Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonPlex tilføjer Live TV og udvider optagefunktion - FlatpanelsDK

Plex tilføjer Live TV og udvider optagefunktion

02 Jun 2017 | Rasmus Larsen |

Plex har tilføjet muligheden for at se tv-kanaler – eller Live TV – via Plex app’en. På denne måde kan du tilslutte en tuner og få kanalerne ud på alle dine tv-skærme og håndholdte enheder. Optage-funktionaliteten udvides også.

Live TV via Plex

Kender du ikke Plex, så tænk på det som en app, der samler film, tv-serier, musik og fotos lagret på dit hjemmenetværk i en overskuelig brugerflade. Og nu også tv-kanaler med mulighed for optagelse.

Med Plex Live TV kan du få tv-kanaler, som distribueres over de velkendte DVB-T/T2 antenne-net og DVB-C kabel-tv-net – eksempelvis DR-kanalerne på antenne eller YouSees ukypterede kanaler – ud på dine TV og mobile enheder. Krypterede kanaler, som kræver CA-modul, understøttes ikke på nuværende tidspunkt, siger Plex.

Plex Live TV


Til at starte med kan du se tv-kanaler og planlægge optagelser i Plex app’en på Android TV (Sony, Philips & Nvidia Shield) og iPhone/iPad. I slutningen af juni tilføjes Apple TV og mobil-Android. Indenfor et par måneder bliver det også muligt at sætte tv-kanaler på pause (såkaldt timeshift). Optagede tv-programmer kan ses i alle Plex apps.

Med lanceringen bygger Plex videre på sin mission om at blive indgangen til så meget indhold som muligt. Mediefiler lagret på dit hjemmenetværk præsenteres således nu side-om-side med tv-kanaler og optagelser i en brugervenlig og meget grafisk brugerflade.

I denne overgang skal Plex også kæmpe mod mastodonter såsom Amazon, Apple og Google, der ligeledes forsøger at samle indhold på tværs af kilder i deres respektive styresystemer FireOS, tvOS og Android TV.




Sådan kommer du i gang

For at komme i gang med Plex skal du opsætte en Plex server, hvorfor alt indhold håndteres og deles. En Plex server kan f.eks. være en PC eller NAS, som altid står tændt, og senest Nvidia Shield, der også kan lagre optagelser fra tv-kanaler.

For at komme i gang med Plex Live TV skal du købe en kompatibel tv-tuner. I Europa understøttes HDHomeRun, Hauppauge og DVBLogic med flere på vej (liste her). Herudover skal du abonnere på Plex Pass, som koster ca. 35 kr/md eller 270 kr/årligt.

Selskabet tilføjer, at de har gjort motoren, som håndterer optagelser smartere, så den nu kan håndtere to overlappende udsendelser på samme kanal. Muligheden for at se tv-kanaler og optage samtidig er også tilføjet.

Plex Live TV og DVR er i beta, men virker i både Europa og USA. Yderligere information findes på plex.tv.


Plex Live TV


Plex Live TV


- Kilde: Plex

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Max afslører priser: Bliver dyrere uden reklamer

19 Apr 2024 |

Sonys 2024-funktioner kommer også til A95L (QD-OLED)

19 Apr 2024 |

'Auto-kalibreret' Prime Video-profil introduceres i Sony TV

19 Apr 2024 |

Første kig: Nintendo retro-spil på Apple TV 4K og TV via AirPlay

19 Apr 2024 |

Danske priser på 2024 Sony TV og lydprodukter

18 Apr 2024 |

YouTube vil blokere tredjeparts apps som SmartTube & NewPipe

18 Apr 2024 |