Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonSony-ejere oplever problemer med længe ventet Dolby Vision-opdatering - FlatpanelsDK

Sony-ejere oplever problemer med længe ventet Dolby Vision-opdatering

17 Jan 2018 | Rasmus Larsen |

Sony er begyndt at rulle den længe ventede Dolby Vision-opdatering ud til high-end OLED og LCD-tv. Til at starte med kun i USA, hvorefter turen går til Europa. Ejere oplever dog, at Dolby Vision kun virker via apps – ikke HDMI.

Opdatering 1.2.2018: Sony har udskudt udrulning af Dolby Vision i Europa. "We would like to inform you that the below announced firmware update will be delayed. Our engineers are still fine-tuning the firmware to ensure the best possible experience with the new release. We will update this article with a new update schedule as soon as possible." Kilde: Sony support
Opdatering 22.1.2018 Sony har svaret i sagen.
Opdatering 19.1.2018: Oppo, producenten af Blu-ray-afspillere, hævder, at Sony har implementeret en ny, lavere profil af Dolby Vision, som kræver, at afspilleren udpakker de dynamiske metadata før signalet sendes. Sony har endnu ikke kommenteret på sagen.

Frustrerede ejere

For lidt over et år siden annoncerede Sony, at Dolby Vision var på vej til 2016-flagskibet ZD9 samt udvalgte 2017 OLED og LCD-tv. Ejere har været ivrige for at få fingre i opdateringen, som skulle have været klar i 2017, men som senere blev forsinket til denne måned.

Dolby Vision-firmwaren (PKG6.2818.0070NAA) er nu endelig begyndt at rulle ud. Sony starter udrulningen i USA, hvor opdateringen blev frigivet i nat, hvorefter turen går til Europa i februar. Det er modellerne A1 OLED, XE93, XE94 og ZD9, som får Dolby Vision. I frigivelsesnoterne fremgår: "Adds support for Dolby Vision™ content".


Sony A1 OLED


Flere amerikanske ejere af Sony TV har henover natten kontaktet FlatpanelsHD for at fortælle om deres oplevelser. Dolby Vision virker nu korrekt via streamingtjenester og apps såsom Netflix, hvor billedet står præcis så godt som foventet. Dolby Vision virker dog ikke via HDMI-kilder såsom UHD Blu-ray-afspillere og Apple TV 4K.

Det lader til at være et generelt problem, når man læser forumindlæg på tværs af forskellige sider (1, 2, 3). Ingen kan tilsyneladende få Dolby Vision til at fungere over HDMI.

Efter så lang ventetid er det naturligvis skuffende for ejere at kunne konstatere, at der er problemer. Vi har allerede kontaktet Sony for at høre nærmere og vil opdatere denne artikel, når vi får svar.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Oversigt: Samsung 2024 TV-skærme

28 Mar 2024 |

Læk: Ny hvid Xbox Series X dropper UHD Blu-ray drevet

28 Mar 2024 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Disney+ i april

28 Mar 2024 |

Sony søsætter satsning på gratis-kanaler med reklamer i Danmark

28 Mar 2024 |

Philips Hue får dybere integration med Samsung TV

27 Mar 2024 |

Amazon Prime Video skal sende Premier League hver lørdag i Danmark

27 Mar 2024 |