Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonBBC vil med Blue Planet II bane vejen for HLG HDR-format - FlatpanelsDK

BBC vil med Blue Planet II bane vejen for HLG HDR-format

07 Dec 2017 | Rasmus Larsen |

Med Blue Planet II vil BBC forsøge at bane vejen for HLG HDR-formatet, der spøger i kulissen, men som endnu ikke er slået igennem. Det er en gratis format, der er udviklet i samarbejde med Japans public service-udbyder NHK. Blue Planet II frigives i 4K HDR på søndag, men danskere må vente til januar 2018.

Vil udbrede HLG HDR-format

Den britiske pendant til DR påbegyndte test med 4K HDR i december 2016 via sin streamingtjeneste BBC iPlayer. Dengang benyttede de korte videosekvenser fra Planet Earth II. Blue Planet II bliver derimod den første fulde dokumentarserie, som gøres tilgængelig for briterne i 4K HDR.

Men hvorfor har det taget så lang tid? Det skyldes, at BBC forsøger at bane vejen for et tredje HDR-format, navnlig Hybrid Log Gamma – eller bare HLG.

HLG er udviklet primært til tv-kanaler og live-streaming. Fordelen er, at et tv-program kan udsendes i både SDR og HDR via samme kanal eller stream. Det sparer båndbredde. Tv-skærme, som ikke kan håndtere HLG, registrerer blot signalet som almindelig video.

- ”Part of the reason the BBC has taken until now to provide a complete show is that it is trying to pioneer a new HDR format,” skriver BBCs nyhedsmedie. “While Netflix and Amazon rely on existing technologies - known as HDR10 and Dolby Vision - to deliver extra colour information, the BBC has teamed up with the Japanese broadcaster NHK to create something called hybrid-log gamma (HLG).”

Modsat Dolby Vision og HDR10, benytter HLG-formatet sig ikke af såkaldte metadata, der skal signalere bl.a. lysniveau overfor tv’et.

- "Metadata is extremely difficult to relay through live production workflows," sagde Andrew Cotton, BBC R&D principal technologist. “The equipment just doesn't support it - and we know from where metadata is used elsewhere, it gets lost, it gets corrupted. It's a real problem."


Blue Planet II


HLG er tilstrækkeligt

BBC mener, at HLG er godt nok til majoriteten af seerne. Det er en gratis og åben standard, som indbygges i de fleste nye tv-skærme og som kan aktiveres i udvalgte 2016 og 2015-modeller via firmware-opdatering. BBC har publiceret en liste over tv-skærme med HLG-support.

- "HLG still exceeds the capabilities of the human visual system, and doesn't need the 28 stops of dynamic range ," tilføjede han

Den nordiske standard, NorDig version 3.0, for tv-kanaler i 4K og HDR faldt på plads i denne måned. Her er HLG en af to understøttede HDR-formater.

Briterne får syn for sagen på søndag, men danskere må vente til den 15. januar 2018, hvor Blue Planet II udgives på UHD Blu-ray. Det bliver imidlertid i et andet format, da HDR10 er obligatorisk under UHD Blu-ray-standarden.

- Kilde: BBC

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Danske priser på 2024 Sony TV og lydprodukter

18 Apr 2024 |

YouTube vil blokere tredjeparts apps som SmartTube & NewPipe

18 Apr 2024 |

Eksklusivt første kig: Sonys nye 2024 miniLED LCD og OLED TV

17 Apr 2024 |

Sony vender blikket mod 4000 nits som næste skridt for HDR

17 Apr 2024 |

Første lyt: Sonys 2024 Bravia Theatre soundbarer, 360-lydsystem

17 Apr 2024 |

DR melder om succes med nyt DRTV-arkivtilbud

17 Apr 2024 |