skærmen”, så stemmer fremstår mere troværdige. 9-serien har en mere kraftfuld implementering med to aktuatorer og to subwoofere. Den kan desuden anvendes som centerhøjttaler i en surround-opstilling.

HDMI 2.1 nævnes ikke med et ord, men det er ikke unormalt for Sony at undlade at kommentere på tekniske funktioner. Vi regner med, at skærmene som minimum understøtter HDMI eARC – eftersom visse Sony TV allerede har eARC – men vi jagter yderligere detaljer i Las Vegas.


Sony 2019 4K LCD

Ud over den nye 8K ZG9, introducerer Sony XG95, XG90 og XG85 med 4K LCD-paneler.

XG95 er afløseren til sidste års XF90 og lanceres i 85, 75, 65, 55 og 49-tommer (49” er X90G med mindre kraftfuld hardware). Der er tale om LCD-tv med zone-styret LED, hvilket øger kontrasten i billedet. Der understøttes tre HDR-formater (HDR10, HLG og Dolby Vision) samt Netflix Calibrated Mode og IMAX Enhanced.


 Sony XG95 4K LCD


XG95 har ’X-Motion Clarity’, som første gang så dagens lys sidste år. Det er en teknologi, der har til formål at forbedre gengivelsen af hurtig bevægelse ved kortvarigt at indsætte en sort sekvens i billedstrømmen lokalt i zonerne i panelet. Da vi testede sidste års model kunne vi konstatere, at systemet fungerer efter hensigten, så det er positivt at se, at Sony viderefører det. Samme teknologi er på vej ind i Sonys 8K-tv.


 Sony XG95 4K LCD


Nyheder dækker også over Dolby Atmos samt ‘X-Wide Angle’, der med en kombination af optik og filtre øger betragtningsvinklerne.

Sony har desuden præsenteret XG85, som er en serie af 4K LCD-tv. Disse skærme har ikke længere zone-styret lys, men byder stadig på Dolby Vision og Dolby Atmos. XG85 lanceres i 85, 75, 75 og 55-tommer.


Android TV, Airplay 2 & ny fjernbetjening

Alle nye 4K-tv fra Sony i 2019 kommer med version 8 (Oreo) af Android TV-styresystemet. Det giver adgang til populære amerikanske apps såsom Netflix og YouTube samt danske apps som TV2 Play og Viaplay.

Android 8 byder på en redesignet hjemmeskærm, der er opbygget om ”kanaler” og med en større grad af brugertilpasning. Når du placerer dine favorit-apps på hjemmeskærmen kan denne trække indhold ud af app’en og præsentere dette på hovedskærmen.

Visse tv-modeller har håndsfri stemmestyring vha. Google Assistant og indbyggede mikrofoner. De andre modeller har en indbygget mikrofon i fjernbetjeningen, som aktiveres manuelt. Chromecast er også indbygget.

Ligesom nye tv-modeller fra Samsung og LG, får Sonys 2019-modeller også Apple Airplay 2 og HomeKit. Det vil være understøttet på 2019 ZG9, AG9, XG95 og XG85. Der er ikke annonceret planer om at opdatere tidligere års modeller.

- ”Sony Android TVs will be compatible with Apple AirPlay 2 and HomeKit. AirPlay 2 lets you effortlessly stream content from your iPhone, iPad and Mac right to your Sony TV,” forklarer Sony. ”TVs can be added to the Home app and included in scenes or automations with other HomeKit accessories. For example, users can create a “Movie Night” scene in the Home app to easily turn on their smart TV and dim the lights, and simply ask Siri to launch the scene.”

Afslutningsvis fremhæver Sony en ny ”smart fjernbetjening” samt en ny processor, der nedbringer opstartstiden ved åbning af apps samt opstart af tv’et. Det står dog ikke helt klart om det er samme processor, der blev introduceret i slutningen af 2018 med AF9 og ZF9 eller om det er en helt ny hardwareplatform.

- ”Den nye smarte fjernbetjening lader brugere styre deres forskellige tilsluttede enheder uden at skulle skifte fjernbetjening, mens den nyudviklede brugerflade giver hurtig og let adgang til favoritapps og -indstillinger,” lød det fra selskabet.

Sonys 2019 4K OLED og LCD-modeller lanceres i løbet af 2019. Nærmere bestemte lanceringstidspunkter og priser annonceres senere. Skærmene vises frem på CES 2019 i denne uge og Flatpanels publicere senere en artikel med vores første indtryk og yderligere information.

Sony 2019 TV - specifikationer

AG9 4K HDR OLED-tv fra MASTER-serien (77”, 65” og 55”)
- Billedprocessoren X1 Ultimate, giver den ultimative 4K HD-oplevelse med objektbaseret Super Resolution, objektbaseret HDR-remaster, Super Bit Mapping 4K HDR og dobbelt databasebehandling.
- Pixel Contrast Booster; 8 millioner individuelle selvoplysende pixels samt Sonys originale panelkontrol til OLED, som giver en hidtil uset dyb sort, autentiske farver og en bredere betragtningsvinkel.
- Acoustic Surface Audio giver multidimensionel lyd, der lader dig fordybe dig i en helt ny underholdningsoplevelse ved hjælp af to aktuarer og to kraftfulde subwoofers.
- Tv-centerhøjttalertilstand.
- Slankt design til vægmontering
- Netflix Calibrated Mode tilstand sikrer billedkvalitet, der er i overensstemmelse med filmskaberens vision.
- Dolby Vision gør scenerne levende og giver en autentisk billedoplevelse, mens Dolby Atmos fylder rummet med medrivende surroundlyd.
- Apple Airplay 2 og HomeKit
- Android TV med håndfri betjening via Google Assistant.
- Smart fjernbetjening; forbind enheder via HDMI og kontrollér dem alle fra én og samme fjernbetjening


AG8 OLED 4K HDR-tv (65” og 55”)
- 8 millioner selvoplysende OLED-pixels, som giver en visuel oplevelse med hidtil uset sort, levende farver og en bred betragtningsvinkel.
- 4K HDR Processor X1 Extreme med objektbaseret HDR-remaster, Super Bit Mapping 4K HDR og dobbelt databasebehandling.
- Acoustic Surface Audio, som får hele skærmen til at resonere med fantastisk lyd direkte fra tv’et.
- Dolby Vision gør scenerne levende og giver en autentisk billedoplevelse.
- Android TV med håndfri betjening via Google Assistant.
- Ideel til soundbar; roter foden 180 grader så den hæver sig og du nemt kan placere en soundbar under tv’et.



XG95 (85”, 75”, 65” og 55”) 4K HDR Full Array LED-tv
- Billedprocessoren X1 Ultimate, giver den ultimative 4K HD-oplevelse med objektbaseret Super Resolution, objektbaseret HDR-remaster, Super Bit Mapping 4K HDR og dobbelt databasebehandling.
- Baggrundsbelysning med lokal dæmpning med X-tended Dynamic Range PRO, som sikrer 6 gange højere kontraster end ved almindelige LED-tv’er.
- Acoustic Multi-Audio med Sound Positioning-diskanter, som giver Sonys Sound-from-Picture Reality-oplevelse.
- X-Wide Angle minimerer ændringer af farverne, når man ser tv’et fra siden (tilgængelig for 85” og 75”.)
- X-Motion Clarity sikrer, at bevægelser forbliver jævne og tydelige.
- Netflix Calibrated Mode sikrer billedkvalitet, der er i overensstemmelse med filmskaberens vision.
- Dolby Vision gør scenerne levende og giver en autentisk billedoplevelse, mens Dolby Atmos fylder rummet med medrivende surroundlyd.
- Apple Airplay 2 og HomeKit
- Android TV med håndfri betjening via Google Assistant.
- Smart fjernbetjening; forbind enheder via HDMI og kontrollér dem alle fra én og samme fjernbetjening


XG90 4K HDR Full Array LED-tv (49”)
- Billedprocessoren X1 Ultimate, giver den ultimative 4K HD-oplevelse med objektbaseret Super Resolution, objektbaseret HDR-remaster, Super Bit Mapping 4K HDR og dobbelt databasebehandling.
- Baggrundsbelysning med lokal dæmpning med X-tended Dynamic Range PRO, som sikrer 6 gange højere kontraster end ved almindelige LED-tv’er.
- X-Motion Clarity sikrer, at bevægelser forbliver jævne og tydelige.
- Dolby Vision gør scenerne levende og giver en autentisk billedoplevelse.
- Android TV med indbygget Google Assistant.



XG85 Series 4K HDR LED TV (85”, 75”, 65” og 55” modeller)
- 4K HDR Processor X1, som gengiver mere dybde, flere teksturer og mere naturlige farver takket være objektbaseret HDR remaster-teknologi.
- Acoustic Multi-Audio med Sound Positioning-diskanter, som giver Sonys Sound-from-Picture Reality-oplevelse.
- TRILUMINOS-skærm for forbedret farvegengivelse.
- Dolby Vision gør scenerne levende og giver en autentisk billedoplevelse, mens Dolby Atmos fylder rummet med medrivende surroundlyd.
- Apple Airplay 2 og HomeKit
- Android TV med indbygget Google Assistant.
- Smart fjernbetjening; forbind enheder via HDMI og kontrollér dem alle fra én og samme fjernbetjening



WG6 Full HD HDR LED-tv (50” og 43”)
- X-Reality PRO billedprocessoren opskalerer samtlige pixels for et exceptionelt klart billede.
- ClearAudio+, som fintuner tv-lyden.
- Opdateret brugerflade for en hurtigere netværksopsætning og nemmere søgning i indhold og apps.
- YouTube-knap på fjernbetjeningen, der giver direkte adgang til YouTube.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Nye EU-regler tvinger producenten til at reparere efter garantien

24 Apr 2024 |

Sonys gratis-kanaler med reklamer klar på LG TV i Danmark

24 Apr 2024 |

Max-rabatkunder beholder 4K lidt længere

24 Apr 2024 |

SkyShowtime er i dag blevet både billigere og dyrere

23 Apr 2024 |

Meta åbner Horizon OS for andre headset-producenter

23 Apr 2024 |

Viaplay: Reklamepakke og ny indsats mod kontodeling til sommer

23 Apr 2024 |