Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonPioneer afslører sin første UHD Blu-ray-afspiller - FlatpanelsDK

Pioneer afslører sin første UHD Blu-ray-afspiller

18 Jun 2018 | Rasmus Larsen |

Pioneers første Ultra HD Blu-ray-afspiller skal hedde UDP-LX500. Selskabet gemmer desuden en anden afspiller bag sløret.

Pioneer LX500 UHD Blu-ray

Produktet har i noget tid været under blåt slør på Pioneers japanske hjemmeside. Sløret er nu blevet løftet og det står klart, at der er tale om en UHD Blu-ray-afspiller. Selskabet har ikke frigivet tekniske detaljer, men baseret på billedet, så er design og kabinet bygget på BDP-LX58 (en standard Blu-ray-afspiller), ifølge den tyske side 4KFilme.de.

UDP-LX500 følger naturligvis UHD Blu-ray-specifikationen, hvorfor vi kan udlede, at den vil kunne håndtere 4K-opløsning, HDR10 og objektbaserede lydformater såsom Dolby Atmos og DTS:X. Pioneer har ikke kommenteret på, hvorvidt den vil kunne håndtere Dolby Vision eller HDR10+. LX500 har en skærm på fronten sammen med knapper og USB-port.


Pioneer UDP-LX500


Hvis man kigger godt efter, vil man bemærke en anden afspiller gemt bag UDP-LX500 på Pioneers japanske hjemmeside. Det kan være enten en billigere UHD Blu-ray-afspiller eller en version til audiofile kunder. Oppo annoncerede i april, at de trækker sig fra markedet, hvilket har åbnet døren for andre producenter. Panasonic har også præsenteret en afspiller i high-end segmentet i form af UB9000.

Pioneer har endnu ikke kommenteret på pris eller lancering, hvorfor det heller ikke vides om UDP-LX500 kommer til Danmark. IFA-messen starter om lidt over to måneder, så det kan være, at vi får mere at vide i Berlin.


Pioneer UDP-LX500


- Kilde: Pioneer via 4KFilme.de

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

SkyShowtime er i dag blevet både billigere og dyrere

23 Apr 2024 |

Meta åbner Horizon OS for andre headset-producenter

23 Apr 2024 |

Viaplay: Reklamepakke og ny indsats mod kontodeling til sommer

23 Apr 2024 |

Apple tæt på globale rettigheder til FIFAs nye fodbold-VM for klubber

23 Apr 2024 |

Sportsanalytiker: Usikkert om Europa League gør en forskel for Disney+

22 Apr 2024 |

Ny type OLED går i masseproduktion i december 2024

22 Apr 2024 |