Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonSony AF9 og ZF9 er første TV med HDMI eARC - FlatpanelsDK

Sony AF9 og ZF9 er første TV med HDMI eARC

03 Aug 2018 | Rasmus Larsen |

Sonys nye ’Master TV’ er de første, som understøtter HDMI eARC (enhanced Audio Return Channel), der giver betydelige fordele, hvad angår lydsupport, herunder Dolby Atmos passthrough.

Enhanced Audio Return Channel

Tv-skærme har i årevis haft evnen til at sende et lydsignal ud via HDMI ARC (Audio Return Channel) porten. HDMI ARC-kanalen har dog meget begrænset båndbredde, hvorfor den ikke kan levere de nyeste og bedste lydformater. Ofte er ARC sågar begrænset til stereolyd.

Den nye eARC-standard lover at rette op på alle disse kvaler ved at hæve båndbredden fra 2-3 Mb/s, som er best case for ARC, til 37 Mb/s. Det er nok til at håndtere HD- og tabsfri lyd (24-bit, Dolby TrueHD mm.). eARC blev introduceret sammen med HDMI 2.1 standarden, men som HDMI Forum bekræftede overfor Flatpanels i januar 2018, kan visse funktioner fra HDMI 2.1 tilføjes på HDMI 2.0 enheder via opdateret firmware.

Sony har overfor Flatpanels bekræftet, at den nye Master-serie af TV, der dækker over AF9 OLED og ZF9 LCD, vil understøtte HDMI eARC. Det er, os bekendt, de første tv-skærme med denne funktion.

Vi bad Sony om at kaste lys over emnet. Som eksempel forklarede Sony, hvordan eARC vil gøre det muligt for tv-skærmen at gennemsende (passthrough) Dolby Atmos. Det betyder konkret, at du kan tilslutte en UHD Blu-ray-afspiller direkte til skærmen via HDMI, hvorefter skærmen kan gennemsende Dolby Atmos-lydsignalet (i tabsfri Dolby TrueHD) til eARC-porten, hvorfra det kan udsendes til en forbunden soundbar eller receiver (skal også understøtte eARC). De nye Sony TV vil kort fortalt kunne håndtere alt, hvad eARC har at byde på.

Læs også: HDMI ARC (Audio Return Channel) og eARC forklaret


Sony 2018 Master TVs


Dette er et stort skridt for tv-lyd da det samtidig ændrer på dynamikken i, hvordan brugere kan opsætte et lydsystem. En soundbar eller forstærker behøver ikke længere at håndtere HDMI-indgange og videosignaler fra eksterne afspillere. En forstærker kan naturligvis stadig agere kontrolcenter, men du har måske selv været igennem hovedpinen med 4K, HDR, HLG og Dolby Vision passthrough, når det hele skal loopes igennem forstærkeren.

Det skal understreges, at de indbyggede højttalere i Sony AF9 og ZF9 ikke er Dolby Atmos-kompatible. Indbyggede apps såsom Amazon og Netflix i Sonys tv-skærme leverer heller ikke på nuværende tidspunkt Atmos – ligesom det er tilfældet med Netflix på LGs 2017 og 2018 OLED-tv. Det kan naturligvis ændre sig i fremtiden, men Sony havde ikke noget nyt at meddele ved denne lejlighed. Indtil videre er fordelen ved at have eARC i Sonys nye TV, at de kan lave passthrough.

Læs også: Første indtryk af Sony AF9 og ZF9

De nye Sony Master TV vil ikke understøtte andre HDMI 2.1 funktioner.

eARC er den anden funktion fra den kommende HDMI 2.1 standard, som finder vej til en HDMI 2.0-baseret tv-skærm. Tidligere på året implementerede Samsung HDMI VRR (Variable Refresh Rate) og FreeSync i udvalgte tv-modeller.

Hvis du vil læse mere om eARC, så bliv på linjen. Vi publicerer senere i dag en fokusartikel om emnet. Opdatering: Artiklen er nu online.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

SkyShowtime er i dag blevet både billigere og dyrere

23 Apr 2024 |

Meta åbner Horizon OS for andre headset-producenter

23 Apr 2024 |

Viaplay: Reklamepakke og ny indsats mod kontodeling til sommer

23 Apr 2024 |

Apple tæt på globale rettigheder til FIFAs nye fodbold-VM for klubber

23 Apr 2024 |

Sportsanalytiker: Usikkert om Europa League gør en forskel for Disney+

22 Apr 2024 |

Ny type OLED går i masseproduktion i december 2024

22 Apr 2024 |