Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonLG Display: 80" 8K OLED i 2019, sammenrullelig OLED i 2020 - FlatpanelsDK

LG Display: 80" 8K OLED i 2019, sammenrullelig OLED i 2020

01 Nov 2017 | Rasmus Larsen |

LG Display vil i 2019 introducere et 80 tommer 8K OLED-tv-panel og i 2020 introducere mindre OLED-tv-paneler i 40-49” segmentet. Selskabet forventer desuden at have sammenrullelige OLED-skærme klar i 2020, ifølge CNET.

OLED TV roadmap

LG Display, producenten af samtlige OLED-tv-paneler på markedet, gav indblik i hvad fremtiden bringer på 2017 Europe OLED Day, som CNET deltog ved. Næste år lader ikke til at byde på de helt store ændringer ift. 2016 og 2017 – med OLED-tv på 55-77 tommer – men i 2019 begynder der at ske ændringer.

I 2019 vil LG Display introducere 80-tommer OLED med 8K-opløsning. Den ekstremt høje opløsning har 4x så mange pixels som 4K og 16x så mange pixels som Full HD. For at få gavn af så høj opløsning, er det nødvendigt at sidde relativt tæt på et stort TV.

Selskabet afslørede, at de i slutningen af 2019 eller starten af 2020 vil begynde at masseproducere et mindre format på mellem 40 og 49 tommer. Det mindste OLED-tv i dag er på 55 tommer.


LG Display OLED TV roadmapFoto: CNET.fr


Sammenrullelige OLED-skærme

LG Display har også køreplanen klar for årene derefter. I 2020 forventer de at kunne introducere det første sammenrullelige OLED-panel. Denne type skærme vil være bøjelige i fri form og holdbare nok til at kunne muliggøre nye typer produkter og installationer.

Der er desuden gennemsigtige samt bøjelige + gennemsigtige OLED-skærme på programmet, men de er primært tiltænkt industrielle sammenhænge.

Mange af disse innovationer gøres mulige af LGs kommende 10.5-generations fabrik i Paju, Sydkorea. Her forventes LG Display at skifte til et nyt transistornet (oxid-baseret), som tillader den større pixeltæthed, der kræves af 8K-opløsning. DSCC tilføjer, at LG Display overvejer at skifte fra bundemission til topemission, hvilket – alt andet lige – vil øge lysstyrken på skærmen med 10 procent og muliggøre 65” 8K OLED-skærme.

Flatpanels kunne i sidste uge fortælle, at LG Display vil fokusere mere på wallpaper og ’crystal sound’ OLED i 2018.

LG Displays roadmap giver os indblik i, hvad vi kan forvente i de kommende år fordi selskabet producerer til samtlige tv-producenter, der sælger OLED-tv – fra LG til Sony til Bang & Olufsen. De globale spillere forventes alle at præsentere næste års modelprogram på CES 2018 messen i januar.

- Kilde: CNET France, DSCC, LG

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Oversigt: Samsung 2024 TV-skærme

28 Mar 2024 |

Læk: Ny hvid Xbox Series X dropper UHD Blu-ray drevet

28 Mar 2024 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Disney+ i april

28 Mar 2024 |

Sony søsætter satsning på gratis-kanaler med reklamer i Danmark

28 Mar 2024 |

Philips Hue får dybere integration med Samsung TV

27 Mar 2024 |

Amazon Prime Video skal sende Premier League hver lørdag i Danmark

27 Mar 2024 |