Samsung har annonceret, at CHG90 og CHG70 er de første PC-skærme, som har opnået VESAs ‘DisplayHDR 600’ certificering. Men det er ikke High Dynamic Range.
Ikke High Dynamic Range
Der findes adskillige HDR-specifikationer til tv-skærme, men PC-markedet har haltet bagefter. VESA håber på, at de kan ændre på sagernes tilstand, hvorfor de har udviklet ’DisplayHDR’ specifikationen til PC-monitorer og bærbare computere.
Samsungs nuværende CHG90 og CHG70 modeller, der sælges som ”QLED” gamer-skærme, er de første to, som har opnået DisplayHDR certificering. Helt konkret, har skærmene opnået ‘DisplayHDR 600’. VESA har defineret tre niveauer: DisplayHDR 400, 600 og 1000.
Desværre garanterer DisplayHDR 600 langt fra ordentlig High Dynamic Range-billedkvalitet. Vi beskrev, hvorfor i denne artikel. Det korte svar er, at DisplayHDR 600 er skabt baseret på begræsningerne i kantbelyste LCD-skærme, som ikke kan gengive HDR, baseret på vores testarbejde.
- “When granting DisplayHDR 600 certification to the CHG90, VESA cited the monitor’s use of HDR to elevate contrast ratio (3,000:1), color accuracy and overall presentation vibrancy as an industry standard-setter,” sagde Samsung.
Et kontrastforhold på 3000:1 er ikke i nærheden af HDR.
Læs også: VESA definerer ny DisplayHDR specifikation til PC-skærme
Du kommer til at se meget mere til disse DisplayHDR logoer i gadebilledet over de kommende år, men hvis du går med planer om at opgradere til et HDR-kompatibelt system, bør du være varsom. HDR stiller meget høje krav til hardwaren og på nuværende tidspunkt kan kun LCD-skærme med zone-styret lys og OLED-skærme gengive ordentlig HDR. Du bør gå efter sidstnævnte.