Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonDR har fundet partner til relancering af DRTV - FlatpanelsDK

DR har fundet partner til relancering af DRTV

29 Oct 2018 | Rasmus Larsen |

Selskabet Massive skal hjælpe DR med et komplet redesign af DRTV, der skal relanceres med anbefalingsmotor og nye apps på tværs af mobil, Apple TV og andre tv-platforme.

Et redesignet DRTV

DR har endnu ikke løftet sløret for, hvordan fremtidens DRTV skal se ud, men Danmarks public service-udbyder har dog gjort det klart, at streamingtjenesten fremover skal være ”hovedindgang”. Det kræver en ordentlig overhaling af tjenesten. Til opgaven har DR valgt selskabet Massive.

- “Den gamle DRTV-platform havde udviklet sig organisk, og det var klart, at tjenesten havde brug for en overhaling for at forblive sammenhængende, frisk og relevant for vores brugere. Vi så dette som en mulighed for fuldstændig at redesigne brugeroplevelsen på en måde, der skal gøre det lettere at holde seere engageret,” sagde Kristian Waneck, chef for udvikling hos DR. “Vi forventer, at Massive hjælper os med at gøre vores vision til realitet samt gøre det mere omkostningseffektivt for os at drive tjenesten ved hjælp af AXIS, især hvad angår app og UX-håndtering (brugeroplevelsen, red).”

Massive fortæller, at DRTV ”redesignes fra bunden”, hvorfor den relanceres med nye apps på tværs af web, mobilenheder, tvOS (Apple TV), spilkonsoller (i flertal) og ”andre mainstream forbundne enheder”. Om det inkluderer Android TV og Smart TV, vides endnu ikke. En af opgaverne bliver at ”introducere en overensstemmende brugerflade på tværs af alle enheder”.


DRTV


Et mere personligt DRTV

Massive siger, at DRTV skal bygges på AXIS-platformen i kombination med en ”markedsledende” anbefalingsmotor fra en ekstern partner, som der ikke sættes navn på. DR får værktøjer til at ”tilpasse brugerfladen løbende til forskellige undergrupper af publikum” samt at præsentere ”det rette indhold til den rette seer på det rette tidspunkt”.

DR bekræftede i september 2018, at de lukker tre tv-kanaler på flow-tv. DR3 og DR Ultra bliver fremover rene streamingtilbud. Hver dansker streamer i gennemsnit 7,5 minutters tv-indhold på DRTV dagligt, så der er da også et stort vækstpotentiale.

- “DR er en af de ældste public service tv-stationer i verden, men deres vision og strategi er meget orienteret imod, hvordan tv-landskabet vil se ud i fremtiden. Vi er utrolig begejstrede for at være med på deres rejse mod at udvikle en digital underholdningsløsning og levere programmer af høj kvalitet til et alsidigt publikum,” sagde Ron Downey, direktør for Massive.

Det oplyses ikke, hvornår fremtidens DRTV skal lanceres.

- Kilde: DR, Massive

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Eksklusivt første kig: Sonys nye 2024 miniLED LCD og OLED TV

17 Apr 2024 |

Sony vender blikket mod 4000 nits som næste skridt for HDR

17 Apr 2024 |

Første lyt: Sonys 2024 Bravia Theatre soundbarer, 360-lydsystem

17 Apr 2024 |

DR melder om succes med nyt DRTV-arkivtilbud

17 Apr 2024 |

'Dune 2' kan nu købes og lejes i 4K Dolby Vision & Atmos – se priser

16 Apr 2024 |

Bekræftet: Disney+ får Europa League & Conference League i Danmark

16 Apr 2024 |