Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonDolby Atmos passerer to milepæle: 2000 biografer og 500 film - FlatpanelsDK

Dolby Atmos passerer to milepæle: 2000 biografer og 500 film

19 Dec 2016 | Rasmus Larsen |

Dolby Atmos-lyd er den ene ingrediens i selskabets plan om at hæve filmoplevelsen til næste niveau. Dolby Vision HDR er den anden. Dolby lader til at nyde stærkt momentum og siger, at 2000 biografsale nu er udstyret med Atmos-lyd og at formatet benyttes i 500 film.

Dolby Atmos har momentum

Dolby Atmos - og DTS:X - er objekt-baseret lydteknologi, hvor “lydobjekter” kan placeres i rummet. Sammen med Dolby Vision, som er et HDR-videoformat, udgør Atmos biografoplevelsen i de særlige Dolby Cinema-sale. Begge formater er desuden tilgængelige i hjemmet.

På trods af at Dolby kræver licensbetaling for brug af Atmos, modsat nogle af de åbne alternative formater i branchen, ser selskabet ud til at have stærkt momentum. Det er naturligvis positivt for Dolby, men fra forbrugerperspektivet kan det samtidig være en god indikator for om man skal investere sine penge i Atmos, DTS:X eller noget tredje.

Dolby Atmos blev introduceret i de første biografsale i 2012 og har således været på markedet i snart 4 år. Dolby Vision-videoformatet udkom i 2014, hvorfor det er endnu ikke lige så udbredt. På de 4 år har Dolby formået at få både Hollywood og prominente AV-producenterne med på idéen.

- “When Brave was released in 2012, Dolby Atmos enabled us to bring audiences into the rich and fantastic world of Merida through their execution of previously inaccessible soundscapes,” siger Mark Andrews, instruktør på Disney•Pixars Brave. “Dolby Atmos enables our creatives at Pixar to tell stories with sound, taking audiences across new dimensions of entertainment. As one of the first to use Dolby Atmos, we have witnessed this platform’s steady growth and value as an essential element for the next-generation filmmaker.”

Dolby Atmos


Samtlige store Hollywood-studier

Status i dag er, at samtlige store Hollywood-studier bakker op om Dolby Atmos. Selskabet bruger lejligheden til at fortælle, at 15 Oscar-vindende instruktører og 28 Oscar-vindende lydfolk arbejder med formatet.

Atmos-lyd kan opleves i over 60 lande og antallet af biografsale med Atmos-lyd har for nylig rundet 2000.

- “Dolby Atmos is considered the preferred sound format by many who look to deliver the best in sound to the cinema, in the home, or on the go, and the possibilities are endless,” siger Curt Behlmer, SVP of Content Solutions, Dolby Laboratories.

Selskabet tilføjer, at mere end 500 film er skabt med Atmos-lyd til biografen. Der er 20 film tilgængelige via streamingtjenester (i USA) og over 150 på Blu-ray. 60 procent af de titler, som er udgivet på det nye UHD Blu-ray-format, har Atmos-lyd.

Herudover understøttes Atmos på 75 AVR-systemer, mere end 45 soundbarer/højttalere fra over 20 producenter, 35 mobilenheder, 3 spil på PC og inden længe Xbox One og Xbox One S spilkonsollerne, som annonceret af Microsoft. Sony har ikke kommenteret på eventuel understøttelse på PlayStation 4.

Læs også: Samsung Dolby Atmos soundbar test

Dolby Vision har ligeledes medvind og det lader til at flere tv-producenter, ifølge Dolby, kommer ombord næste år.

Dolby har uanset hvordan man vender og drejer det stærkt momentum i overgangen til bedre billede og lyd. Forbrugerne lader til at elske det - uanset om det så koster dem nogle ekstra kroner i licensomkostninger.

Dolby Atmos

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Danske priser på 2024 Sony TV og lydprodukter

18 Apr 2024 |

YouTube vil blokere tredjeparts apps som SmartTube & NewPipe

18 Apr 2024 |

Eksklusivt første kig: Sonys nye 2024 miniLED LCD og OLED TV

17 Apr 2024 |

Sony vender blikket mod 4000 nits som næste skridt for HDR

17 Apr 2024 |

Første lyt: Sonys 2024 Bravia Theatre soundbarer, 360-lydsystem

17 Apr 2024 |

DR melder om succes med nyt DRTV-arkivtilbud

17 Apr 2024 |