Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonPhilips' første 65" OLED klar i handlen til skarp intropris - FlatpanelsDK

Philips' første 65" OLED klar i handlen til skarp intropris

26 Feb 2018 | Rasmus Larsen |

Måske 2018 bliver året,  hvor store OLED-tv tager et skridt ned af pristrappen. Philips lancerer i denne uge sit 65-tommer OLED873 i Danmark til en skarp intropris.

65” OLED til 19.999 kr

Den nye 65” OLED873 er storebror til sidste års 55” POS9002-model – modelnavnet er ændret, men teknikken er identisk. Philips skød sidste år salget i gang med manér og forsøger nu at gentage succesen.

Skærmen koster 19.999 kroner og selvom det efterhånden ikke er unormalt, at 65” OLED-tv sniger sig under 20.000 kroner, så er dette vel og mærke introduktionsprisen ved lancering. Det er i øvrigt betydeligt lavere end den vejledende pris, som Philips meldte ud.


Philips OLED873


Ligesom sin lillebror, byder OLED873 på 4K-opløsning og understøttelse af HDR. Philips har fravalgt Dolby Vision til fordel for HDR10+, som også Samsung og Panasonic vil støtte op om. Skærmen er bygget på Googles Android TV og har naturligvis Ambilight. Den er også udstyret med Philips P5-videoprocessor.

Læs også: Test: Philips POS9002 (OLED873)

Det nye OLED-tv, som er Philips første på 65 tommer, sendes officielt i handlen i denne uge. Senere på året vil Philips lancere topmodellen OLED973 samt en 8-serie baseret på OLED-teknologi.

Pris og forhandler:
  • 65” Philips OLED873
  • Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

    Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

    Flere nyheder

    Meta åbner Horizon OS for andre headset-producenter

    23 Apr 2024 |

    Viaplay: Reklamepakke og ny indsats mod kontodeling til sommer

    23 Apr 2024 |

    Apple tæt på globale rettigheder til FIFAs nye fodbold-VM for klubber

    23 Apr 2024 |

    Sportsanalytiker: Usikkert om Europa League gør en forskel for Disney+

    22 Apr 2024 |

    Ny type OLED går i masseproduktion i december 2024

    22 Apr 2024 |

    Max afslører priser: Bliver dyrere uden reklamer

    19 Apr 2024 |