Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasontvOS 12 med Dolby Atmos frigivet - FlatpanelsDK

tvOS 12 med Dolby Atmos frigivet

12 Sep 2018 | Rasmus Larsen |

Den store nyhed i tvOS 12 er Dolby Atmos og gratis opgradering af film på iTunes. Herudover tilføjes udvidet hjemmestyring, nemmere login og nye skærmskånere.

Opdatering: Apple har i dag frigivet tvOS 12, hvorfor denne artikel igen fremhæves på forsiden. Netflix har også fået Dolby Atmos klar.

tvOS 12 til Apple TV

Apple og Dolby styrker det samarbejde, som blev skudt i gang sidste år med Dolby Vision HDR. Brugere af Apple TV får nu lydoplevelser i Dolby Atmos – hvis de har udstyret – og selskabet lover, at iTunes vil tilbyde den største samling af film i Atmos på markedet.

- ”Apple TV 4K tilbyder allerede kunderne den største samling af 4K HDR-film og til efteråret vil iTunes blive hjemsted for den største samling af Dolby Atmos-film,” sagde Tim Cook, direktør for Apple i august.

Dine film opgraderes igen igen kvit og frit. Det skete første gang i overgangen fra 720p til 1080p, derefter ved lancering af iTunes Extras (ekstramateriale), sidenhen ved overgangen til 4K HDR og nu igen med Dolby Atmos.


Apple TV Dolby Atmos


Atmos virker ved lancering med iTunes og amerikanske Vudu. Det vil også komme til at fungere med Netflix (opdatering: Netflix har netop udrullet Atmos på Apple TV). Disse tjenester tilbyder Atmos i Dolby Digital Plus-container, men lyden fra Apple TV udsendes i PCM som en ukomprimeret Dolby MAT 2.0 lydstrøm. Flatpanels opretholder en liste over film i 4K HDR og Dolby Atmos på iTunes. Der er på nuværende tidspunkt knap 60 titler med Dolby Atmos i den danske butik.

Styring af hjemmet udvides med Control4, Creston og Savant. Det betyder i praksis, at enheder på disse systemer kan styre Apple TV igennem blandt andet Siri-kommandoer.

Der tilføjes nye skærmskånere optaget i 4K HDR i samarbejde med NASA og ISS. De viser optagelse af jorden fra den internationale rumstation (ISS). Du kan fremover også manuelt skifte imellem screensavere samt se, hvor i verden de er optaget (blødt klik på berøringsfeltet).


Apple TV – tvOS 12


Lettere login & Airplay 2 forbedringer

Med iOS 12 på iPhone/iPad og tvOS 12 på Apple TV, bliver det muligt at auto-udfylde brugernavne og kodeord på tv-skærmen. Når en loginskærm vises, vil en meddelelsesboks på din håndholdte enhed automatisk foreslå login-deltajer, som bekræftes via Touch ID eller Face ID.

Det virker også med gæsters enheder, hvor det teknisk fungerer ved, at fjernbetjeningen via bluetooth tjekker om enheden er i nærheden af Apple TV. På iPhone tilføjes desuden en fast Remote-knap i kontrolcentret til styring af Apple TV.


Apple TV – tvOS 12


tvOS 12 blev præsenteret i juni og Flatpanels har i perioden kørt betaversioner. Apple har løbende forbedret integrationen imellem Apple TV og Airplay 2 højttalere, så man blandt andet kan skrue op og ned for tv-lyden via iPhone og Apple Watch. Det kommer vi nærmere ind på i vores snarlige test af HomePod.

Danskere har stadig ikke adgang til Siri, universalsøgning og 'TV' app.

Apple har mere end antydet, at de arbejder på en tv-tjeneste, men der var ikke noget nyt om planerne ved aftenens præsentation.

tvOS 12 er frigivet til Apple TV4 (2015) og Apple TV 4K (2017).

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

'Auto-kalibreret' Prime Video-profil introduceres i Sony TV

19 Apr 2024 |

Første kig: Nintendo retro-spil på Apple TV 4K og TV via AirPlay

19 Apr 2024 |

Danske priser på 2024 Sony TV og lydprodukter

18 Apr 2024 |

YouTube vil blokere tredjeparts apps som SmartTube & NewPipe

18 Apr 2024 |

Eksklusivt første kig: Sonys nye 2024 miniLED LCD og OLED TV

17 Apr 2024 |

Sony vender blikket mod 4000 nits som næste skridt for HDR

17 Apr 2024 |