Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reason'The Last Jedi' bliver Disneys første UHD Blu-ray i Dolby Vision - FlatpanelsDK

'The Last Jedi' bliver Disneys første UHD Blu-ray i Dolby Vision

21 Feb 2018 | Rasmus Larsen |

’Star Wars: The Last Jedi’ kan streames fra den 13. marts og lander to uger senere på UHD Blu-ray, bekræfter Disney. Det bliver studiets første UHD Blu-ray i Dolby Vision.

Dolby Vision og Atmos

Filmen, som er skrevet og instrueret af Rian Johnson, toppede sidste års liste over mest indbringende film. Den lader også til at have delt publikum i to lejre. Ikke desto mindre er det en god nyhed for fans af Star Wars, at den ottende film i serien byder på det bedste indenfor billede og lyd.

Disney/Lucasfilm har bekræftet, at UHD Blu-ray-versionen, som frigives den 27. marts, indeholder både Dolby Vision HDR og Dolby Atmos lyd.

- “This release marks Disney’s first title available on 4K Ultra HD Blu-ray disc in both Dolby Vision HDR and Dolby Atmos immersive audio, delivering consumers a transformative viewing experience,” lød det fra studiet.


Star Wars The Last Jedi


Du skal dog væbne dig med en smule tålmodighed, hvis du vil have fat i skiven. Som vi i går beskrev i en artikel, bliver Hollywood ved med at forsinke filmskiverne – Disney er ingen undtagelse. ‘Star Wars: The Last Jedi’ kan streames online fra den 13. marts, “to uger før 4K Ultra HD Blu-ray og Blu-ray, som udkommer den 27. marts”, skriver Disney. Det virker næsten som om, at de opfordrer kunderne til at købe filmen online.

Det står lidt uklart om onlineversionen ligeledes præsenteres i Dolby Vision, men det er bestemt ikke utænkeligt. Da Disney sidste år sendte de første UHD-film i handlen, blev Dolby Vision forbeholdt onlineversionerne. I USA tilbyder tjenesten Vudu Disneys film i det bedste format. iTunes tilbyder endnu ikke nogen Disney-, Pixar- eller Lucasfilm-produktioner i billedkvalitet højere end HD.

Med i pakken får man naturligvis en bunke ekstramateriale, herunder kommentarspor fra Rian Johnson, slettede scener og motion capture-sekvenser.

Prisen kendes endnu ikke.


Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Oversigt: Samsung 2024 TV-skærme

28 Mar 2024 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Disney+ i april

28 Mar 2024 |

Sony søsætter satsning på gratis-kanaler med reklamer i Danmark

28 Mar 2024 |

Philips Hue får dybere integration med Samsung TV

27 Mar 2024 |

Amazon Prime Video skal sende Premier League hver lørdag i Danmark

27 Mar 2024 |

'Dybet', 'Aliens', 'Titanic' og 'Livsfarlig løgn' endelig klar i 4K i Danmark

26 Mar 2024 |