LGs anden generations Dolby Atmos-soundbar leverer 550W total-output i 5.1.2 Dolby Atmos-lyd. Den fremvises på CES 2018 som afløseren til sidste års SJ9 model.
LG 2018 Atmos-soundbar
Efter at have samarbejdet tæt med Dolby om at indbygge Dolby Atmos i OLED-tv og SJ9-soundbaren sidste år, introducerer LG i år en opdateret og kraftigere soundbar kaldet SK10Y.
Den nye soundbar er udviklet i samarbejde med Meridian Audio og yder samlet 550W output. Den er udstyret med adskillige enheder, herunder to loft-vendte enheder, der tilsammen udgør en 5.1.2 konfiguration. SK10Y er også kompatibel med tabsfri lyd / 24bit / 192 Hz.
Dolby Atmos er en objekt-baseret lydteknologi, som er bygget på lydobjekter, der kan placeres præcist i omgivelserne omkring dig. LG forklarer, at soundbaren bruger Meridian’s ”Bass and Space” samt ”Height Elevation” teknologier til at forbedre lytteoplevelsen.
Selskabet siger ydermere, at SK10Y soundbaren er designet til at komplementere de kommende 2018 OLED og Super UHD-tv, som præsenteres inden længe. Den har desuden indbygget Chromecast og understøtter ”OK Google” kommandoer.
Foruden SK10Y soundbaren, vil den koreanske producent på CES 2018 afsløre transportable højttalere, party-højttalere og en ’ThinQ Speaker’, som ifølge LG er selskabets første ”AI lydprodukt”. Flatpanels er i Las Vegas på CES.